Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. september 2005

 

 

8.      Udmelding af undervisningsressourcer til folkeskolerne

  J.nr. 271918

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at      forslag til ændret udmeldingsmodel til normalklasserne indeholdende  en elevfaktor og et garantitimetal godkendes og at kompetencen til at sammenlægge klasser på 2. til 9. klassetrin udlægges til skolerne

 

at      forslag til ændret udmeldingsmodel til undervisning i dansk som andetsprog  indeholdende en fælles elevfaktor for 1.-10. klassetrin godkendes

 

at      forslag om at sprogcenteret udgør den organisatoriske ramme for al undervisning i dansk som andetsprog og tosproget undervisning godkendes

 

at    ressourceudmeldingsmodellerne optages som bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolerne i København 

 

at      forslaget forinden sendes til høring hos skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg

 

 

RESUME

For skoleåret 2005/2006 er udmeldingen af undervisningstimer til normalklasserne og undervisningen i dansk som andetsprog sket ud fra elev- og klassetal. For specialundervisningen sker udmeldingen ud fra en konkret vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Derudover udmeldes bevillinger til lektiecafe og mønsterbrydning.

 

Den nye budgetmodel, der er indført i kommunen med virkning fra 2006, indebærer, at bevillinger til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på folkeskoleområdet i højere grad er direkte afhængig af elevtallet i folkeskolen. For at sikre budgetoverholdelsen vil det være hensigtsmæssigt med en mere elevtalsafhængig udmelding af undervisningsressourcer til normalklasserne.

 

PISA-undersøgelsen har peget på behovet for en målrettet ressourceanvendelse samt en ændret vægtning af de særlige ressourcer til tosprogede elever. På dette område vil det ligeledes være hensigtsmæssigt med en udmeldingsmodel, der er afhængig af det samlede elevtal.

 

Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et forslag til ændrede udmeldingsmodeller for undervisningsressourcer på de to områder.

 

Ressourceudmeldingsmodellerne optages som bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolen i København. 

 

Det foreslås, at forslaget sendes til høring hos skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Udmelding af undervisningsressourcer

Udmeldingen af undervisningsressourcer sker for normalklasser ud fra modeller, der er baseret på primært klassetal og i mindre omfang elevtal.

 

Derudover får skolerne udmeldt undervisningstimer til specialundervisningen. Denne udmelding sker ud fra en konkret vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

 

Endvidere udmeldes bevillinger til lektiecafe og mønsterbrydning. Bevillingerne udmeldes som beløb, men kan anvendes til lærerressourcer efter lokal beslutning.

 

Bevilling til lektiecafe udmeldes som et beløb svarende til 150 undervisningstimer til hver skole. Bevillingen til mønsterbrydning, der i alt udgør 13,6 mio. kr., fordeles med ca. 10 mio. kr. til skolerne og ca. 3,6 mio. kr. til PPR. Bevillingen til skolerne  sker med 150 undervisningstimer til hver skole og ca. 9.600 undervisningstimer, der fordeles ud fra sociale kriterier. Bevillingen udmeldes som et beløb til skolerne.

 

Den nye budgetmodel, der er indført i kommunen med virkning fra 2006, indebærer, at bevillinger til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på folkeskoleområdet i højere grad er direkte afhængig af elevtallet i folkeskolen. Desuden peger PISA-undersøgelsen på behovet for en målrettet ressourceanvendelse samt en ændret vægtning af de særlige ressourcer til tosprogede. Det nødvendiggør en vurdering af  de anvendte modeller med henblik på en mere målrettet anvendelse af ressourcerne til tosprogsundervisningen.

 

 

Udmelding af undervisningsressourcer til normalklasser

 

Nuværende model

Antallet af spor på den enkelte folkeskole fastsættes årligt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Det faktiske antal børnehaveklasser og 1. klasser fastsættes af forvaltningen efter drøftelser med skolerne ud fra antallet af indskrevne børn.

 

Sammenlægning af klasser besluttes ligeledes af forvaltningen efter drøftelse med skolerne.

 

Timetildelingsmodellen er baseret på klassetallet på klassedannelsestidspunktet og elevtallet  pr. 1. september i det pågældende skoleår  på det enkelte klassetrin.

