Mødedato: 11.06.2024, kl. 19:00
Mødested: Restaurant Picniq, Hammelstrupvej 100 i Valbyparken

Svar på indledende høring om forslag til tillæg 7 til lokalplan Carlsberg II

Se alle bilag
Fagudvalget Byudvikling & Trafik har skrevet og indsendt svar på en indledende høring om at ændre brugen af et byggefelt på Carlsberg fra nærgenbrugsstation til byggeri af almene boliger. Byggefeltet ligger på Vesterbro, så der henvises til Vesterbro Lokaludvalgs kommentarer. Svaret indstilles til endelig godkendelse.  

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

1. at Valby Lokaludvalg endeligt godkender det indsendte høringssvar 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget Indledende høring til forslag til tillæg 7 til lokalplan Carlsberg II for at ophæve krav om en nærgenbrugsstation og muliggøre boliger i en stueetage ved Ny Carlsberg Vej. 

Høringen havde frist 6. juni. 

Løsning

Høringen er drøftet i Byudvikling & Trafik, der har indsendt vedhæftede høringssvar med forbehold for endelig godkendelse på lokaludvalgsmødet. 

Byggefeltet, høringen omhandler, ligger på Vesterbro, så der henstilles i svaret til at være særlig opmærksom på Vesterbro Lokaludvalgs svar. 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. 

Til top