Mødedato: 21.04.2021, kl. 18:00
Mødested: Online

Beslutning om eget projekt: Billige måltider og folkekøkkener på Vesterbro

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte og tage stilling til et eget projekt omkr. kortlægning af tilbud for billige måltider og folkekøkkener på Vesterbro. 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter eget projekt billige måltider og folkekøkkener på Vesterbro
  2. at Vesterbro Lokaludvalg afsætter 20.000 kr. til projektet.

Problemstilling

I lokaludvalgets bydelsplan fremgår det, at lokaludvalget skal arbejde med folkekøkkener og billige måltider. 

Social- og Beskæftigelsesudvalget vil derfor gerne invitere lokale aktører, der serverer billige måltider til et møde og få kortlagt, hvilke tilbud der er på Vesterbro for at få et billigt måltid mad. Formålet med projektet er at synliggøre de lokale tilbud overfor borgere, der vil have gavn af at have adgang til et billigt måltid, samt skabe rammerne for at der kan etableres et netværk blandt de lokale aktører, der laver billige måltider, så de sammen kan arbejde for, at der kommer et øget fokus på tilbud om billige måltider, samt evt. kan samarbejde om fælles udfordringer m.v. Håbet er, at et netværk og øget samarbejde, udover at synliggøre tilbuddet om billig mad, også vil sætte fokus på og mindske madspil. 

Lokaludvalget vil stå for at lave en kortlægning sammen med lokale aktører, samt facilitere et møde for aktørerne, der kan initiere et netværk og samarbejdet om kortlægningen. Kortlægningen vil være tilgængelig på lokaludvalgets hjemmeside, og der vil laves en tryksag med de lokale tilbud, som kan omdeles de sociale tilbud i bydelen. 

Mødet planlægges til at blive afholdt som et fysisk møde en hverdag i dagtimerne i juni.

Som bilag ligger projektbeskrivelse.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter eget projekt billige måltider og folkekøkkener på Vesterbro og afsætter 20.000 kr. til projektet.

Økonomi

½ sides Annonce VesterbroBladet 8.000
Tryk af a5 flyer med kortlægning af tilbud 6.000 kr.
Afvikling af møde (lokaleleje, forplejning) 5.000 kr. 
Facebookboost 500 kr.
Diverse: 500 kr.

 
I alt 20.000 kr.

Midlerne tages fra Vesterbro Lokaludvalgs disponering til egne projekter. 

Videre proces

Social- og Beskæftigelsesudvalget arbejder videre med projektet.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top