 

Der udløses et fast timetal pr. klasse og ved et elevtal ud over 15 elever og derover pr. klasse - beregnet som et gennemsnit på klassetrinnet – yderligere et antal timer. Det yderligere timetal pr. elev fastsættes årligt ud fra de budgetmæssige muligheder. Derudover tildeles sammenlagte klasser en ekstra ressource det første år efter sammenlægningen.

 

Modellen garanterer - som minimum - det klassebestemte timetal på det enkelte klassetrin beregnet ud fra antallet af klasser. Da garantien gives på det enkelte klas setrin, kan en skole få tildelt minimumsressourcen på et klassetrin samtidig med, at der udløses elevtalsafhængige ressourcer på de øvrige klassetrin. Kun en begrænset andel af de samlede undervisningsressourcer udmeldes ud fra antallet af elever.

 

Da ressourcen primært tildeles ud fra antallet af klasser på klassedannelsestidspunktet sikrer modellen, at skolerne allerede i forbindelse med klassedannelsen har sikkerhed for en meget stor del af det samlede timetal.

 

Serviceniveauet er fastlagt i bilag IV i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i Københavns Kommune. Her er fastsat minimumsbestemmelser vedrørende timetal, som skolerne skal overholde. Yderligere tildelte timer f.eks. som følge af mange elever disponeres af skolerne.

 

Der er således ikke et krav om, at de timer, der er udløst på et klassetrin skal anvendes på det pågældende klassetrin.

 

For skoleåret 2005/2006 udløses følgende timetal:

 

Klassebetegnelse	Årlige undervisningstimer
1. klasse	746
2. –	746
3. –	746
4. –	756
5. –	776
6. –	766
7. –	826
8. –	876
9. –	836

Klassetallet opgøres på klassedannelsestidspunktet.

 

Elevfaktor ved mere end 15 elever: 10,5 årlig time.

 

Elevtallet opgøres pr. 1. september og den endelige ressource beregnes herudfra.

 

Sammenlagte klasser  udløser 150 årlige timer.

 

Forslag til ny model

Antallet af spor på den enkelte folkeskole fastsættes årligt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Det faktiske antal børnehaveklasser og 1. klasser fastsættes af forvaltningen efter drøftelser med skolerne ud fra antallet af indskrevne børn. Kompetencen til at beslutte en eventuel sammenlægning af klasser på 2. – 9. klassetrin foreslås udlagt til skolerne.

 

Elevafhængig ressource

Timetildelingsmodellen er baseret på elevtallet på den enkelte skole pr. 1. september i det pågældende skoleår. Elevtallet multipliceres med et antal årlige undervisningsressourcer pr. elev. Der foreslås en faktor for elevtallet for 1-350 elever og en lavere elevfaktor for elevtallet over 350 elever.

 

Faktorerne pr. elev fastsættes årligt ud fra de budgetmæssige muligheder.

 

Garantiressource

For at sikre skoler med meget få elever og lave klassekvotienter foreslås en garantiressource.

 

Garantiressourcen baseres for den enkelte skole på en teknisk beregning af det minimale antal af klasser på det enkelte klassetrin ved at dividere det faktiske antal elever på klassetrinnet med 28 og oprunde til nærmeste antal klasser. 28 elever er normalt det maximale antal elever i en klasse. Det minimale klassetal vil på et antal skoler afvige fra det faktiske antal.

 

Garantiressourcen beregnes ud fra det minimale antal klasser på skolen ganget med de i København fastsatte minimumstimetal jf. ovenfor. Hertil lægges grundressourcen på en lærerstilling, svarende til 721 årlige undervisningstimer i skoleåret 2005/2006 for at sikre, at der på samtlige skoler er ressourcer, der kan disponeres af de enkelte skoler ud fra lokale hensyn. 

 

Såfremt tildelingen ud fra elevtal er mindre end garantiressourcen med tillæg af grundressourcen, udløses denne ressource.

 

Dette indebærer, at den enkelte skole som minimum vil have et råderum på en lærerstilling.

 

Forslaget til ny model indebærer, at tildelingen bliver mere afhængig af antallet af elever, samtidig med, at det fortsat sikres, at skolerne har ressourcer til det vedtagne serviceniveau.

 

Herved bliver modellen i overensstemmelse med den nye budgetmodel, der fastlægger rammen for den samlede ressource til folkeskoleområdet jf. ovenfor. Endvidere indebærer modellen, at beslutningen om antallet af klasser kan fastsættes lokalt på den enkelte skole inden for de fysiske rammer på skolen, idet ressourcetildelingen ikke vil være afhængig af antallet af klasser. Indførelse af en ny model indebærer ikke ændringer i den samlede ressource til normalundervisningen.

