Mødedato: 17.06.2020, kl. 18:00
Mødested: ?

Sommerens historier

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om sommerens historier

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg drøfter hver måned historier, der er væsentlige for bydelen og for at synliggøre lokaludvalget. På sidste møde blev historien om volume i byggerier udsat til dagens møde.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og beslutter emner for historier
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at formanden og tovholdere for projekterne bemyndiges til at stå for historierne

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg ønsker at skabe synlighed om lokaludvalgets virke, og derfor skal der på hvert møde findes historier, der kan sendes til lokalaviserne, komme på lokaludvalgets hjemmeside, Facebook-side og billeder, der kan komme på lokaludvalgets Instagram-side.

Emner, der kunne komme i spil over sommeren, kunne være:

  1. Projekt: Lights on Vesterbro
  2. Projekt: Borgermøde og valg til samarbejdsforum for stofscenen på Indre Vesterbro
  3. Dispensationer til voloumebehov i byggeri, der ikke er nødvendige (udsat fra sidst) 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter historiernes emner.
Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at formanden og tovholdere for projekterne bemyndiges til at stå for historierne

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet sørger for, at historierne kommer på lokaludvalgets hjemmeside og Facebook-side samt billeder på Instagram. Sekretariatet har lukket i juli.

Beslutning

Det blev besluttet, at sommerens historier er:

  • Lights on Vesterbro
  • Borgermøde & valg til samarbejdsforum
  • Volumehistorie (udgangspunkt for historien blev omdelt på mødet som bilag). Malene Mørkabak Bruun og Per Skovgaard blev bemyndiget til at skærpe historien i forhold til de usikkerheder, det blev nævnt på mødet.
  • Brug af de ni trælader på Otto Busses Vej er en god måde at byudvikle på, og det må der gerne komme mere af.
Til top