Personlig assistance og tegnsprogstolk
Hvad er personlig assistance?
Din arbejdsplads kan ansætte en personlig assistent, der hjælper dig med praktiske opgaver, som du ikke selv kan udføre. En personlig assistent kan også være en tegnsprogstolk.
Det kan enten være en vikar eller en kollega, der støtter dig. Det kan dog maksimalt være 20 timer om ugen, hvis du arbejder 37 timer om ugen.
Din arbejdsgiver vil få et tilskud til din personlige assistent. Du kan eventuelt henvise din arbejdsgiver til vores side målrettet virksomheder:
- Til arbejdsgivere: Søg tilskud til personlig assistance.
- Til arbejdsgivere: Søg tilskud til tegnsprogstolkning.
Kan jeg søge personlig assistance/tegnsprogstolk?
Du kan søge om en personlig assistance, hvis du
- har et arbejde
- har et fleksjob
- er ansat i løntilskud eller isbryderordning
- er i virksomhedspraktik
- er selvstændig
- er i seniorjob.
Hvis du er under uddannelse, kan du også søge om personlig assistance. Her skal du dog som hovedregel søge via SPS-ordningen ”Specialpædagogisk støtte”.
Hvis du er i et revalideringsforløb, kan du tale med din kontaktperson om at søge støtten via revalideringsbestemmelserne.
Sådan søger jeg personlig assistance/tegnsprogstolk
Ansøgningen skal foregå sammen med din arbejdsgiver, og skemaet skal underskrives af din arbejdsgiver og dig selv.
Download ansøgningsblanketter
Sådan sender du ansøgningsskemaet retur
Vis alle
Digitalt
Send skemaet til os via Digital Post. Klik på den postkasse, der passer bedst til din situation.
Med posten
Send skemaet til os på den adresse, du er tilknyttet:
- Jobcenter København, Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby
- Center for Sprog og Integration, Emdrupvej 72, 2400 NV
Typiske spørgsmål om personlig assistance og tegnsprogstolkning
Vis alle
Hvordan behandler I min ansøgning?
Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi enten indkalde dig og din arbejdsgiver til en samtale, eller så vil vi komme forbi din arbejdsplads.
Til samtalen skal vi tale om dit behov for personlig assistance, hvor vi sammen skal prøve at konkretisere, hvad du helt specifikt vurderer, du har behov for, så du kan passe dit arbejde.
Hvor længe har jeg ret til personlig assistance, hvis min ansøgning bliver godkendt?
Bevillingen til personlig assistance kan gives for en tidsbegrænset periode eller ”indtil videre”. Bevillingens gyldighedsperiode vil afhænge af dine arbejdsopgaver, og om der er tale om en varig funktionsnedsættelse.
Er din bevilling givet for en tidsbegrænset periode?
Så bortfalder din bevilling på udløbsdatoen. Hvis du vurderer, at du stadig har behov for personlig assistance, skal du 4 uger før udløbsdatoen sende os en ny ansøgning.
Er din bevilling givet ”indtil videre”?
Så skal vi følge op på din bevilling, senest et år efter at du fik din bevilling. Her vil vi vurdere, om din bevilling skal fortsætte, om din bevilling skal fortsætte uændret, eller om der er behov for nogle tilpasninger.
Kontakt
Jobcenter København
Gammel Køge Landevej 43
Åbningstider
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 13:00
Telefontider
08:30 - 16:00
08:30 - 16:00
08:30 - 15:00
08:30 - 16:00
08:30 - 15:00
Hvis du vil skrive til os - uden du har en sag i jobcentret
Digital Post for dig, der ikke har en sag i jobcentret
(Hvis du endnu ikke har været i kontakt med jobcentret, så har du sandsynligvis ikke fået oprettet en sag.)