 

Såfremt den nye model var indført med virkning fra skoleåret 2005/2006, ville modellen have udløst de i bilag 1 viste ressourcer under forudsætning af, at elevfaktoren var 42 årlige timer for elever mellem 1-350 og 37,1 årlige timer for elever over 350. Til sammenligning er anført de ressourcer, der er udmeldt ud fra den nuværende model.

 

For normalklasserne er tillige vist tilsvarende beregninger for skoleåret 2003/2004 og 2004/2005. Forskellen er opgjort incl. den særlige tildeling til klassesammenlægninger. De pågældende skoler har imidlertid kun den pågældende tildeling et enkelt år, hvorefter den bortfalder. Det bemærkes, at der i beregningerne ikke er taget hensyn til de politiske beslutninger om ressourcetildeling til Vesterbro Ny Skole og den nye skole på Nørrebro (sammenlægningen af Sjællandsgades skole og Stevnsgades Skole). Ved udmelding af ressourcer til de 2 skoler vil de særlige politiske beslutninger blive fulgt. 

 

Forslaget om den ny model skal som nævnt ses i lyset af indførelse af den ny budgetmodel i kommunen fra 2006. Det har den konsekvens, at det på skoleområdet bliver mere hensigtsmæssigt i højere grad at styre ressourceudmeldingen til skolerne på grundlag af elevtallet og i mindre grad på grundlag af klassetallet - i modsætning til den nuværende model, hvor udmelding af ressourcer til skolerne styres på grundlag af klassetal og i mindre grad på grundlag af elevtal. Såfremt den nuværende model opretholdes vil den tilpasning i budgetåret, der indgår i den nye budgetmodel, alene kunne ske ved ekstra tildeling, der sker til klasser med mere end 15 elever. Da ressourcerne der udmeldes efter denne faktor kun indgår med en mindre del af den samlede udmelding, vil nedsættelsen slå mere hårdt igennem på denne udmelding og dermed ramme en mindre del af skolerne.

 

Den ny model indebærer væsentlige konsekvenser for den enkelte skoles tildeling af undervisningsressourcer. Der skal især peges på følgende forhold:

 

·        Skoler med lave klassekvotienter får færre frie timer til skolens egen dispo sition,  mens skoler med høje klassekvotienter får flere frie timer

·        Stigning eller fald i elevtal får en større betydning for skolernes ressourcetildeling

·        Ressourceforbruget justeres hurtigere i overensstemmelse med de af Borgerrepræsentationen besluttede bevillinger

 

Det fremgår af bilag 1.1, at ændring af ressourcemodellen vil nedsætte tildelingen til nogle af skolerne med en høj andel af tosprogede og/eller stor fraflytning. Der er imidlertid andre dele af ressourceudmeldingen, der mere målrettet tilstræber at tildele ressourcer til disse skoler. Det gælder f.eks. tildeling til mønsterbrydning og tildeling til de tosprogede elever.

 

Udmelding af særlige undervisningstimer til tosprogede elever

PISA-undersøgelsen peger på behovet for en målrettet ressourceanvendelse samt en ændret vægtning af de særlige ressourcer til tosprogede elever.

 

Evalueringen fra 2004 af §4a-ordningen viser, at tosprogede børn i slutningen af 2. klasse læser stort set lige så godt som deres danske kammerater. Det er en glædelig melding, men bør ikke give anledning til overdreven optimisme, idet det er en mangeårig erfaring, at præstationsgabet mellem etsprogede og tosprogede elever udvikles senere i skoleforløbet. Dette præstationsgab blev illustreret af den københavnske PISA-undersøgelse fra 2004. Der bør altså gøres en ekstra indsats for at omsætte disse positive resultater fra indskolingen og den store efteruddannelsessatsning til gode resultater op gennem skolens mellemtrin til udskolingen.

 

Forvaltningen foreslår derfor en ændring af ressourcetildelingsmodellen, som i højere grad sikrer, at der tildeles ressourcer til mellemtrinnet og udskolingen, hvor der fortsat er behov for undervisning i dansk som andetsprog. Forvaltningen foreslår derfor, at der udmeldes én fælles faktor pr. tosproget elev fra 1.-10. klassetrin. Det er herefter skolens egen opgave at prioritere ressourcens anvendelse til de tosprogede elever, der har størst behov.

