Mødedato: 15.12.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Orientering om fremkommelighedsprojekt i Krydset Sallingvej-Rebildvej

Se alle bilag

Lokaludvalget orienteres om forslag til fremkommelighedsprojekt i krydset Sallingvej-Rebildsvej.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Vanløse Lokaludvalg tager orientering om fremkommelighedsprojektet i Krydset Sallingvej-Rebildvej til efterretning.

Problemstilling

Fremkommelighedsprojektet foreslås udover et nyt signalanlæg og opstramning af geometrien på Sallingvejs vestlige ben også at rumme ændringer på Sallingvejs østlige ben.

Ændringerne skal medføre: Øget tilgængelighed ved at gøre fodgængerovergangen på Sallingvej retlinet og få bredere fodgængerstøttepunkter. Øge trafiksikkerheden ved at fjerne skillerabatten med fire træer, så cyklister og knallerter bliver mere synlige for billister, særligt lastbilchauffører hvor højresvingsulykker mindskes. Øge fremkommelighed på vejnettet.

De fire træer, der fjernes for at kunne realisere projektet, erstattes med træer nærliggende midterrabatter. Cykelstiens bredde mindskes med 20 cm fra 3 meter til 2,8 meter. Cykelstien vil stadig leve op til kravene i plusnet og Cykelsupersti.

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer at udføre anlægsarbejdet i perioden marts-juli 2017.

Mere information om Teknik- og Miljøudvalgets beslutninger, kan læses her:

http://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/16032015/edoc-agenda/90a5f95e-4837-4a81-ae30-d420b9cb4a23/804a33e0-f63a-4259-bd95-6001cdb3ceb0

http://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/90a5f95e-4837-4a81-ae30-d420b9cb4a23/d3efabc2-456f-4078-ba98-0bda41c314b3/Attachments/12390194-13619575-1.PDF

Løsning

Lokaludvalget tager orientering om fremkommelighedsprojektet i Krydset Sallingvej-Rebildvej til efterretning.

Økonomi

Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top