Naboorientering - dispensation fra lokalplan 555 med tillæg 1 Postgrunden
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg drøfter naboorienteringen
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg til at samle op på drøftelsen, og på baggrund heraf, indsende et høringssvar.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion har modtaget en ansøgning om dispensationer fra lokalplan 555 Postgrunden med tillæg 1 ift. ønske om nybyggeri på den vestlige del af matr.nr. 1690, Carsten Nieburhs Gade 10-18.
Ansøgningen forudsætter dispensation fra lokalplan 555 Postgrunden med tillæg 1, og er derfor sendt i nabohøring.
Der er høringsfrist d. 8. august 2022, men Vesterbro Lokaludvalg fået fristudskydelse til d. 18. august 2023.
I lokalplanen er det maksimale bruttoetageareal 25.000 m2, jf. § 5, stk. 1. Lokalplanens byggefelter med tilhørende bygningshøjder og husdybder muliggør dog kun et bruttoetageareal på 23.238 m2 .
- Derfor ønsker bygherre dispensation til at forøge højden på bebyggelsen.
- Derudover ønskes en anden placering af almene boliger.
- Ydermere ønskes det at den på lokalplanens tegning 3 angivne overkørsel flyttes til anden placering.
Der ønskes også dispensationer som følge af områdets store terrænfald, der skaber en række udfordringer herunder dispensation til:
- Forøget højde på byggefelt I, K og L.
- Nedtrapning af plint.
- Ny højde på facadepartier på byggefelt I og J
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter naboorienteringen, og bemyndiger Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg til at samle op på drøftelsen og på baggrund heraf indsende et høringssvar.
Økonomi
-
Videre proces
-
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg drøftede naboorienteringen, og bemyndigede Teknik- og Miljøudvalget til at samle op på drøftelse, og på baggrund heraf, indsende høringssvar.