 

Nuværende model

Indskolingsordning 1.-2. klasse

Undervisningstimer til dansk som andetsprog i indskolingen er i skoleåret 2005/06 tildelt som 22,5 årlige timer pr. tosproget elev i 1.-2. klasse. Elever fra Norden ekskl. Grønland samt Vesteuropa og Nordamerika udløser ikke ressourcer. Der udløses kun ressourcer ved et samlet antal tosprogede elever på 5 eller derover i skolens 1. og 2. klasser.

 

Sproggrupper

1. og 2. klasser, der indgår i sproggruppeordningen, tildeles ekstra 225 årlige timer.

 

Sprogcenter /dansk som andetsprog 3.-9. klassetrin

Undervisningstimer til dansk som andetsprog i 3.-9. klasse tildeles ud fra skolens antal af tosprogede elever i normalklasser på de pågældende klassetrin.

 

I skoleåret 2005/06 udgør denne ressource 11,4 årlige timer pr. tosproget elev.

 

Dansk som andetsprog 10. klassetrin

Undervisningstimer til dansk som andetsprog i 10. klasse tildeles ud fra skolens antal af tosprogede elever på det pågældende klassetrin.

Faktoren pr. tosproget elev var i skoleåret 2005/06 6 årlige timer for de tosprogede elever.

 

Specialundervisning

Der er oprettet sprogcenter på de to hjælpeskoler og i de 2 hjælpeklasserækker. Ressourcetildelingen er i skoleåret 2005/06:

1.-2. klassetrin: 22,5 årlige timer pr. tosproget elev

3.-10. klassetrin: 15 årlige timer pr. uge pr. tosproget elev

 

Specialskoler for psykisk udviklingshæmmede tildeles ressourcer til tosprogede lærere efter forhandling og konkret behovsvurdering.

 

Konvertering af lektioner udmeldt til dansk som andetsprog

Skolerne kan konvertere et mindre antal undervisningstimer udmeldt til dansk som andetsprog i indskolingen eller i sprogcenter/3.-10. klasse til andre integrationsrettede aktiviteter end undervisning som f.eks.:

 

·        udvidet forældrekontakt med tosprogede forældre

·        øget satsning på efteruddannelse på området

·        særlige projekter på skolen rettet mod tosprogede

·        tid til funktionslæreren i sprogcenteret

 

Derudover kan gives ressourcer t il modtagelsesklasser, sproggruppeklasser samt til tosprogede lærere. Der foreslås ikke ændringer på disse områder.

 

Forslag til ny timemodel for undervisning i dansk som andetsprog

Den samlede pulje til undervisning i dansk som andetsprog – excl. ressourcer til modtagelsesklasser - fordeles til skolerne i forhold til den enkelte skoles antal tosprogede elever med én fælles faktor pr. elev fra 1.-10. klassetrin.

 

Tosprogede elever med oprindelse i lande, hvorfra eleverne traditionelt klarer sig godt i den danske folkeskole, tæller ikke med i ressourcetildelingsgrundlaget. Det drejer sig om elever med modersmål fra

·        EU-lande

·        EØS-lande (Lichtenstein, Norge og Island) samt Schweitz

·        Nordamerika (USA og Canada)

 

En sådan tildelingsmodel forhindrer ikke, at skolen selv vælger at undervise en elev med fx svensk som modersmål – men sikrer, at skoler med mange elever fra Vesteuropa ikke får unødigt mange ressourcer sammenlignet med skoler med stor overvægt af svagt integrerede indvandrer- og flygtningegrupper.

 

Med udgangspunkt i indeværende skoleårs ressourceniveau ville faktoren pr. tosproget elev udgøre 14,38 årlige undervisningstimer. Se sammenligning af konsekvenserne for nuværende og ny ressourcefordelingsmodel for tosprogsområdet i bilag 1.1.

 

Specialskoler/klasserækker

Ressourcetildelingen til specialskoler/specialklasserækker for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fastsættes til én fælles faktor pr. tosproget elev uanset klassetrin. Ressourcen fastsættes til et niveau 25% højere end for normalundervisningen.

