B-sag: Beslutning om projekt Damhustræf 2024
Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om projekt Damhustræf 2024 og afsætning af puljemidler hertil.
Vanløse Lokaludvalg ønsker traditionen tro at holde det årlige Damhustræf på Damhusengen på græsstykket lige ved Damhussøen. Damhustræf er et samarbejde mellem flere naturaktive aktører som Danmarks Naturfredningsforening, Vanløse Bilaug, Enggruppen og mange flere.
Arrangementet bidrager til at skærpe og dele både interesse og viden om området blandt bydelens borgere. På dagen vil der være formidling af projekter samt en masse forskellige aktiviteter
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt Damhustræf 2024 - jf. projektbeskrivelsen og afsætter 9.000 kr. i puljemidler hertil.
Problemstilling
I år holdes det årlige Damhustræf den 1. september 2024. Projektet er et samarbejde mellem Vanløse Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Vanløse Bilaug, Enggruppen og flere andre aktører.
Det er ganske unikt, at vi i Vanløse har Damhussøen og -engen og Damhustræffet bidrager til både at skærpe og dele interesse og viden om området blandt bydelens borgere.
I Bydelsplanen for Vanløse ønsker lokaludvalget med indsatsen "Mere biodiversitet i Vanløses parker, haver og andre grønne områder" at forbedre forholdene i vores parker, haver og grønne områder, så der kommer flere oplevelser i form af et mere varieret dyre- og planteliv.
Projektet spiller bl.a. sammen med Københavns Kommunes Biodiversitetsstrategi og henvender sig til alle nuværende og fremtidige brugere af området.
På dagen vil der bl.a. være følgende aktiviteter:
- Energi & Vand sejler ture på Damhussøen
- Formidling om skybrudsplaner i området
- Frømand samler flora og fauna fra søens bund
- Byg fuglekasser
- Hør om planer for sø og eng
- Hør om planer for en Natur- og Miljøstation
- Nyt rensningsanlæg til vand fra Harrestrup Å til Damhussøen
- Sejlklubben sætter både i vandet
- Hør om Vanløse Bilaug og prøv at rulle vokslys
- Hør om flagermus
- Hør om Flora og fauna i sø og eng
- Hør om Biodiversitet i Vanløse
- Lær at slå med le
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender projekt Damhustræf 2024 - jf. projektbeskrivelsen og afsætter 9.000 kr. i puljemidler hertil.
Økonomi
- Energi og Vand - 2.500 kr.
- Frømand kr. - 1.000 kr.
- Høslætsinstruktør - 1.000 kr.
- Diverse materialer mm. - 1.500 kr.
- 20 Fuglekasser - 2.000 kr.
- Forplejning - 1.000 kr.
- I alt - 9.000 kr.
Videre proces
Sekretariatet og Temagruppen for Natur og Miljø arbejder videre med projektet.