Spørgsmål og svar om hjerneskade og hjernerystelse
Her kan du eller dine pårørende finde svar på de mest almindelige spørgsmål og svar om hjerneskade.
Du kan også læse mere om hjernerystelse og de langvarige følger af en hjernerystelse (PCS)
Endelige kan du slå et af de mange svære ord, som knytter sig til forståelsen af en hjerneskade, op i Neurorehabilitering – Kbhs ordbog.
Spørgsmål og svar om hjerneskade
Vis alle
Hvad er et stroke?
Stroke er et andet ord for tegnene på en blødning eller blodprop i hjernen eller apopleksi. Et stroke er en begyndende skade på hjernen efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.
De tre mest almindelige tegn på et stroke er:
- Pludselig nedsat kraft i en arm eller et ben
- Usammenhængende eller utydelig tale
- Svaghed i den ene side af ansigtet.
Rådgivning fra StrokeLinjen
StrokeLinjen er et gratis rådgivningstilbud under Hjernesagen, som er en forening for mennesker med stroke – blodprop eller blødning i hjernen.
Hvad er tegn på en blødning eller blodprop i hjernen?
De tre mest almindelige tegn på en blødning eller blodprop i hjernen – også kaldet stroke - er pludselig nedsat kraft i en arm eller et ben, usammenhængende eller utydelig tale og svaghed i den ene side af ansigtet.
Oplever du disse symptomer hos dig selv eller andre, bør I med det samme ringe 1-1-2.
Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden har lanceret en simpel huskeremse for at gøre opmærksom på begyndende hjerneblødning eller blodprop i hjernen:
- Stræk. Hænger den ene arm?
- Snak. Hænger ordene ikke sammen?
- Smil. Hænger den ene mundvig?
Stræk-snak-smil-remsen henviser til de mest almindelige tegn på blødning eller blodprop i hjernen og kan hjælpe med at finde frem til langt de fleste tilfælde på et stroke.
Der kan dog også være andre tegn, for eksempel:
- Pludseligt mistet syn på det ene eller begge øjne
- Pludselig forvirring eller problemer med at forstå omgivelserne
- Pludselige problemer med at styre bevægelser eller finmotorik
- Pludselig og kraftig hovedpine uden nogen årsag
- Pludselige balanceproblemer ledsaget af dobbeltsyn eller utydelig tale.
Hvad er risikoen for endnu en blødning eller blodprop i hjernen?
Har du haft en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, har du en øget risiko for at opleve en nyt tilfælde. Risikoen er størst det første år efter blødningen eller blodproppen.
De vigtigste kendte risikofaktorer for blødninger og blodpropper i hjernen er:
- Højt blodtryk
- Diabetes
- Rygning
- Højt kolesterol
- Uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren)
- For lidt motion
- Usund kost med meget mættet fedt og for lidt fisk, frugt og grønt.
Det bedste, du kan gøre, er at tage eventuel forebyggende medicin ordineret af din læge og leve sundt:
- Træn regelmæssigt - både træning af kondition, styrke og balance har effekt
- Skær ned på dit forbrug af alkohol
- Stop med at ryge
- Spis en sund og varieret kost.
Læs mere om forebyggelse af blødning og blodprop i hjernen (sundhed.dk)
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden skade.
En hjernerystelse er en diffus skade, da den ikke er lokaliseret til et bestemt område, men kan påvirke flere områder og funktioner i hjernen.
De fleste kommer sig inden for 1-2 år, mens nogle har symptomer flere år efter. Langvarige følgevirkninger efter hjernerystelse kaldes for postcommotionelt syndrom (PCS).
Hvad er postcommotionelt syndrom (PCS)?
Langvarige følgevirkninger efter hjernerystelse kaldes for postcommotionelt syndrom (PCS).
Følgevirkninger er langvarige, hvis du fortsat oplever gener tre måneder efter skadestidspunktet for hjernerystelsen.
Hvordan får jeg hjælp efter en hjernerystelse?
Hvis du oplever varige udfordringer efter en hjernerystelse, bør du gå til din praktiserende læge og høre, hvilke tilbud der kan være til dig.
I Københavns Kommune kan du kontakte Center for Specialundervisning for Voksne, der kan tilbyde dig en indledende samtale. Her vil det blive vurderet, om undervisning kan gavne dig og din situation.
Læs mere om hjernerystelse og undervisning (csv.kk.dk)
Find flere oplysninger om hjernerystelse (hjernerystelsesforeningen.dk)
Hvilke vanskeligheder kan en hjerneskade medføre?
Oftest lægger du først mærke til de fysiske vanskeligheder efter en hjerneskade. Der er dog også nogle vanskeligheder efter en blodprop eller blødning i hjernen, som du ofte først bliver opmærksom på efter et stykke tid.
Fysiske vanskeligheder
Vanskelighederne kan for eksempel være lammelser i arm eller ben (pareser) eller en lammelse af den ene side af ansigtet (facialisparese).
