Mødedato: 16.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Se alle bilag

Høring om Kommuneplantillæg for butiksstørrelser i detailhandlen

Høring om butiksstørrelser har frist for besvarelse den 9. september 2018, og kan findes på Bliv Hørt portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kommuneplantillaeg-butiksstorrelser-i-detailhandlen

Trafik og Plan arbejdsgruppen har drøftet sagen i møde den 8. august, og har ingen kommentarer til sagen. Høringen er sendt til Handelsforening GEV til orientering.

Brev fra Overborgmester Frank Jensen

Overborgmester Frank Jensen har orienteret lokaludvalgsformændene om, at man i gruppeformandskredsen er påbegyndt en fælles drøftelse af borgerinddragelsen i Københavns Kommune, og i den forbindelse gerne vil inddrage både formænd og Lokaludvalg i den løbende proces. Se vedhæftede bilag og evt. referat fra gruppeformandskredsens møde den 22. juni 2018: https://www.kk.dk/indhold/gruppeformandskredsen/22062018/edoc-agenda/eea749cf-099e-4a8b-8a0c-29a8dddce2e5

Kvitteringssvar vedr. budgetønsker

Vanløse Lokaludvalg har modtaget flere kvitteringssvar fra gruppeformænd og borgmestre vedr. indsendelse af budgetønsker fra Vanløse Lokaludvalg. Vedhæftet er svar fra Kultur og Fritidsborgmester Niko Grünfeld med tilbagemelding på konkrete projekter.

Teknik og Miljøborgmesterens besøg den 29. august 2018

Program for borgmesterens besøg den 29. august er udsendt pr. mail til medlemmer, pt. er der kun kommet 4 tilbagemeldinger om deltagelse.

Orienteringsmøde om Ressource- og Affaldsplan den 6. september

Udkastet til kommunens nye Ressource- og Affaldsplan 2024 er kommet i høring. I den forbindelse inviteres I til et internt høringsmøde, hvor I kan stille spørgsmål til den aktuelle plan.

Mødet foregår torsdag d. 6. september kl. 16.00-18.00 i mødelokalet ”Kongens Nytorv” på adressen: Njalsgade 13, 2300 KBH S.

Ønsker I at deltage på dette møde, skal I skrive en mail til CW19@tmf.kk.dk  senest mandag d. 3. september. Invitationen er sendt ud til medlemmer pr. mail.

Orientering status på forsøg med frigader

Teknik og Miljøforvaltningen har udsendt en orientering om frigadeforsøg. Se vedhæftede bilag.

Invitation til Ældredag 4. oktober 2018

Vanløse Lokaludvalg har modtaget invitation til ældredagen, som afholdes lørdag den 4. oktober 2018 kl. 10-14 på Kulturstationen i Vanløse. Der vil være deltagelse fra Social- og sundhedsarbejdsgruppen.

Borgerhenvendelser vedr. trafik på Jydeholmen og Ålekistevej

Trafik og Plan arbejdsgruppen har behandlet flere henvendelser vedr. trafikken på hhv. Ålekistevej og Jydeholmen. Henvendelserne er blevet videresendt til Teknik og Miljøforvaltningen, som har svaret jf vedhæftede bilag. Udover de to specifikke henvendelser, som forvaltningen har svaret på, har arbejdsgruppen modtaget henvendelse vedr., at man skal være opmærksom på de erhvervsdrivende og andre med behov for biler i forhold til en eventuel omformning af Jydeholmen. Derudover er indkommet henvendelse vedr. Ålekistevej, som behandles i næste møde i arbejdsgruppen.

Henvendelse vedr. tidsbegrænset parkering i Kulturstationen

Trafik og Plan har drøftet en henvendelse til Flemming Fenger vedr. ændrede parkeringsregler i Kulturstationen, således at der nu er 1 times begrænsning i forhold til de tidligere 3 timers begrænsning. Dette kan give problemer for borgere, der deltager i møder i Kulturstationen, og som er afhængig af en bil, herunder lokaludvalgsmedlemmer.

Puljeansøgninger til behandling i næste møde den 27. september

Der er pt. indkommet 10 puljeansøgninger hvoraf 4 omhandler forskellige julearrangementer jf. lokaludvalgets retningslinjer for behandling af juleansøgninger i september mødet. Formanden ser frem til en hyggelig december i Vanløse, herunder f.eks. juletræ på Vanløse Torv, der tidligere har været et internt projekt.

Deadline for indmeldelse af punkter til næste lokaludvalgsmøde er mandag den 17. september 2018.

 

 

NYE MEDDELELSER:

Nye regler med skærpede ansøgningsregler for arrangementer

Miljønetværket i lokaludvalgssekretariaterne havde taget initiativ til møde pga. de skærpede ansøgningsregler. Både miljømedarbejdere, projektmedarbejdere i sekretariaterne, Miljøpunkter og områdefornyelser var inviteret. Mikkel Halby, enhedschef i Center for Byliv forklarede om baggrunden for ændringerne. De arbejder på at få systemerne til at snakke bedre sammen, men grundlæggende handler det om sikkerhedsforanstaltninger i forhold til, at der afholdes flere arrangementer i byen, og erfaringsmæssigt er der behov for øget fokus på almindelig sikkerhed.

 

Møde om borgerdialog den 24. september 17-20 på Københavns Rådhus for lokaludvalgsmedlemmer

Fælles på tværs af Københavns Lokaludvalg sendes senere i denne måned invitation ud til kursus i Borgerdialog – værktøjer og gode eksempler på inddragelse

 

Rokeringer i lokaludvalget

Velkommen til Andreas Børresen Hvilsom fra Alternativet

 

 

 

 

Til top