Mødedato: 16.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om at lokaludvalget ikke har bemærkninger til kunstværk på Helga Larsens Plads

Se alle bilag
I forbindelse med udviklingen af Helga Larsens Plads skal der placeres et kunstværk der symboliserer Helga Larsen på pladsen. Vanløse Lokaludvalg har tidligere set forslag i forbindelse med tilbagemelding på projektforslag uden bemærkninger til kunstværket og godkender, at lokaludvalget fortsat ingen bemærkninger har til vedhæftede materiale vedr. kunstværket.

Tidligere beslutninger

På sit møde den 17. august 2023 besluttede Vanløse Lokaludvalg følgende ift. projektforslag for Helga Larsens Plads hvor også kunstværket indgik: 
Vanløse Lokaludvalg godkendte input fra temagruppen for Natur og Miljø, jf. løsningsafsnittet samt nedenstående to tilføjelser fra mødet, som tilbagemelding på projektforslag for Helga Larsens Plads:
- Det er de nye træer der skal rykkes ud til kanten, ikke de eksisterende.
- Det er vigtigt med mere græs og færre brosten - dels fordi vi generelt har brug for flere grønne områder, dels fordi vi har brug for græs, så regnvand kan sive ned. 

Læs mere her - Beslutning om bemærkninger til projektforslag for Helga Larsens Plads | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender at lokaludvalget fortsat ikke har bemærkninger til materiale vedr. kunstværk på Helga Larsens Plads. 

Problemstilling

I forbindelse med udviklingen af Helga Larsens Plads har Vanløse Lokaludvalg indgået med repræsentanter i den følgegruppe, der er blevet nedsat af forvaltningen, hvor også kunstværket er blevet drøftet indgående.

Ligeledes behandlede Vanløse Lokaludvalg på sit ordinære møde i august projektforslaget for pladsen, hvor også kunstværket fremgik. Lokaludvalget havde ingen bemærkninger til kunstværket. 
Vanløse Lokaludvalg godkender, at lokaludvalget fortsat ikke har bemærkninger til materialet vedr. kunstværk på Helga Larsens Plads - jf. vedhæftede bilag på internetdagsorden. 

Om kunstværket:
Som ønsket skal omdannelsen af Helga Larsens Plads markeres med et centralt placeret kunstværk, som symboliserer Helga Larsen. Finansieringen af kunstværket er indeholdt i budgettet for omdannelsen af pladsen. Forvaltningen har foreslået et stedsspecifikt kunstværk udarbejdet af billedhugger Laila Westergaard på baggrund af vedhæftede skitse og oplæg fra kunstneren.

Materialet er blevet behandlet i Rådet for Visuel Kunst, som på møde den 18. september 2023 afgav følgende høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med forvaltningens monumentforslag af billedhugger Laila Westergaard:

Rådet for Visuel Kunst finder værket og kunstnerens brug af kobberstik spændende. Værket er både indholdsmæssigt og formmæssigt særdeles gennemarbejdet i forhold til den foreslåede placering på Helga Larsens Plads. Dette er med til at sikre, at værket får en solid lokal forankring og understøtter ideen bag det nye byrum. Rådet finder endvidere, at lokaludvalget har bidraget til en inddragende og bæredygtig proces. Rådet opfordrer dog generelt til, at der i disse processer lægges op til åbne idé- eller skitsekonkurrencer i sparring med professionelle kunstfaglige organer med sigte på at fremme demokratiske og transparente procedurer.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender at lokaludvalget fortsat ikke har bemærkninger til materiale vedr. kunstværk på Helga Larsens Plads.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler. 

Videre proces

Sekretariatet melder eventuelle bemærkninger fra lokaludvalget ind til den den monumentansvarlige i Københavns Kommune inden den 1. december 2023. 

/Jan Lindboe

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top