Servicekatalog
Servicekataloget over kerneydelser fra Københavns Ejendomme beskriver ansvarsfordelingen mellem vores kunder og Københavns Ejendomme som forudsætning for, at vi kan levere det aftalte serviceniveau. Servicekataloget forholder sig til, hvilket serviceniveau kunden får leveret og ikke til, hvordan servicen bliver leveret.
Servicekataloget fungerer som et kommunikations- og samarbejdsredskab. Med kataloget vil vi etablere en fælles forståelse af serviceniveauet, prioriteter og ansvar, i og med, at der defineres et serviceniveau for de opgaver, som vi udfører for kunden. Aftalen rummer ca. 80 % af de arbejdsopgaver, som vi udfører for kunden.
Servicekataloget skal hjælpe med at understøtte den dialogprægede samarbejdsform, der allerede er mellem os og kunderne.
Servicekataloget indeholder – ud over frister på leverancer – også Key Performance Indicators (KPI’er), hvor Københavns Ejendomme måler på, om serviceydelsen leveres som aftalt.
Servicekatalogets juridiske status
Servicekataloget er ikke en aftale i retlig forstand, da den ikke er indgået mellem to selvstændige juridiske enheder. Servicekataloget skal betragtes som en hensigtserklæring, som begge parter forpligter sig til at følge.
Kontakt
Københavns Ejendomme
Borups Allé 177