Enheden for Kriminalpræventive Indsatser - viden for professionelle

Exit KK er en helhedsorienteret kriminalpræventiv indsats, som omfatter en socialfaglig, uddannelses- og beskæftigelsesmæssig og terapeutisk baseret intervention.

Den socialfaglige indsats dækker blandt andet over hjælp til økonomi og bolig.

Det beskæftigelsesmæssige perspektiv omhandler afklaring af muligheder for at tilknytte borgeren hensigtsmæssig uddannelse og beskæftigelse.

Den terapeutisk baserede intervention målrettes især borgerens antisociale mønster og prokriminelle holdning og tænkning.

Under visitation og forløb i Exit KK identificerer vi ofte underliggende psykiske og fysiske lidelser, som vi støtter borgeren i at blive udredt og behandlet for.

Vi bygger  bro til andre kommunale og eksterne indsatser. Indsatsen er et tværforvaltigt samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen.

Indsatsen er forankret i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Socialforvaltningen. 

Målgruppe

Voksne københavnerborgere involveret i alvorlig og/eller personfarlig kriminalitet, som

• er motiverede for at leve et prosocialt liv
• ønsker at deltage i et kriminalpræventivt forløb

Udover at have en tung kriminalitetshistorik, har borgerne også ofte alvorlige og komplekse sociale, og i mange tilfælde psykiatriske, problemstillinger.

Den Nationale Rammemodel består af et koordineret myndighedssamarbejde mellem kommune, kriminalforsorg og politi.

I Københavns Kommune er EKI udpeget til at varetage den kommunale del af opgaveløsningen i et tæt koordinerende samarbejde med Københavns Politi og Kriminalforsorgen i Frihed, afdelingen i København. 

Kandidater, der ikke er i tilsyn, tilbydes samtaleforløb hos EKI, som skræddersyes til den enkelte på baggrund af risikoprofilen.

Indsatsen omfatter en socialfaglig, uddannelses- og beskæftigelsesmæssig og terapeutisk baseret intervention.

Indsatsen er et tværforvaltigt samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen.

Indsatsen er forankret i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Socialforvaltningen. 

Målgruppe 

Voksne københavnerborgere som er aktive i, eller har tilknytning til, bande- eller rockergrupperinger, men motiveret for et liv uden for miljøet og uden kriminalitet.

Borgeren skal være motiveret til at indgå i rammemodellen.

Den Resocialiserende Indsats bliver tilbudt til borgere via Københavns Infohus.

Det er en skræddersyet indsats til voksne københavnerborgere, som har begået, eller er i fare for at begå, kriminalitet med ekstremistisk motiv.

Formålet med indsatsen er at styrke borgerens motivation og evne til at indgå i normalsamfundet. I indsatsen fokuseres der på værdier, holdninger og handlinger og på at skabe en forståelse for, hvorfor radikaliseringsbekymringen er til stede og i hvilke situationer, holdninger skaber problemer.

Indsatsen er et tværforvaltigt samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen.

Indsatsen er forankret i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Socialforvaltningen. 

Målgruppe

Målgruppen er  voksne borgere, hvis sag er blevet indbragt til Københavns Infohus med en radikaliseringsbekymring, og hvor Infohusets arbejdsgruppe efter en indledende vurdering beslutter, at 1) borger har en kompleks social profil, med behov for støtte og 2) borger har mulighed for at profitere af samtaler i EKI.

God Løsladelse er en koordinerende indsats for alle dømte københavnere, der ønsker at koordinere handleplan fra fængslet med kommunen.

I det nationale samarbejde mellem Kriminalforsorgen og landets kommuner, God Løsladelse, tilbydes løsladelsessamtaler i alle landets fængsler og arresthuse.

I EKI består indsatsen i en langsigtet planlægning af løsladelsessituation, herunder koordinering med de rette kommunale instanser, særligt i SOF, samt visitation ind i EKIs indsatser.

Formålet med indsatsen er, at borgerne ikke skal koordinere deres egen sag mellem myndigheder, men at myndighederne derimod sammen med borgeren gennemfører en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats, både under og efter indsættelsen. Indsatsen er forankret i Socialforvaltningen. Udføres i tæt samarbejde God Løsladelse i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Målgruppe

Alle varetægtsfængslede og indsatte, der ønsker deres handleplan koordineret. 

Læs mere om samarbejdet på Kriminalforsorgens hjemmeside

Plan for Frihed er et projekt, der løber 2021-2024.

