Reklamer og skilte på bygninger
Retningslinjer for opsætning af skilte og reklamer
Retningslinjerne er revideret i 2024 og giver et overblik over, hvilke krav og hensyn du skal tilgodese ved opsætning og udformning af skilte og forskellige typer reklamer, samt hvilke love og bestemmelser der danner grundlag for kommunens administration.
Tjek, om jeres skilt eller reklame kræver byggetilladelse
I skal søge byggetilladelse, hvis skiltet i sig selv er en konstruktion eller opsættes på en selvstændig konstruktion, og fx ikke hæftes direkte på bygningens facade. De fleste skilte, der opsættes på taget, opsættes på en konstruktion.
Når I søger om byggetilladelse, har I pligt til at gøre opmærksom på forhold, hvor jeres byggeri ikke opfylder lovgivningen. Det kan for eksempel være hvis ejendommen er omfattet af en lokalplan, der regulerer skiltning. Er det tilfældet kan det være, I skal søge om dispensation ved etablering af skiltet.
Læs om de 4 trin i en byggeansøgning før I søger
Hvis jeres skilt ikke kræver byggetilladelse
Selvom jeres skilt kan opsættes uden byggetilladelse, kan det kræve dispensation fra en lokalplan, være omfattet af servitut eller bygningen skiltet opsættes på, kan være fredet. Det betyder, at der kan være andre lovgivninger (planlov, bygningsfredningslov mv.), der regulerer skiltning på jeres ejendom.
Som ejer er det jeres ansvar at sikre, at skiltet er lovligt opsat, også selvom det ikke kræver byggetilladelse.
Lokalplaner og servitutter
Mange lokalplaner og servitutter indeholder bestemmelser, der fastlægger, at du skal søge om tilladelse til etablering af skilte eller til at ændre bygningens facade.
Find ud af om jeres ejendom er omfattet af lokalplan eller servitutter
Sådan søger du dispensation fra lokalplan
Regulering af ulemper
Selvom jeres lysreklame hverken kræver byggetilladelse, dispensation efter planloven eller i øvrigt krænker en servitutbestemmelse om skiltning, kan I stadig blive mødt med krav til skiltningen enten med forbud eller påbud, jf. byggelovens § 6D, stk. 2.
Det kan skyldes, at vi bliver opmærksomme på skiltet, fordi der fx er blevet klaget over skiltets udseende, størrelse eller lyspåvirkning af omgivelserne. Hvis vi ud fra sagens oplysninger konkret vurderer, at skiltet er skæmmende eller geneforvoldende (fx lysgener), kan vi med henvisning til bestemmelsen nedlægge forbud eller meddele påbud.
Særligt i forhold til lysreklameskilte bør I være opmærksomme på lyspåvirkningen af omgivelserne, og at det kan blive nødvendigt at regulere lysreklamen til mindst mulig gene for omgivelserne ift. fx:
- Tændingstid
- Lysstyrke
- Spredningsgrad
- Levende vs. statiske billeder
- Billedskift (antal og tidspunkt)
- Andel af hvidt lys
Vi indleder en dialog med jer, hvis der er grundlag for at regulere lysreklamen.
Vil I opsætte reklamer på stilladser?
Kontakt
Område for Bygninger
Njalsgade 13
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
OBS ovenstående tider gælder kun telefonisk kontakt
Har du brug for personlig vejledning, kan du møde op i Teknik- og miljøforvaltningens Kundecenter, som har andre åbningstider.