Søg om tilladelse til regulering af vandløb eller sø

Vil I ændre på et vandløb eller en sø? Så skal I sende os nogle oplysninger, før vi kan behandle jeres sag.

Brug denne vejledende tjekliste til at sikre, at I får sendt os alle de oplysninger, vi skal bruge, når I skal søge om regulering af vandløb eller sø.

Brug vores tjekliste

Tjeklisten hjælper jer med at sende de rigtige oplysninger første gang.

1. Stamdata – hvem står bag?

  • Navn og adresse på grundejer, bygherre og miljørådgiver
  • Kontaktpersons telefonnummer og e-mail
  • Adresse, ejerlav og matrikelnummer for det sted, projektet handler om

2. Projektet – hvad skal der ske?

  • Tidsplan: Hvornår begynder og slutter arbejdet?
  • Hvad ændrer I på?
    • Vandløbets form og forløb
    • Brink (siderne)
    • Bundens udformning og kote (højde)
    • Vandets strømning (hydrauliske forhold)
  • Detailplan og oversigtskort
  • Beskrivelse af, hvordan I gennemfører projektet

Sådan sender I oplysningerne

Send oplysningerne til os via kontaktformularen, som du finder i Kontakt-feltet på siden.

Hvornår får I svar?

Hvis jeres projekt indebærer fysiske ændringer, skal vi sende et udkast til tilladelse i fire ugers høring. Det betyder, at andre kan sende bemærkninger, før vi giver den endelige tilladelse.

Vigtigt: I må først gå i gang med arbejdet, når klagefristen på 4 uger er slut.

Kontakt

Vand og Natur

Njalsgade 13

2300 København S

Indsend ansøgning

Send din ansøgning via linket med overskriften "Kontaktformular".