 

Ressourcer til tosprogsundervisning på øvrige specialskoler tildeles efter ansøgning og konkret behovsvurdering.

 

Dansk som andetsprog i børnehaveklasser

Ressourcetildelingen til undervisning i dansk som andetsprog i børnehaveklasser analyseres og revurderes i løbet af efteråret 2005.

 

Skolernes anvendelse af de særlige undervisningstimer til tosprogede elever

Den eksisterende ordning med sprogcentre vurderes af forvaltning og skoleledere som en velegnet ramme om arbejdet med dansk som andetsprog. Forvaltningen foreslår derfor, at dansk som andetsprog i indskolingen og 10. klasse fremover også indgår i sprogcenteret, og at skolerne forpligtes til at sikre, at alle tosprogsmidler anvendes efter deres formål. Undervisningsministeriets evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen viser, at disse ressourcer på en del skoler anvendes til mange andre formål end målrettet og fagligt kvalificeret undervisning af tosprogede elever – fx deletimer til praktisk-musiske fag eller brede, ikke fagligt fokuserede tolærerordninger. Det fremgår ikke af den officielle rapport i hvor høj grad dette foregår i Københavns Kommune. Evaluator og forvaltningens erfaringer bekræfter, at dette også finder sted i København. I lyset af de tosprogede elevers meget svage resultater i den københavnske PISA er det forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at målrette disse ressourcers anvendelse.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at skolerne forpligtes til:

·        at alle udmeldte ressourcer fra 1.-10. klasse placeres i skolens sprogcenter og  anvendes målrettet til formålet, som omfatter undervisning i dansk som andetsprog samt udvidet skole-hjemsamarbejde med de tosprogede forældre

·        at undervis­ningen skal udføres af lærere med særlig uddannelse

·        at den eksisterende ordning med sprogcentre er rammen om dette arbejde. Det vedlagte bilag 2 beskriver sprogcenterordningen og har status som vejledning til skolerne.

 

I skoleåret 2004/05 er der etableret sprogcenter på 39 folkeskoler og på 4 specialskoler/klasserækker for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Fra skoleåret 2005/06 etableres der sprogcenter på yderligere 15 folkeskoler således, at 54 skoler ud af i alt 64 har sprogcenter samt 4 specialskoler/specialklasserækker.

 

Skolens sprogcenterlærere underviser mindst 300 timer om året (10 lektioner om ugen) i sprogcenterets regi. Herved sikres

·        en faglig specialisering af lærerne

·        at den kommunale investering i efteruddannelse på tosprogsområdet udnyttes optimalt

·        at sprogcenteret er tilstrækkeligt fleksibelt til at kunne tilbyde elever/klasser undervisning på tidspunkter, der griber mindst muligt ind i den almindelige undervisning.

 

I ganske særlige tilfælde kan denne regel fraviges efter aftale med forvaltningen. På skoler med under 40 tosprogede elever vil den samlede ressource til undervisning i dansk som andetsprog være så lille, at der næppe kan dannes et sprogcenter. Skolen kan så vælge at gøre denne undervisningsform til en afdeling af specialcenteret.

 

 

Generelt

Forslag til nye modeller indebærer, at der flyttes op til 2,5 lærerpost fra enkelte skoler, mens der tilføres op til 4,5 lærerpost til andre skoler.

 

For at reducere omfanget af flytninger af lærere vil der være mulighed for at gennemføre ændringen successivt for skoleårene 2006/2007 og 2007/2008.

 

Forslaget til ændret model for udmelding af undervisningsressourcer til folkeskolerne optages som bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolen i København. 

 

Økonomi

Forslagene er alene en omfordeling af den samlede ressource på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.

 

Det skal bemærkes, at der i budgetforslaget for 2006 er forudsat indført en besparelse på 3,2 mio. kr., svarende til 20,67 stilling, som skal udmøntes i skoleåret 2006/2007.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

Forslaget foreslås sendt til høring hos skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg med 6 ugers høringsfrist til den 28. oktober 2005.

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Sammenligning af konsekvenserne af nuværende og ny ressourcefordelingsmodel på udmeldingen af undervisningsressourcer og tosprogsområdet

·        Bilag 2: Beskrivelse af sprogcenteret som organisatorisk ramme for al tosprogsundervisning

 

 

 

 

 

                      Peter Rasmussen

                                                                                       Søren Stahl Nielsen