Fyringsanlæg på 1-50 MW skal anmeldes

Mellemstore fyringsanlæg, dvs. dem med en termisk effekt mellem 1 og 50 MW, skal anmeldes til kommunen.

Hvilke anlæg er omfattet?

Alle fyringsanlæg med en termisk effekt mellem 1 og 50 MW - såkaldt mellemstore fyringsanlæg - skal anmeldes til den kommunale miljømyndighed.

De reglerne gælder for:

  • Bestående anlæg (gasturbine, kedel eller motor)
  • Nye anlæg (gasturbine, kedel eller motor)
  • Spidslastværker (gasturbine, kedel eller motor)
  • Nødstrømsanlæg (gasturbine, kedel eller motor)
  • Reservekraft til elnettet (gasturbine, kedel eller motor)

Før 2017 skulle fyringsanlæggene have en miljøgodkendelse. Det skal de ikke længere. Nu skal de anmeldes til nærmeste tilsynsmyndighed - altså kommunen. 

Anmeldelse, miljøtilsyn og brugerbetaling

Når et fyringsanlæg er anmeldt, vil det være underlagt miljøtilsyn og vil blive omfattet af reglerne for brugerbetaling.

Bestående fyringsanlæg

Bestående anlæg er fyringsanlæg, der er sat i drift før den 20. december 2018.

Anmeldelsesfrister for bestående fyringsanlæg

  • Anlæg mellem 5 og 50 MW skal anmeldes senest 1. september 2023. 
    MCP-bekendtgørelsen skal overholdes fra 1. januar 2025.
     
  • Anlæg mellem 1 og 5 MW skal anmeldes senest 1. januar 2028. 
    MCP-bekendtgørelsen skal overholdes fra 1. januar 2030. 

Nye Fyringsanlæg

For nye anlæg gælder andre regler. 

Driftslederen skal sende en fuldstændig anmeldelse før et nyt anlæg etableres. Vær obs på at der også kan være pligt VVM-screening. 

 

Krav til alle fyringsanlæg

Når et fyringsanlæg udvides eller sættes i drift, skal det leve op til en række miljøkrav. Disse krav omfatter bl.a.:

  • Begrænsning af støj
  • Kontrol af emissioner
  • Overvågning af driften
  • Præstationsmålinger
  • Føring af driftsjournal

Kravene afhænger af anlæggets størrelse, brændselstype og andre faktorer.

Anmeld jeres fyringsanlæg

Anmeldelsen til Københavns Kommune skal ske via Byg og Miljø

Kontakt

Virksomheder og VVM

Njalsgade 13

2300 København S