Endelig vedtagelse af Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt-København

Forslag til Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt–København har været i offentlig høring. Planen udstikker mål og indsatser for håndtering af oversvømmelsesrisiko i kommunen. Borgerrepræsentationen skal nu tage stilling til vedtagelse af den endelige plan.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt-København (bilag 2) vedtages endeligt.

Problemstilling

Københavns Kommune skal jf. Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF) mindst hvert sjette år revidere kommunens risikostyringsplan. Køge Bugt blev i 2011 udpeget af Miljø- og Fødevareministeriet som et risikoområde, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko fra hav. Ved ministeriets opdatering af risikoområderne i 2018 blev risikoområdet udvidet til at dække det meste af København. Forslag til Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt–København blev sendt i høring af Borgerrepræsentationen på mødet den 16. december 2020 frem til den 16. juni 2021. Kommunen har i perioden modtaget 12 høringssvar. Hovedvægten i høringssvarene påpeger behovet for samarbejde og koordinering mellem kommunerne og med andre aktører. Svarene har ikke givet anledning til at foreslå ændringer i den plan, der nu skal vedtages endeligt, men den er suppleret med en bemærkning efter ønske fra Kystdirektoratet og ajourført i forhold til anlægsloven for Lynetteholm. Risikostyringsplanen skal sendes til Miljøministeren senest i oktober 2021.

Løsning

Risikostyringsplanen skal fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisici med særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser fra hav samt inddrage de beredskabsmæssige aspekter af stormfloder. Planen giver overblik over trusselsbilledet i forhold til oversvømmelser fra havet i København, og den redegør for kommunens nuværende og fremadrettede arbejde med at stormflodssikre København, både inden for kommunegrænsen og i samarbejde mellem nabokommunerne.

Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt-København har overordnet set til formål at:

• revidere og opdatere risikostyringsplanen fra 2015,
• inkludere det nye, udvidede risikoområde (fra 2018) i Københavns risikostyringsplan,
• samle op på kommunens relevante viden, initiativer og indsatser med stormflodssikring af byen i en samlet plan.

Planen opstiller fire overordnede målsætninger med dertilhørende tiltag til målopfyldelse. De fire målsætninger er at:

1. mindske lokale sårbarheder overfor oversvømmelser i Københavns Kommune,
2. igangsætte en konkretisering af sikring mod stormfloder fra nord,
3. etablere fysiske sikringer mod stormfloder fra syd inden udgangen af planperioden 2028-2033,
4. undersøge og matche de beredskabsfaglige behov, herunder tilgængelighed af de nødvendige ressourcer før, under og efter en stormflod.

Mål og tiltag er ikke bindende og kan revideres ved næste revision om seks år.

Med risikostyringsplanen igangsættes der ikke nye fysiske initiativer. Risikostyringsplanen regulerer ikke rækkefølge af projekter og investeringer for stormflodssikring i København.

Miljø- og Fødevareministeriets udpegning af risikoområder blev foretaget i 2018 og dermed inden vedtagelsen af anlægsloven for Lynetteholm. Efter vedtagelsen af anlægsloven for Lynetteholm, som trådte i kraft den 1. juli 2021, er der foretaget mindre rettelser i Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt-København. Det skyldes, at flere tiltag og afsnit i planen blev formuleret med et forbehold for, at en anlægslov for Lynetteholm var vedtaget inden risikostyringsplanens endelige vedtagelse. Planen er således ajourført til de aktuelle forhold, og forbehold vedrørende loven er fjernet. Der er desuden foretaget en mindre ændring i planen i forbindelse med Kystdirektoratets høringssvar. Risikostyringsplanen med den foreslåede ændring og ajourføring er vedlagt som bilag 2, hvor ændringer i teksten er fremhævet med gul.

Offentlig høring

Der er modtaget 12 høringssvar. Høringssvarene giver ikke anledning til at foreslå ændringer i risikostyringsplanen, men forvaltningerne foreslår, at der indsættes en præciserende bemærkning om forholdet til habitatvæsentlighedsvurdering efter ønske fra Kystdirektoratet. Et par høringssvar er forkert adresseret, da disse har omhandlet aktuelle lokalplaner. Disse høringssvar er sendt til de relevante planafdelinger i forvaltningerne og er derfor ikke omtalt i det følgende.

Bilag 3 indeholder forvaltningernes opsummering af og bemærkninger til høringssvarene, mens bilag 4 indeholder den fulde ordlyd af alle de indkomne høringssvar. Nedenfor oplistes de mest relevante høringssvar til orientering.

Christianshavn Lokaludvalg udtrykker bekymring for tidshorisonten, som de frygter er for lang, og påpeger vigtigheden af at inddrage alle relevante elementer i det vandtekniske kredsløb, når man anskuer trusselsbilledet. Valby Lokaludvalg bakker op om planen, og vil gerne inddrages fremadrettet. Vanløse Lokaludvalg fokuserer på Harrestrup Å, som ikke indgår i risikostyringsplanen. Københavns Kommune bemærker hertil, at risikostyringsplanen forholder sig til oversvømmelsesrisici fra hav. De konkrete projekter, som risikostyringsplanens forskellige målsætninger udmøntes i, vil forholde sig til andre relevante projekter, som fx skybrudssikring af Harrestrup Å i det omfang, det er relevant for stormflodssikring i syd, samt indtænke andre elementer i det vandtekniske kredsløb, hvor det findes relevant.

