Mødedato: 24.10.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Godkendelse af høringssvar vedr. Kommuneplan 2024

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til udkast til høringssvar på Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad med miljøvurdering, der er i offentlig høring. Der er udarbejdet udkast til høringssvar med kommentarer til metro, indfaldsveje, byudvikling, Bellahøjmarken mv. på baggrund af behandling i Vanløse Lokaludvalgs temagrupper og høringssvaret fra den interne høring.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg tog i ordinært møde den 31. marts 2024 orientering fra Bystrategisk chef Kenneth Horst Hansen om kommuneplan 2024 til efterretning:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m…

Vanløse Lokaludvalg godkendte den 23. maj 2024 høringssvar til den interne høring til Kommuneplan 2024:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m…

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar til Kommuneplan 2024, jf. vedhæftede bilag.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 22. august 2024 besluttet at sende Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad med miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring med svarfrist den 24. oktober 2024. 

Høringsmaterialet kan læses på hjemmesiden: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kommuneplan-2024 

Kommuneplanforslagets indhold
Forslag til Kommuneplan 2024 sætter rammerne og retningslinjerne for hovedstadens udvikling de næste 12 år og bygger videre på visionen fra Kommuneplanstrategi 2023 for Københavns fysiske udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” med særligt fokus på disse fem temaer:

  • Hovedstadens byudvikling og mobilitet
  • Boliger og sammenhængende by
  • En by med erhverv og studiemiljø
  • En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
  • Udvikling med respekt for byens sjæl

Du kan læse mere om Forslag til Kommuneplan 2024 på KP24.kk.dk, hvor den digitale kommuneplan fremgår, herunder fagspecifikke baggrundsanalyser og kortportalen, hvor bl.a. kommuneplanerammer og retningslinjer kan ses. 

Behandling af høringssvar i lokaludvalgets temagrupper
Udkast til Kommuneplan 2024 er blevet behandlet i lokaludvalgets temagrupper (Idræt, Bevægelse og Sundhed er blevet orienteret over mail, da man ikke har holdt møder i perioden). På baggrund af drøftelserne i temagrupperne er der blevet udarbejdet et udkast til høringssvar, som tager udgangspunkt i høringssvaret indsendt i forbindelse med den interne høring i foråret 2024. 

Udkast til høringssvar indeholder kommentarer vedr. metro, indfaldsveje, byudvikling samt helhedsplan for Bellahøjmarken og Gymnastikkens Hus.  

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar til Kommuneplan 2024, jf. vedhæftede bilag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet sender høringssvaret til forvaltningen den 24. oktober 2024 og lægger det herefter på lokaludvalgets hjemmeside.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte høringssvar vedr. Kommuneplan 2024, jf. vedhæftede bilag.
Til top