Revisionsberetning til årsregnskab 2023
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
- at revisionsberetningen til årsregnskab 2023 tages til efterretning.
- at forvaltningens handleplaner til revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2023 godkendes.
Problemstilling
Revisionen har fremsendt revisionsberetningen for årsregnskabet 2023 til Økonomiforvaltningen ultimo maj 2024, jf. bilag 2. Københavns Kommune har fået i alt 10 revisionsbemærkninger, heraf vedrører fire af bemærkningerne Teknik- og Miljøforvaltningen, hvortil der er udarbejdet handleplaner, jf. bilag 3, og er beskrevet i afsnittet Løsning. Udvalget skal med indstillingen tage stilling til forvaltningens handleplaner.
Løsning
Som opfølgning på revisionsberetningen har Teknik- og Miljøforvaltningen beskrevet handleplaner samt opfølgningsplan for de fire bemærkninger, der vedrører forvaltningen. Af nedenstående tabel 1 fremgår et uddrag af de fire revisionsbemærkninger og forvaltningens handleplaner. Den fulde ordlyd af bemærkningerne samt handle- og opfølgningsplanerne fremgår af bilag 3.
To bemærkninger nr. 1 ”bilagskontrol” og nr. 2 ” Ibrugtagningstilladelser på it-systemer” er henført fra den løbende revision. Bemærkning nr. 2 var givet alene til ØKF i løbende revision 2023, men gives nu til alle forvaltninger. Bemærkning nr. 5 ”Igangværende anlægsprojekter” er videreført fra årsrevision 2022, hvor handleplanen strækker sig til medio 2024.Bemærkning nr. 8 ”Brugerstyring og ledelsestilsyn med brugerautorisationer” er på mange punkter en fortsættelse af bemærkningen fra løbende revision 2023, men den er markeret som en ny bemærkning, da den omfatter flere anbefalinger. Bemærkning nr. 4 ”Revision af balancen” står som om den er givet til alle forvaltninger, men den berører ikke TMF, jf. bilag 2 og 4.
Tabel 1. Overblik over revisionsbemærkninger og handleplaner for årsregnskab 2023
Revisionsbemærkning |
Henstilling/Anbefaling |
Handleplan |
Bemærkning nr. 1. Bilagskontrol (Alle forvaltninger undtagen BIF) |
Der henstilles, at der i forvaltningerne fortsat er ledelsesmæssigt fokus på effekten af de igangsatte handleplaner, der skal medvirke til at sikre fyldestgørende og tilstrækkelig dokumentation for registreringer.
|
Teknik- og Miljøforvaltningen For at løfte kvaliteten i forbindelse med formåls- og deltager beskrivelse, har forvaltningen udarbejdet en handleplan med 4 overordnede indsatser. Følgende handlinger er fortsat i gang:
Deadline for samlet handleplan er 4. kvartal 2024. |
Bemærkning nr. 2. Ibrugtagningstilladelser på it-systemer (alle forvaltninger) |
Det henstilles, at:
|
TMF følger de aktiviteter, som KIT har igangsat på baggrund af ovenstående revisionsbemærkninger.
TMF har besluttet en handleplan, der ligger i forlængelse af disse aktiviteter.
Deadline for samlet handleplan er 2. kvartal 2025. |
Bemærkning nr. 5. Igangværende anlægsprojekter (TMF og ØKF)
|
Det henstilles, at lovgivning og kommunens regler vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber efterleves. |
Forvaltningens 2-årige handleplan vedrørende regnskabsaflægge af ikke -regnskabsaflagte anlægsregnskaber er stadig i gang og strækker sig frem til medio 2024. Forvaltningen har således arbejdet målrettet på at få regnskabsaflagt en pukkel af ca. 760 ikke-regnskabsaflagte anlægsprojekter ibrugtaget i perioden 2006-2022. Status er, at - af de ca. 760 ikke-regnskabsaflagte anlægsprojekter ibrugtaget i perioden 2006-2022, har forvaltningen medio 2024 regnskabsaflagt ca. 700 anlægsprojekter. Der resterer således ca. 60 anlægsprojekter, som fortsat er økonomisk aktive, og derfor ikke umiddelbart kan regnskabsaflægges. Status er blevet behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. juni 2024. Deadline for samlet handleplan er ultimo 2024. |
Revisionsbemærkning nr. 8. Brugerstyring og ledelsestilsyn med brugerautorisationer (alle forvaltninger) |
Det henstilles, at:
Det anbefales herudover, at:
|
På baggrund af Intern Revisions nye revisionsbemærkninger har TMF besluttet en nye handleplan, som ligger i forlængelse af den tidligere handleplan.
Forvaltningen har i løbet af de seneste to år haft fokus på ledelsestilsyn med brugerautorisationer. Forvaltningen har udarbejdet et årshjul, hvori ledelsestilsyn med brugerautorisationer både uden for og i IGA-løsningen indgår. Forvaltningen vil fortsat have fokus på at få de relevante fagsystemer migreret over på IGA-løsningen for at sikre en mere smidig ledelsestilsynsproces og bedre brugerstyring.
Forvaltningens oprindelige handleplan bestod af tre indsatser, hvoraf to er afsluttet:
Foruden pkt. 3 i den oprindelige handleplan har forvaltningen besluttet to aktiviteter i en ny handleplan i forlængelse af de nye revisionsbemærkninger:
Deadline for samlet handleplan er 4. kvartal 2024. |
Politisk handlerum
Handleplanerne er forelagt Økonomiforvaltningen og Intern Revision. Det kan besluttes at skærpe handleplanerne yderligere, hvis der er et politisk ønske herom.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Økonomiudvalget behandler revisionsberetningen og alle forvaltningernes handleplaner på mødet den 27. august.
Søren Wille
/Marie-Louise Kudsk Hædersdal
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 26. august 2024
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.