Planer, politikker og strategier for anlægsprojekter
København skal planlægges og udvikles, så alle får en god by at leve i. Skal du lave anlægsprojekter på vej, plads eller i en park, er det derfor vigtigt at kende kommunens planer, politikker og strategier for de enkelte områder.
Planer, politikker og strategier
Plangrundlag
En lang række planer styrer byens udvikling. Herunder finder du links til de tre vigtigste, der kan have indflydelse på anlægsprojekter:
1. Kommuneplanen
Kommuneplanen giver retningslinjer for arealanvendelsen, herunder byudviklingsområderne. Hvis der ikke er en lokalplan for et område, skal kommunen give tilladelse i overensstemmelse med kommuneplanen. Deri er også forskellige anlæg, der kan gavne byen.
Kommuneplanen
2. Lokalplaner
Lokalplaner beskriver krav til udformning og placering af infrastruktur, pladser og parker. Lokalplanerne laves med udgangspunkt i Kommuneplanen, og i dem er det fastlagt, hvordan et område må anvendes.
Lokalplaner
3. Områdefornyelserne
Områdefornyelserne løfter udsatte byområder gennem en koordineret, helhedsorienteret indsats med fokus på udvalgte kvarterer. Det særlige er, at lokale interessenter inddrages aktivt i alle anlægsprojekters udviklingsfaser.
De særlige vilkår og rammer for anlægsprojekter i områdefornyelserne
Vejklasser (Vejnet)
Byens veje og gader er inddelt i fem vejklasser. Vejklassen har betydning for vejens funktion og for hvilken type trafik, der forventes på vejstrækningen. De fem vejklasser er:
- De regionale veje er forbindelser mellem København og den øvrige region.
- Fordelingsgader skal sikre forbindelser mellem bydelene.
- Bydelsgader skal sikre fordelingen og trafikafviklingen i de enkelte bydele.
- Lokalgader er boliggader, der sikrer adgang til funktioner i de enkelte boligområder.
- Strøggader omfatter gader, der er et handelsmæssigt samlingspunkt for en bydel.
De enkelte vejklasser i byens vejnet fremgår af Kommuneplanen.