Intern høring om lokalplanforslag Hjørnestenen II/Apollovej
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg bemyndiger formanden til at svare på den interne høring om lokalplanforslag Hjørnestenen II/ Apollovej, på baggrund af drøftelser i mødet.
2. at Vanløse Lokaludvalg udpeger formanden som kontaktperson til forvaltningen, hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har modtaget intern høring om Hjørnestenen II/ Apollovej med svarfrist inden den 9. marts 2018 til Teknik og Miljøforvaltningen.
Forvaltningen beder særligt om bemærkninger vedrørende vejforhold, trafikale forhold herunder ankomstvej, bebyggelsesregulerende forhold, miljøforhold, skybrudsveje, de grønne områder. Forvaltningen beder om, at lokaludvalget melder en kontaktperson ind, som kan kontaktes, hvis der skulle opstå spørgsmål.
Trafik og Plan havde i arbejdsgruppemøde den 7. februar besøg fra Teknik og Miljøforvaltningen, hvor følgende problematikker blev drøftet i forbindelse med lokalplanforslaget:
Boligstørrelse, handicap adgang og elevator, gennemkørende trafik/trafikstøj, pladsdannelse v. Eskærvej og nedkørsel til p-kælder.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg bemyndiger formanden til at svare på den interne høring om lokalplanforslag for Hjørnestenen II/ Apollovej, på baggrund af drøftelser i mødet, og beslutter at udpege formanden som kontaktperson til forvaltningen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bemyndige formanden til at svare på lokalplanforslag Hjørnestenen II / Apollovej, med bemærkninger om bl.a. bygningshøjde, herunder anmodning om tydeliggørelse af skyggediagrammer mod Vanløse Allé, størrelsen på ungdomsboligerne og arealet foran byggeriet på Vanløse Allé i forlængelse af det grønne areal foran de lavere husnumre.
.
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at indmelde formanden som kontaktperson til forvaltningen.