Sproglige vanskeligheder er ofte også tydelige, såsom pludselige problemer med at forstå eller tale.
Se en video om fysiske følger efter en hjerneskade
Kognitive vanskeligheder
Disse vanskeligheder kaldes også skjulte handicap eller kognitive skader, fordi de ikke umiddelbart er til at se eller høre.
Skjulte skader viser sig eksempelvis ved, at du har svært ved at huske, planlægge, tage initiativ, orientere sig i tid og rum og oplever udtalt træthed.
Også ændrede følelsesmæssige reaktioner, herunder humørsvingninger eller egentlige ændringer i din personlighed, kan forekomme.
Se video om kognitive og adfærdsmæssige følger efter en hjerneskade
Hvilke følelsesmæssige reaktioner kan jeg få efter en hjerneskade?
Nogle af de følelsesmæssige reaktioner, du kan opleve efter en hjerneskade, er naturlige reaktioner på, at du har været kritisk syg. Du har måske også fået synlige eller usynlige handicap, som måske for altid vil ændre dine livsvilkår.
Hos nogle mennesker med hjerneskade kan de følelsesmæssige reaktioner være så stærke, at de udvikler sig til en egentlig depression, som kræver medicinsk og/eller psykologisk behandling. Op mod halvdelen af alle hjerneskaderamte får en depression inden for det første år.
Se video om sorg, krise og depression efter en hjerneskade
Pårørendes reaktion på en hjerneskade
Også pårørende til mennesker med hjerneskade oplever ofte følelsesmæssige reaktioner. Som pårørende kan du opleve selv at komme i krise på grund af sygdomsforløbet, eller fordi dine nære forandrer sig efter deres hjerneskade.
Se video om livet som pårørende til en person med en hjerneskade
Hvor meget kan jeg genoptræne efter en hjerneskade?
Den menneskelige hjerne har en evne til at tilpasse sig, også efter en hjerneskade.
De aktiviteter, vi som raske eller syge mennesker foretager os, medfører ændringer i hjernens forbindelser og kredsløb. Denne egenskab ved hjernen kalder man neuro-plasticitet.
Efter en hjerneskade er genoptræning gennem stimulering, fysisk bevægelse og aktiviteter med til at øge og forme de tilpasninger, der sker i hjernen.
Man kan sige, at genoptræning giver hjernen mulighed for at bane nye veje for i så høj grad som muligt at genvinde funktioner, som er gået tabt på grund af skader i hjernens væv.
Genoptræning af funktioner
Afhængig af skadens sværhedsgrad og placering i hjernen vil en del funktioner kunne genoptrænes til et niveau, der kan være mere eller mindre tæt på niveauet før skaden.
Bedring af dine funktioner efter hjerneskaden sker overvejende i den første tid efter, at du har fået skaden. Bedring af funktioner vil også i mindre grad kunne ske senere.
Du vil måske også have behov for at benytte hjælpemidler i hverdagen og bruge nye strategier til at udføre aktiviteter, som du udførte før din hjerneskade.
Læs mere om genoptræning og rehabilitering efter en hjerneskade
Bliver alt som før?
Efter et forløb, hvor dit liv pludseligt ændrer sig dramatisk, og hvor du måske skal vænne dig til en ny livssituation, kan det være en udfordring at genskabe din tidligere identitet.
Hjerneskaden kan betyde, at du på mange måder kan have forandret dig. Mange oplever, at livet ikke bliver ligesom før hjerneskaden.
Der er dog mulighed for, at du ved hjælp af rehabilitering og i samarbejde med dine nære pårørende kan få øje på nye udviklingsmuligheder og meningsfulde mål, som kan give dig en fornyet identitetsfølelse.
Læs mere om fysisk og mental sundhed for dig med en hjerneskade
Hvordan taler jeg med børn om hjerneskade?
Det er vigtigt at inddrage og informere de pårørende i så høj grad som mulig i forbindelse med en pludseligt opstået hjerneskade i familien. Det gælder også børn.
Mindreårige børn bør inddrages, så de bedre kan forstå og forholde sig til forandringerne hos den person, der er blevet ramt af en hjerneskade.
Det er dog væsentligt, at du giver informationen på en konkret måde, der er tilpasset dit barns alder. Når du taler med dit barn og giver konkret information, vil det være lettere for barnet at forstå den aktuelle og ændrede situation.
Husk også at give mulighed for, at dit barn kan stille de spørgsmål, der kan opstå.
Læs mere om tilbud til dig, som er pårørende til en person med en hjerneskade
Besøg ordbogen
Neurorehabilitering – Kbh har lavet en ordbog.
Hvis du eller dine pårørende støder på svære ord i journaler eller breve fra hospitalet eller kommunen, kan I slå ordet op i ordbogen.
Videoer om livet med en hjerneskade
Vi har samlet tolv videoer, der kan gøre dig klogere på livet efter en hjerneskade. Der er også god viden at hente for dig som pårørende.