Trin 4: Før I må tage byggeriet i brug

Sådan færdigmelder I en større byggesag, for at få tilladelse til at tage byggeriet i brug.

Færdigmeld byggeriet og vedhæft dokumentation

I skal færdigmelde byggeriet i Byg og Miljø, når al byggearbejdet er afsluttet.

Jeres færdigmelding skal indeholde dokumentation for, at byggeriet overholder bestemmelserne i de tekniske kapitler i bygningsreglementet. I byggetilladelsen kan I se hvilke tekniske kapitler byggeriet er omfattet af.

Hent vejledning til dokumentation ved færdigmelding på bygningsreglementet.dk

Generelle krav til dokumentation ved færdigmelding

  • Dokumentation for byggeskadeforsikring, hvis I opfører nye helårsboliger
  • Underskrevet erklæring om, at det færdige byggeri lever op til bygningsreglementet og byggetilladelsen
  • Kontrollerbar dokumentation for, at det færdige byggeri overholder de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet
  • Drift- og vedligeholdelsesmanual for byggeriets nye og ændrede installationer
  • Sluterklæring fra certificerede rådgivere, hvis byggeriet er indplaceret i brand- og konstruktionsklasse 2, 3 eller 4
  • Dokumentation for at vilkår i byggetilladelsen er efterlevet 

Det er vigtigt, at I sender det materiale vi har beskrevet. Eller risikerer I, at vi afviser jeres færdigmelding.

9 gode råd til jeres færdigmelding

  1. Færdigmeld byggeriet, når byggearbejdet er afsluttet
  2. Send al relevant dokumentation i samme indsendelse
  3. Redegør for relevante afsnit og bestemmelser
  4. Anfør konkret begrundelse for tekniske kapitler der udgår
  5. Strukturer indsendelsen med én pdf for hvert kapitel
  6. Navngiv dokumentation præcist, fx ”Dokumentation_Kapitel 2_as-built_dato.pdf”  
  7. Vedlæg dokumentation for opfølgning på vilkår i byggetilladelsen
  8. Vedlæg skriftlige dispensationer til færdigmeldingen
    (dispensationer skal være meddelt inden færdigmelding)
  9. Forvent kortere sagsbehandlingstid når færdigmeldingen er fuldt oplyst fra første indsendelse.

I skal have tilladelse til at tage byggeriet i brug

Vi kontrollerer om jeres færdigmelding og dokumentation er fyldestgørende. Når materialet er komplet, vil I efter en behandlingsperiode, modtage ibrugtagningstilladelse til byggeriet.

Hvis materialet ikke er fyldestgørende, kontakter vi jer.

Midlertidig ibrugtagningstilladelse

Ved nogle byggeprojekter kan det i særlige tilfælde, være relevant at anmode om midlertidig ibrugtagning, inden hele byggeriet står færdigt.

Sådan anmoder I om midlertidig ibrugtagningstilladelse

Vi udfører stikprøvekontrol

I 10% af byggesagerne skal kommunen kontrollere den indsendte dokumentation. Byggesager der bliver udvalgt til stikprøvekontrol bliver udtaget senest en måned efter, at kommunen har udstedt ibrugtagningstilladelse.

Hvis I ikke hører fra os, er byggeriet ikke udtaget til kontrol.

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om byggesager

I nyhedsbrevet kan du blandt andet:

  • læse nyt om regler for byggetilladelser,
  • blive guidet til vejledninger om byggeansøgninger og
  • få invitation til arrangementer, hvor du kan få svar på spørgsmål om byggesager.

Kontakt

Område for Bygninger

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00

  

OBS ovenstående tider gælder kun telefonisk kontakt

Har du brug for personlig vejledning, kan du møde op i Teknik- og miljøforvaltningens Kundecenter, som har andre åbningstider.

 

Find åbningstider for personlig vejledning i Kundecentret