Formålet med projektet er at nedbringe antallet af nye domme hos borgere i de udsatte boligområder gennem en individorienteret indsats.

Indsatsen er en forlængelse af den overordnede plan, som lægges i God Løsladelse.

Med indsatsen skal borgeren ikke selv koordinere sin egen sag, men gennemfører i samarbejde med relevante myndigheder, en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats, både under og efter indsættelse i en af Kriminalforsorgens institutioner.

Indsatsen består af en 3-6 måneders koordineret opfølgning, med fokus på brobygning til beskæftigelse, uddannelse, misbrugsbehandling, praktiserende læge, civilsamfundsaktører mv. Indsatsen er et tværforvaltningssamarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med henblik på at kunne støtte borgere med fysiske/psykiske helbredsproblemer til at gøre brug af de kommunale sundhedstilbud, uddannelsesvejledere (Børn- og Ungeforvaltningen) og EKI (Socialforvaltningen).

Indsatsen indeholder:

• Løsladelsessamtaler under afsoning og analyse af kriminogene risiko- og behov
• Konkret og praktisk støtte ifm. løsladelse
• En integreret og samlet plan ifm. løsladelse
• Hyppig kontakt, efter behov, med relationen og motivation i fokus

Målgruppe

Voksne borgere, som

• Aktuelt eller tidligere har modtaget en dom eller har andet forhold, der tæller som dom i udsathedsopgørelsen.
• Er bosiddende eller opholder sig i et socialt udsat boligområde i København

Hvis borger lider af svær psykisk sygdom eller har et meget svært misbrug, vil vi stadig gerne være indgang til kommunen for borgeren, men vil i disse sager fra starten skabe kontakt til hhv. rusmiddelcentrene eller psykiatrienheden.

EKI Ung er en helhedsorienteret kriminalpræventiv indsats, som omfatter en socialfaglig, uddannelses- og beskæftigelsesmæssig og terapeutisk baseret intervention.

Den socialfaglige indsats dækker blandt andet over hjælp til økonomi, støtte i forbindelse med uddannelse og arbejde med tanke- og handlemønstre.

Indsatsen sikrer en understøttende funktion i overgangen fra ungdomslivet til voksenlivet for unge, der har udfordringer med kriminalitet.

Det beskæftigelsesmæssige perspektiv omhandler afklaring af muligheder for at tilknytte borgeren hensigtsmæssig uddannelse, og eventuelt fritidstids- eller fuldtidsbeskæftigelse, hvis dette er aktuelt. 

Den terapeutisk baserede intervention målrettes især borgerens antisociale mønster og prokriminelle holdning og tænkning.

Under visitation og forløb i EKI Ung vil der være et tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen, samt andre relevante samarbejdspartner i den unges liv. Vejlederen i EKI inddrager løbende relevante parter og fungerer som tovholder på borgerens andre indsatser. 

Indsatsen er forankret i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Socialforvaltningen. 

Målgruppe:

Unge københavnerborgere fra 16 år, der:

• Er involveret i eller i risiko for at begå personfarlig eller alvorlig kriminalitet 
• kan motiveres til en indsats i EKI  
• har et forbedringsforløb ved UKN (Ungdomskriminalitetsnævnet)

Enheden for Kriminalpræventive Indsatser tilbyder hjælp og støtte til pårørende til en person med tilknytning til et kriminelt miljø.

Læs mere om indsatsen til pårørende her.

EKI har flere indsatser med forskellige målgrupper.

Fælles for borgerne i EKI er, at kriminalitet udgør en betydende faktor i deres liv, og at de har flere udfordringer end blot kriminaliteten.

De typiske udfordringer er:

• Afbrudt skolegang i slutningen af folkeskolen - medfører ringe læse- og skrivefærdigheder
• Svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet
• Problematisk forbrug af hash eller andre rusmidler
• Udfordringer i familielivet
• Voldelig historie og voldsparathed
• Psykiske og psykiatriske problemstillinger, som for eksempel traumer, opmærksomhedsforstyrrelse, affektive lidelser, sindslidelser, personlighedsforstyrrelse
• Mangelfulde sociale kompetencer, manglende evne til at begå sig i normalsamfundet
• Hjemløshed eller funktionel hjemløshed
• Dårligt fysisk helbred
• Antisocialt netværk
• Plettet straffeattest
• Reducerede kognitive evner, herunder lav intelligens
• Mangelfuld følelseshåndtering

Det varierer selvfølgelig fra borger til borger, hvilke udfordringer der er tale om. Denne beskrivelse er baseret på baggrund af data fra skemaer udfyldt af 160 borgere.

