Beslutning om internt projekt "Borgermøde om brændeovne"
Indstilling
Formanden indstiller,
1. At Vanløse Lokaludvalg drøfter afholdelse af borgermøde om brændeovne - jf. projektbeskrivelsen.
2. At Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 19.240 kr. i 2019-puljemidler til gennemførelse af borgermødet.
Problemstilling
Der er i denne tid meget fokus på klima og forurening - herunder debat om brændeovne i byområder og andre lokaludvalg i København har allerede afholdt møder om forurening fra brændeovne.
Af budgetaftalen for København 2019 fremgår følgende: ”Parterne er enige om at udnytte mulighederne i regeringens kommende klimaplan fuldt ud, herunder at skærpe kravene til varebiler, lastbiler og dieselbiler samt at begrænse anvendelsen af brændeovne i København.
Vanløse er en bydel med mange villaer og således også mange brændeovne og en nedsat ad-hoc gruppe under arbejdsgruppen for Natur og Miljø ønsker at afholde et borgermøde om de brændeovnsproblematikker, der er i bydelen. Formålet med borgermødet er at udbrede viden og forståelse omkring problemerne med brændeovnsfyring samt at mødet bliver en indledning til aktiviteter vedr. bedring af brændeovnsproblemer i Vanløse.
Løsning
1. Vanløse Lokaludvalg beslutter at afholde et borgermøde om brændeovne.
2. Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 19.240 kr. i 2019-puljemidler til gennemførelse af borgermødet.
Økonomi
Videre proces
Hvis lokaludvalget beslutter at afsætte puljemidler til afholdelse af borgermøde om brændeovne, arbejder arbejdsgruppen videre med planlægningen af borgermødet.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg drøftede borgermøde om brændeovne.
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at afsætte 19.240 kr. i 2019-puljemidler til dets gennemførsel, herunder at der skal være en rimelig fordeling af tid til de forskellige synspunkter.