Amager Strandvej 225

Areal til leje i Amager Strandpark

Det lejede omfatter alene et grundareal.
På arealet er opført en bygning som i dag anvendes til kioskformål, hvor der må sælges typiske kioskvarer som is, slik, kolde og varme drikke, frugt, fastfood, sandwich og lignende. Der er mulighed for at opstille borde og bænke på en del af arealet. Disse områder må kun anvendes til ophold og udeservering. Områderne er angivet som område B på oversigtskortet.
Arealet kan efter fredningsmyndighedernes bestemmelser , herunder gældende udviklings – og plejeplan for Amager Strandpark og lokalplan nr. 590, lovligt anvendes til forretningsformålet.
Arealet er fuldt faciliteret med el, vand og kloakering.
Der må drives kiosk på arealet i perioden 1. april til medio oktober. Der er krav om, at der som et minimum, er åbent på stranddage, i weekender og i kommunes skoleferier.
På Amager Strand er det generelt tilladt at holde åbent i tidsrummet kl. 8.00-22.00. Herudover er det i juni, juli og august, desuden tilladt at holde åbent til kl. 24 på fredage, lørdage og søndage.
Grunden leveres helt ryddet. Når udbuddet er gennemført, vil der være mulighed for at tage forhandling med nuværende Lejer om eventuel overtagelse eller køb af bygningen. Overtagelse af bygning vil være Udlejer uvedkommende.
Bygning samt inventar i lejemålet tilhører nuværende Lejer og vil blive fjernet ved fraflytning.