Hvad er traumer?
80 pct. af en 8. klasses årgang har oplevet en potentielt traumatisk livsbegivenhed. Hvert 6. barn i Danmark har været udsat for vold, og 12 pct. af alle danske børn har oplevet uønsket seksuel berøring.
Det viser en kortlægning foretaget af Videnscenter for Psykotraumatologi (2016) ved Syddansk Universitet.
Traumer kan skyldes mange forskellige ting, og det er meget individuelt, om en belastning udvikler sig til et traume. Det kan være en ubehagelig oplevelse eller en række af ubehagelige oplevelser, der udløser stress i kroppen, som hjernen ikke er i stand til at bearbejde og lægge bag sig. Det er altså ikke belastningen i sig selv, der er traumatiserende, men om hjernen er i stand til at bearbejde belastningen og lægge den fra sig igen. Det er dermed det enkelte barns oplevelse og tolkning af belastningerne, der er afgørende for, om barnet får belastningsreaktioner og udvikler traumer. Traumer er således skaden, der sker som følge af belastninger.
Vores traumeforståelse baserer sig på et ACE-studie, hvor sammenhængen mellem svære oplevelser i barndommen og følgerne heraf senere i livet er blevet undersøgt. ACE-study peger på, at des flere svære belastninger barnet udsættes for i barndommen, des større er risikoen for negative psykologiske og sundhedsmæssige følger for barnets udvikling og senere i livet.
Børn er særligt sensitive overfor gentagen udløsning af stress, da deres hjerne og krop stadig er under udvikling.
Eksempler på belastende oplevelser og opvækstvilkår
Vis alle
Fysisk eller psykisk omsorgssvigt
Fysisk omsorgssvigt kan bl.a. omfatte ikke alders- eller årstidssvarende påklædning, uhensigtsmæssig ernæring, forsømt hygiejne, undladelse af at søge medicinsk behandling, mv.
Psykisk omsorgssvigt kan f.eks. være manglende følelsesmæssig og intellektuel stimulation fra forældre/ omsorgspersoner. Det kan bl.a. være, at forældre/omsorgspersoner ikke formår at engagere sig eller respondere følelsesmæssigt positivt i forhold til deres barn.
Fysisk eller psykisk vold
Mindre grov fysisk vold kan f.eks. omfatte at blive rusket, skubbet, nevet eller revet i håret, mens grov fysisk vold f.eks. er slag, spark mv.
Psykisk vold eller følelsesmæssigt misbrug kan være trusler om afstraffelse, trusler om at blive smidt ud hjemmefra, ikke at blive talt til i flere dage. Det kan også være følelsesmæssigt misbrug, hvor barnet/den unge vedvarende devalueres og ydmyges af familie/omsorgspersoner. Der er ikke tale om enkeltstående tilfælde, hvor barnet/den unge bliver skældt ud, men om at barnet/den unge bliver nedgjort og/eller ydmyget over længere tid af personer, som ellers skulle passe på barnet.
Kendskab til eller bevidnelse af fysisk eller psykisk vold
Hvis barnet/den unge har set, hørt eller fået fortalt, at søskende eller forælder har været udsat for fysisk elle psykisk vold i hjemmet eller af medlemmer af husstanden. Kendskab til eller bevidnelse af overgreb kan fremkalde traumatiske reaktioner i samme omfang, som havde barnet/den unge selv været udsat for overgreb.
Det kan tilmed være mere skadeligt for et barn at overvære sine omsorgspersoner udsat for vold, da det er en trussel mod barnets generelle overlevelse.
Seksuelle krænkelser eller overgreb
Seksuelle krænkelser kan f.eks. omfatte blufærdighedskrænkende ytringer eller gestikulationer, opfordring til at deltage i seksuelt betonede handlinger, blottelser, beluring, seksualiserede kys, berøring af barnets eller krænkerens kønsdele, forsøg på eller fuldbyrdet samleje, m.m.
Opvækst med en person med traumer eller psykisk lidelse
Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende med en omsorgsperson, som har traumer eller som har en psykisk diagnose.
Opvækst med en person, som selv er meget belastet af sin fortid, kan medføre sekundær traumatisering, hvor barnet/den unge kan udvise symptomer, der minder om den pårørendes symptomer.
Sekundær traumatisering kan være mindst lige så skadelig som primær traumatisering, da det har tendens til at hæmme barnets basale udvikling.
Opvækst med en alkohol- og/eller stofmisbrugende person
Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende med en alkohol- og/eller stofmisbrugende person.
Opvækst i og/eller aktuelt eksponeret for kriminalitetsmiljø
Hvis et barn eller ung er opvokset i et kriminalitetsmiljø eller stadig befinder sig i det. F.eks., hvis forældre/omsorgspersoner, søskende eller personer i den nære omgangskreds/vennekreds er eller har været involveret i kriminalitet.
Højt konfliktniveau mellem forældre eller andre nære personer
Det kan f.eks. være højkonfliktuel skilsmisse eller et højt konfliktniveau i hjemmet.
Anbringelse uden for hjemmet
F.eks. anbringelse i plejefamilie eller på døgninstitution.
Alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald
Det kan f.eks. være længere hospitalsophold eller alvorlig sygdom hos barnet/den unge eller nærmeste pårørende, f.eks. forældre eller søskende. Eller dødsfald blandt barnets nærmest, fx hvis barnet/den unge har mistet en forælder eller søskende.
Voldsom og vedvarende mobning
Det kan være længerevarende og systematiske drillerier.
Oplevelser relateret til krig eller flugt
Eksempelvis at have været udsat for, at have overværet eller selv at have deltaget i krigshandlinger, at have oplevet fattigdom og nød pga. krig eller at have måttet leve adskilt fra primær omsorgsperson i længere tid.