Høring vedr. overdragelse af KFF-areal til daginstitution
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar vedr. overdragelse af KFF-areal til dagsinstitution.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 12. oktober 2017 en henvendelse fra Økonomiforvaltningen vedrørende overdragelse af 2.250 m2 areal ved Vanløse Idrætspark til ny daginstitution.
Baggrunden er, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har behov for i alt 19 nye daginstitutionspladser i Vanløse, som skal ibrugtages senest i 2027. Forslaget indebærer, at der etableres en permanent daginstitution på op til 10 grupper i det sydvestlige hjørne af Vanløse Idrætspark.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på en høring af bl.a. Lokaludvalget. Udvalget anmodede derudover Kultur- og Fritidsforvaltningen om en sag om en mere strategisk udnyttelse af ledige rest-arealer.
Trafik og Plan arbejdsgruppen drøftede sagen i møde den 11. oktober 2017.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar vedr. overdragelse af KFF-areal til dagsinstitution, jf. nedenfor:
Vanløse Lokaludvalg takker for at Kultur- og Fritidsudvalget vil høre lokaludvalget i sagen. Lokaludvalget ser positivt på etablering af flere daginstitutionspladser i bydelen, og går ikke ud fra at placeringen i den sydvestlige ende af idrætsparken, vil have nogen konsekvenser for lokaludvalgets planer og ønsker for etablering af en mobil genbrugsstation og en lethal ved Idrætsparken, på det asfalterede areal øst for opvisningsbanen.
Mvh. Vanløse Lokaludvalg
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Kultur og Fritidsudvalget behandler sagen igen den 9. november 2017.
/Bent Christensen