Kystdirektoratet gør opmærksom på, at planer og projekter skal foretage en væsentlighedsvurdering jf. Habitatbekendtgørelsen, og anbefaler, at der i den endelige risikostyringsplan anføres overvejelser om mulig akkumuleret effekt på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 og sammenhæng mellem tiltag og relevante planer/projekter i og omkring kommunen. På den baggrund foreslår forvaltningerne, at teksten på side 37 i Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt–København suppleres med følgende tekst (ny tekst markeret med kursiv):

”Nærværende plan vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og bevaringsmålsætninger væsentligt. Når Hvidovre og Københavns Kommune har fået foretaget de rette analyser af flora og fauna og strømningsforhold i Kalveboderne, vil kommunerne kunne træffe beslutning om mere konkrete løsningsforslag for en sikring i Kalveboderne. På dette tidspunkt vil projektet skulle undergå en væsentlighedsvurdering og en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 4, herunder en vurdering af evt. akkumulerede effekter og sammenhæng med andre til den tid foreliggende planer og projekter.[…]”.

Region Hovedstaden påpeger vigtigheden af tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning generelt og ser frem til at samarbejde og understøtte Københavns arbejde med stormflodssikring i den fælles geografi.

HOFOR påpeger vigtigheden af at koordinere sikringsniveau og forslag til bidragsmodeller på tværs af kommunegrænserne, da selskabet kan være bidragspligtig jf. Kystbeskyttelsesloven i flere kommuner. HOFOR lægger op til videre dialog med kommunen. Sund & Bælt bemærker især, at Øresund Landanlæg er kritisk og sårbar infrastruktur, og anbefaler et højere sikringsniveau end hvad Københavns Kommune på nuværende tidspunkt lægger op til i stormflodsplanen (2017). Hertil påpeger Sund & Bælt også vigtigheden af tværkommunalt samarbejde om stormflodssikring. Metroselskabet ser meget positivt på planen og udtrykker enighed i, at stormfloder fra syd bør prioriteres, og at de er glade for kommunens tilgang til, at sikringsniveau bør koordineres med vital infrastruktur. Østerbro Havnekomité finder det kritisabelt, at Lynetteholm ikke er inddraget i risikovurderingen i risikostyringsplanen og har også bemærkninger til de miljømæssige konsekvenser af anlæggelsen af Lynetteholm. I forhold til bemærkningen vedrørende Lynetteholm bemærker Københavns Kommune, at området ikke er del af det af staten udpegede risikoområde, som planen behandler. Risikostyringsplanen inddrager dog Lynetteholm, hvor dette er relevant, og planen er til den endelige vedtagelse ajourført i overensstemmelse med, at anlægsloven for Lynetteholm er trådt i kraft.

Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt-København har været drøftet med Hovedstadens Beredskab for at sikre sammenhæng mellem risikostyringsplanen og beredskabet samt øvrige relevante planer, fx Kommunens Stormflodsplan og Teknik- og Miljøforvaltningens indsatsplan for stormflod, som på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse.

Forvaltningerne vil inddrage høringssvarene i det fremadrettede arbejde med stormflodssikring og sikre sig, at relevante aktører og interessenter inddrages, når det er relevant. Da planen ikke i sig selv udløser projekter, skal alle målsætninger og tiltag udmøntes i særskilte projekter fremadrettet. Det vil være politiske beslutninger, der afgør prioritering af tiltag, udmøntning af de forskellige målsætninger i konkrete projekter, samt tildeling af midler og ressourcer til indfrielse af målsætninger og tiltag. Nogle af de konkrete projekter vil særskilt skulle indgå i de årlige budgetforhandlinger, for at sikre midler til konkretisering og implementering af de enkelte tiltag. Prioriteringen af de enkelte tiltag er skitseret i selve planen, og er vurderet ud fra trusselsbilledet i dag og fremadrettet. Det betyder, at sikring mod stormfloder fra syd, som i dag udgør den største trussel i modsætning til stormfloder fra nord, er højere prioriteret i planen. Ligeledes er eksisterende tværkommunale samarbejder højt prioriteret, da de danner godt grundlag for det videre arbejde med at stormflodssikre hovedstadsområdet.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med endelig vedtagelse af risikostyringsplanen.

Videre proces

Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt-København fremsendes efter Borgerrepræsentationens vedtagelse til Kystdirektoratet senest den 22. oktober 2021. Miljøministeren skal herefter senest den 22. december 2021 offentliggøre en sammenfattende risikostyringsplan for hvert vanddistrikt.

Risikostyringsplanen 2021 for Køge Bugt-København skal revideres efter seks år. 

                 Søren Hartmann Hede                             Søren Wille

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 30. august 2021