Mødedato: 25.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Temadrøftelse om byudvikling (byttestation og Brugsengrunden)

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager oplæg og efterfølgende temadrøftelse om byudvikling til efterretning.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager oplæg og efterfølgende temadrøftelse om byudvikling til efterretning. 

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har inviteret to lokale vanløseborgere til at holde oplæg om udvikling i bydelen.

Første oplæg er fra Magnus Thielsen, der fortæller om sin modulopgave om byttestationer i København, med særligt fokus på byttestationen på Helga Larsens Plads.
Andet oplæg er fra Laura Bogstad, der er med i Vanløse Lokaludvalgs børne- og ungegruppe, og som netop har forsvaret sit speciale i landskabsarkitektur fra Københavns Universitet. Specialet adresserer problematikker omkring de tomrum, der findes midt i byen - specielt grunden overfor Kulturstationen. 

De to opgaver er vedhæftet den elektroniske dagsorden. Der gøres opmærksom på, at specialet i landskabsarkitektur er skrevet på engelsk, der er arbejdssprog på studiet.

Med afsæt i de to oplæg har lokaludvalget en temadrøftelse om byudvikling i Vanløse.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager oplæg og efterfølgende temadrøftelse om byudvikling til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Ad hoc-gruppen vedr. Helga Larsens Plads vil sparre med Magnus Thielsen om Vanløses byttestation.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1.Vanløse Lokaludvalg tog oplæg og efterfølgende temadrøftelse om byudvikling til efterretning.
Til top