Mødedato: 25.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om høringssvar vedr. Skybrudspakke 2018

Se alle bilag
Lokaludvalget træffer beslutning om høringssvar vedr. høring om skybrudspakke 2018.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet og behandler det på mødet omdelte forslag til høringssvar.

  2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at give mandat til Natur- og Miljøarbejdsgruppen til at færdiggøre høringssvaret og indsende det inden høringsfristen.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har fået skybrudspakke 2018 i høring og skal afgive bemærkninger vedr. projekt Grøndalsparken, der er det projekt ud af de 14 projekter i pakken, der ligger i Vanløse. Projektet er et hydraulisk nøgleprojekt i samarbejde med Frederiksberg Kommune. De hydrauliske nøgleprojekter, der pga. af deres funktion og størrelse er så centrale for den hydrauliske sammenhæng, at de skal gennemføres, før hydraulikken i de resterende projekter i deres skybrudsgrene kan gennemføres.  

Høringsfristen er den 30. august 2016.

Følgebrev til høringen samt høringsmaterialet ligger som bilag.

Natur- og Miljøarbejdsgruppen arbejder på et udkast til høringssvar, der omdeles på mødet.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet og udkast til høringssvar.

Lokaludvalget beslutter at give mandat til Natur- og Miljøarbejdsgruppen til at færdiggøre høringssvaret inden høringsfristen.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget forbundet med beslutningen.

Videre proces

Sekretariatet indsender det endelige høringssvar, når det er modtaget fra Natur- og Miljøarbejdsgruppen.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar.

Til top