Ens for de borgere, vi samarbejder med er, at de alle har behov for en specialiseret helhedsorienteret indsats. Indsatserne er tilrettelagt efter en fast struktur og støtter op om deltagernes ønske om at forandre deres tilværelse gennem vejledning, udviklingssamtaler og aktiviteter, samt personlig og praktisk støtte.

I 2021 var der 89 aktive forløb i Exit KK og Den nationale rammemodel.

Derudover afholdes der ca. 200 samtaler i god løsladelse årligt. Plan for frihed har ca. 50 forløb årligt. Herudover kommer Den resocialiserende indsats.

I alt er der ca. 370 unikke borgere hos Enheden for Kriminalpræventive Indsatser årligt.

I gennemsnit varer et forløb omkring 15 måneder i den nationale rammemodel og Exit KK.

For Plan for frihed varer forløbene i gennemsnit tre måneder.

For DRI er det gennemsnitlige forløb 21 måneder.

God løsladelse fungerer som koordinerende indsats, og der er derfor ikke tale om et længerevarende forløb.

Enheden for Kriminalpræventive Indsatser arbejder tværorganisatorisk mellem fire forvaltninger.

EKI er forankret i Socialforvaltningen, hvor størstedelen af medarbejderne også er tilknyttet, men der er medarbejdere fra i alt fire forvaltninger tilknyttet for bedst muligt at kunne dække alle borgernes behov under samme tag.

Der er tre medarbejdere fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, som varetager borgernes uddannelsesbehov. Der er tre medarbejdere fra

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som kan bistå borgere i forhold til deres eventuelle behov for jobcenteret. Sidst men ikke mindst er der tilknyttet en medarbejder fra Sundhedsforvaltningen til Plan for Frihed, som laver sundhedsscreeninger af borgerne.

Igennem det tværorganisatoriske samarbejde kan borgeren få hjælp til de fleste behov hos EKI.

Enheden for Kriminalpræventive Indsatser samarbejder med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi samarbejder internt i kommunen med andre forvaltninger omkring borgeren efter behov.

Ligeledes har vi et tæt samarbejde med politi i primært Den nationale Rammemodel og i Den Resocialiserende Indsats.

Kriminalforsorgen samarbejder vi med i flere indsatser, hvor vi koordinerer og samarbejder om borgerens løsladelse, tilsyn eller andet. Herudover arbejder vi sammen med både NGO’er og frivillige tilbud.

EKI evaluerer løbende vores indsatser og metoder. Herudover laver vi årligt en afrapportering til Sikker by vedrørende sigtelser og uddannelse/beskæftigelse for vores borgere før, under og efter deres forløb i EKI.

Herudover benytter vi også andre analyse- og evalueringsmetoder såsom principfokuseret evaluering, borgerrejser, tilfredshedsundersøgelse samt en årlig dataopsamling over vores forløb.

Enheden for Kriminalpræventive Indsatser udarbejdede i 2020 en principfokuseret evaluering, hvor både medarbejdere, ledelse og borgere var tæt inddraget løbende i processen. Processen er dynamisk, og derfor tages principperne løbende op, og der rettes til ved behov, senest i efteråret 2021.

På baggrund af 41 borgerinterviews, samtaler med ledelse og medarbejdergruppen er følgende fem principper udarbejdet for EKI:

Princip 1:

Princippet om faglighed: Vi ved, hvad der skal til for at komme i mål med et kriminalitetsfrit liv. Borgeren kender sig selv bedst.   

Princip 2:

Princippet om helhedsorientering: Vores indsatser er helhedsorienterede omkring borgerens behov og risikofaktorer.   

Princip 3:

Princippet om meningsfuldt samarbejde: Vi samarbejder så længe det er meningsfuldt. 

Princip 4:

Princippet om vedholdenhed og kreativitet: Indsatserne beror på velovervejet vedholdenhed og kreativitet.   

Princip 5:

Princippet om menneskesyn: Vi ser mennesket bag handlingerne og tror på ressourcer og muligheder.

