Drøftelse og beslutning vedr. Bellahøjmarken camping
Tidligere beslutninger
https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/22112018/edoc-agenda/b10a1de0-05ab-44be-9873-14b03608961d/05e92eba-f6bc-4f0e-8c42-28a46275528d
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager evt. beslutning vedr. forslag om Bellahøjmarken camping
Problemstilling
Bellahøj Camping er foreslået opgraderet til en mere moderne og helårsåben campingplads i forbindelse med Københavns Kommunes budgetaftale for 2019, i forbindelse med den valgte løsning for Amager Fælled kvarter.
Af Københavns Kommunes budgetaftale for 2019 fremgår: Som følge af, at vandrehjemmet og den kommende campingplads nedlægges [på Amager Fælled], indledes endvidere en dialog med staten om at muliggøre en udvikling af Bellahøjmarken således, at pladsen kan opgraderes med moderne og tidssvarende campingfaciliteter, som er helårsåben.
Se nyhed fra Transportministeriet med både aftalen om Lynetteholmen og Københavns Kommunes budgetaftale: https://www.trm.dk/da/politiske-aftaler/2018/aftale-lynetteholmen
Staten har som opfølgning på aftalen om Lynetteholmen netop sendt Forslag til Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S i høring frem til den 6. januar 2019. Der foreslås en ændring, således at der efter § 15 indskydes en § 15a, hvor der bl.a. indsættes flg.
Stk. 4. Den eksisterende begrænsning på anvendelsen af Bellahøjmark til camping i højest 4 måneder om året i medfør af fredningen, ophæves. Det tillades grundejer at etablere pladser til telte, campingvogne og autocampere samt at opføre hytter og nødvendige servicefaciliteter op til samlet 4.000 etagemeter.
Se høringen og lovforslaget med bilag her:https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62544
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager eventuelt stilling til forslag vedr. Bellahøjmarken camping.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces