Mødedato: 23.08.2023, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Høring om Københavns Kommunes Megaeventstrategi

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg godkender KFBUs udkast til høringssvar.

Problemstilling

D. 13. juni 2023 vedtog Økonomiudvalget Københavns Kommunes nye strategi for megaevents. Københavns Kommunes megaeventstrategi | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Megaeventstrategien skal fungere som Københavns Kommunes rettesnor for arbejdet med tiltrækning, planlægning og afvikling af kommende megaevents.

Under udarbejdelsen af strategien har Økonomiforvaltningen haft tæt og løbende dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen, ligesom der har været løbende dialog med Wonderful Copenhagen samt en række eksterne samarbejdspartnere i byen om strategiens indhold og formål. Megaeventstrategien har været i høring i Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Ifm. implementering af megaeventstrategien, er det vedtaget, at sende strategien i høring hos relevante råd og lokaludvalg med henblik på at indsamle input til, Københavns Kommunes arbejde for at sikre velfungerende megaevents i byen. 

Forvaltningen ønsker, at Lokaludvalgets høringssvar struktureres omkring følgende overskrifter:

 

  • Megaevents i tråd med byens DNA

Megaeventstrategien definerer Københavns DNA som værtsby for megaevents. Københavns Kommune ønsker at sikre, at byens DNA afspejler sig i de megaevents, der afholdes i byen. Både ift. hvilke events byen er vært for, og hvor og hvordan de afholdes. I bedes komme med input til, hvordan Københavns Kommune kan arbejde for, at megaevents der bliver afholdt i byen, kan leve op til byens DNA og være værdiskabende på kort og langt sigt for byen og dens borgere.

  • Inddragelse af byens aktører

Der er med megaeventstrategien fokus på styrke den politiske involvering i arbejdet med megaevents, ligesom der skal nedsættes tematiske vidensgrupper, der skal understøtte arbejdet. I bedes komme med input til, hvordan Københavns Kommune kan sikre en god inddragelse og dialog med byens relevante aktører.

  • Øvrig input til initiativerne under megaeventstrategien

Ifm. megaeventstrategien er der udarbejdet et bilag, der uddyber de konkrete initiativer under strategien. Hvis I har input, der ikke er dækket af de ovenstående tre temaer, og som relaterer til Københavns Kommunes ansvarsområde ift. planlægning og afvikling af megaevents i byen, så bedes I tilføje dem herunder.

Deadline for tilbagemeldinger er d. 1. september 2023.

Strategien og de relevante bilag tilgåes vil linket: Københavns Kommunes megaeventstrategi | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender KFBUs udkast til høringssvar.

Økonomi

-

Videre proces

Sekretariatet indarbejder eventuelle ændringer, og sender høringssvaret til forvaltningen.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte KFBU's udkast til høringssvar med tilføjelse af de på mødet faldne bemærkninger.
Til top