Principperne er pejlemærker

Principperne fungerer som pejlemærker for vores tilgang og vores arbejde med borgerne. Principfokuseret Evaluering (PFE), hvor et sæt af fælles formulerede principper, sætter rammen for fælles værdier og viden om, hvad der virker for borgerne (Quinn Patton, 2018: 3).

Den principfokuseret evaluering undersøger således, om principperne er meningsfulde og gennemførlige for organisationen, om de faktisk efterfølges, og hvorvidt principperne kan lede i retningen af ønskede resultater (Quinn Patton, 2018: 3).

Den principfokuserede evaluering adskiller sig på den måde fra mere traditionelle målopfyldelse- eller effekt-evalueringsmetoder, da det ikke er selve indsatsen, men snarere vejlederteamets arbejde med borgerne, og dermed principperne, der er i fokus for evalueringen (Quinn Patton, 2018: 238).

Gennem den principfokuserede evaluering får vi således mulighed for at arbejde videre med principperne, og dermed løbende vurdere, hvorvidt principperne er i spil i arbejdet med borgergruppen. 

Vores arbejde tager udgangspunkt i RNR-principperne, hvor der arbejdes ud fra borgerens behov, risiko og modtagelighed. Samtalerne og aktiviteterne med borgerne har både fokus på praktiske såvel som personlige udfordringer.

Ligeledes arbejder vi med flere kognitive værktøjer såsom beslutningsbalancen, tidslinjen, værdikort og lignende i vores borgersamtaler.

Vi benytter os af den motiverende samtaleteknik for at skabe blik for borgerens egne forandringsudsagn.

Ved siden af vores samtaler og andre møder med borgerne tilbyder vi også kropsterapi og akupunkturformen NADA som et supplement til borgerens forløb.

Dette tilbydes for at kunne tilbyde en mere holistisk indsats, hvor borgeren også får hjælp til at arbejde med traumer, der sidder i kroppen, og alternative måder at få ro og afspænding på. 

Derudover arbejder vi også med vredes-/følelseshåndtering, når det er relevant for at hjælpe borgeren til at bruge sine følelser mere konstruktivt.

Her er fokus på at reagere anderledes på sine følelser end man tidligere har gjort, særligt hvis ens følelseshåndtering udfordrer ens vej ud af kriminalitet.

Yderligere benytter vi værktøjet NAS-PI. NAS-PI er et spørgeskema, der undersøger borgerens vrede både, hvordan vreden opleves kognitivt, spændinger i kroppen, ens adfærd når man bliver vred, ens evne til at regulere vreden, og hvad der kan påvirke, at man bliver vred/provokeret.

Et forløb i EKI handler ikke kun om kriminaliteten, men også alle de andre parametre, som kan påvirke, at en borger begår kriminalitet.

Vi arbejder med borgerens kriminalitet, men samtidig arbejder vi også med andre sociale udfordringer og problemer, som kan skabe øget risiko for recidiv.

Forløbene hos EKI tager udgangspunkt i vores indsatsmodel, som har borgerens personlige styrker og udfordringer i centrum og ellers har fokus på:

• Uddannelse og beskæftigelse
• Bolig
• Økonomi
• Omgangskreds
• Familie og parforhold
• Alkohol og stoffer
• Fritid
• Sikkerhed

Borgerens forløb tilrettes efter deres behov og risiko, som kortlægges igennem risikoscreeningsværktøjet LS/RNR.

Under hvert modul er der flere forskellige værktøjer og greb, som kan benyttes efter behov. Vejlederne arbejder sammen med borgeren om at arbejde på både et indre og et ydre spor inden for hvert modul.

Indre og ydre spor

Et eksempel herpå kunne være under Uddannelse og Beskæftigelse, hvor det ydre spor ville fokusere på f.eks. det praktiske i at gå til jobsamtaler, starte i praktik, møde i jobcenteret eller lignende, ville det indre spor fokusere på samtaler med borgeren om, hvordan man tilgår en arbejdsplads, hvordan borgeren kan omgås med medstuderende eller kollegaer og lignende situationer, som styrker borgeren i at kunne varetage en uddannelse eller et arbejde.

Det ydre spor er ofte mere praktisk orienteret, hvor man hjælper borgeren med at søge om ydelser, melde sig ind i en fritidsklub, starte på uddannelse, søge om bolig, gældsrådgivning eller lignende, hvor man i det indre spor arbejder på, at borgeren mentalt også kan følge med til forandringerne, og kan tale om de ting, som er svære ved at forandre sig.