Ansæt en international medarbejder

Ansæt en international medarbejder, hvis I har brug for en, der kan et bestemt sprog eller ved meget om et bestemt land.

Hvad kan en international medarbejder?

Hvert år kommer mange udenlandske talenter til København. Nogle kommer for at studere, andre kommer af familiemæssige årsager og mange kommer for at starte deres karriere.

Det kan være en fordel at ansætte internationalt, hvis du leder efter specifikke sprogkompetencer eller viden om bestemte lande eller kulturer. En international medarbejder kan være med til at skabe en god dynamik på kontoret.

Hvem kan ansætte en international medarbejder?

Alle kan ansætte internationale medarbejdere. Vi har en stor pulje af kandidater, så du kan både få en fuldtidsansat, en deltidsansat eller en studentermedhjælper.

Hvis du vil ansætte en kandidat, der mangler nogle kvalifikationer, kan du også ansætte ham eller hende i praktik eller løntilskud til at starte med.

Sådan gør du

Hvis du vil ansætte en international medarbejder, kan du du ringe til os i Københavns Erhvervshus på 33 66 33 33.

Vi kan hjælpe dig med at finde egnede kandidater. Vi kan også hjælpe dig med at definere stillingen og arrangere jobsamtaler.

I løbet af 24 timer får du besked om, hvorvidt vi kan finde egnede kandidater, og i løbet af en uge fremsender vi relevante CV’er.

Annoncér dine stillinger via jobnet.dk eller workindenmark

Du kan slå dine stillinger op på jobnet.dk eller gennem workindenmark.dk.

Du kan få hjælp til at skrive annoncen hos Workindenmarks afdeling i København: east@icitizen.dk

Deltag i internationale rekrutteringskampagner

Din virksomhed kan gratis deltage i internationale rekrutteringskampagner via Talent Attraction, der er et samarbejde mellem blandt andre Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity.

Kontakt Københavns Erhvervshus

Københavns Erhvervshus

Gammel Køge Landevej 43

2500 Valby

Telefontider

Mandag

08:00 - 17:00

Tirsdag

08:00 - 17:00

Onsdag

08:00 - 17:00

Torsdag

08:00 - 17:00

Fredag

08:00 - 17:00