Tilladelse til at sælge i særlige områder

To gange om året kan du søge tilladelse til mobilt gadesalg i de såkaldte "særlige områder". Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får besked.

Her er de særlige områder for mobilt gadesalg

  • Indre By, fx Strøget (vinter- og sommersæson)
  • Amager Strand (helårstilladelse)
  • Amaliehaven (vinter- og sommersæson)
  • Havneparken ved Islands Brygge (helårstilladelse)
  • Svanemøllen Strand (vinter- og sommersæson)

Du skal betale for at have tilladelse til mobilt gadesalg i parkerne (Amager Strand og Havneparken). Tilladelsen til mobilt gadesalg i de øvrige særlige områder er gratis.

Brug kortet til at se de særlige områder

De særlige områder er markeret med orange på kortet.

Guide til den gode ansøgning til mobilt gadesalg i særlige områder

Det er populært at være mobil gadesælger i de særlige områder. Du bør derfor tage dig god tid til at skrive en ansøgning om dit mobile gadesalg, og hvordan det kan bidrage til de særlige områder.

I denne guide kan du finde inspiration og overvejelser, som kan være gode at have med i din ansøgning. Punkterne er ikke en tjekliste.

Hvis der er elementer i dit forretningskoncept, som du mener er unikke, særlige eller kan tydeliggøre dit koncept, kan det være væsentligt at skrive det ind i ansøgningen.

Sådan skriver du en god ansøgning

Vis alle

Forhold dig til kriterier og vilkår

I annonceringen er beskrevet en række kriterier. Læs annonceringsteksten godt igennem og forhold dig til kriterierne, når du beskriver dit koncept i ansøgningen.

Som mobil gadesælger skal du også overholde en række vilkår.

Orientér dig grundt i vilkårene, inden du skriver ansøgningen.

 

Hav styr på, hvad du har lov til at sælge

Gør dig bekendt med, hvad der er tilladt at sælge fra mobilt gadesalg, inden du ansøger. Det vil fx kun være muligt at få tilladelse til at sælge mad og drikke i Indre By, da Næringsloven ikke tillader salg af tøj, ting mv. i bymidter og bydelscentre.

Læs mere om Næringsloven på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Læs mere om hvad du må sælge som mobil gadesælger

Fortæl os, hvad du vil sælge og hvorfor

Du er velkommen til at sælge forskellige varer fra dit mobile gadesalgssted.

Du kan overveje at have et hovedsortiment, der kendetegner din salgsvogn og/eller dit koncept og et bisortiment. Det kan fx være, at du ønsker primært at sælge kaffe, men også gerne vil sælge kager.

Skriv i din ansøgning, hvilke varer du gerne vil sælge, og hvorfor det giver mening at sælge i netop det det særlige område du søger.

Hvis du har gjort dig tanker omkring dit sortiment i forhold til området, bestemte kundegrupper, tidspunkt eller årstid, så skriv også det gerne. Det kan fx være, at du sælger is på varme dage og pandekager, når det er køligere.

Dine overvejelser kan være med til at adskille dig fra øvrige ansøgere.

Supplér med billeder og tilføj priseksempler

Vedhæft meget gerne billeder af det, du vil sælge, når du sender din ansøgning.

Kom også gerne med priseksempler på det, at du ønsker at sælge.

Tilføj gerne åbningstider

Overvejer du forskellige åbningstider, vil det være en god idé at skrive det i ansøgningen.

Det kan også være, at du har forskellige åbningstider i forhold til salgssæsonen, eller at du har en strategi for, at du kun vil sælge til en bestemt kundegruppe, fx folk, der er på vej på arbejde om morgenen mv.

Kræver dine varer særlig tilberedningstid?

Det kan være en god idé, at du forholder dig til, hvor lang tid det tager at tilberede eller servere dine varer fra dit mobile gadesalgssted, da det kan have betydning for dine kunder.

Fortæl os, hvis du har tidligere erfaring med gadesalg

Hvis du allerede har erfaring med mobilt gadesalg, dit koncept eller salg i Særlige Områder, så beskriv gerne dette i din ansøgning. Fortæl os, hvordan det er eller kan være en fordel, hvis du tilbydes en mobil gadesalgsplads i særlige områder.

Skriv om du er klar til at sælge, eller hvornår du er

Noter i din ansøgning, om du allerede har en salgsvogn. Eller hvornår du forventer at have en salgsvogn klar.

 

Kontakt

Gadesalg

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00