Mødedato: 24.05.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om tryksag ifm. kampagne til hundeejere

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om projekt "Tryksag ifm kampagne til hundeejere" og afsætning af puljemidler hertil.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Vanløse Lokaludvalg beslutter projekt "Tryksag ifm kampagne til hundeejere" og afsætter 2.000 kr. til tryksag.

Problemstilling

I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken blev hundefritløbsområder og kampagne om hundeejeres adfærd, herunder flyers til uddeling til hundeejere, drøftet og beskrevet. Lokaludvalget ønsker i samarbejde med TMF at udarbejde og distribuere en tryksag som led i en kampagne ifm. hundeejeres brug af de grønne områder.

På nuværende tidspunkt findes der to hundefritløbsområder på Damhusengen og et i Krogebjergparken syd. Det ene på Damhusengen er dog blevet indskrænket ifm. den nyligt udarbejdede udviklingsplan. Afgrænsningen tager hensyn til, at der er et biologisk værdifuldt område centralt på engen, samt at der sikres en god afstand til legepladser med børn, som kan være bange for hunde.

De senere år er viben desuden begyndt at yngle på engen, og det ønskes, at viben bevares som ynglefugl på engen. Det er derfor vigtigt, at adgang til det centrale vådområde begrænses i yngleperioden fra marts til juli, hvorfor der bliver sat midlertidige større skilte op i fuglenes ynglesæson. En tryksag til uddeling til hundeejere vil udover midlertidige større skilte have en stor effekt for fuglene.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter at gennemføre projekt "Tryksag ifm kampagne til hundeejere" jf. projektbeskrivelsen og afsætter 2.000 kr. hertil.

Økonomi

Budget: 2.000 kr. til udgifter til tryksag.

Videre proces

Arbejdsgruppen og sekretariatet står for det videre samarbejde med TMF og aftale med trykkeri og eksterne samarbejdspartnere.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 2.000 kr. i 2018-puljemidler til tryksag med kampagne til hundeejere, jf. projektbeskrivelse.
Til top