Cykelpakken
Cykelpakken
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. april 2007
Sager til beslutning
14. Cykelpakken
TMU 250/2007 J.nr. 21150.0008/06
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til
projekterne i Cykelpakken, frigive en bevilling på 25 mio. kr. til
projektudvikling og realisering af projekter i 2007, samt delegere den endelige
prioritering og godkendelse af de forskellige projekter til Teknik- og
Miljøudvalget.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiforvaltningen og
Borgerrepræsentationen anbefaler
|
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde d. 10.
januar 2007 at sende et revideret forslag til anvendelsen af midlerne i
offentlig høring. Høringen har været gennemført i perioden 7. februar-7. marts
2007.
Der er i alt modtaget 50 høringssvar fra personer og
organisationer. Resultatet af høringen er en tilfredshed med en lang række af
de foreslåede forbedringer, men der er også en række nye forslag til forbedring
af cyklisternes forhold i København. Høringssvarene har meget stor fokus på
cykelparkering og kryds.
Der er i høringen kommet en række forslag, der ikke
kan realiseres i forbindelse med Cykelpakken, men som vil indgå i
forvaltningens overvejelser på længere sigt.
LØSNING
Borgernes forslag er gennemgået af forvaltningen
(Bilag 1). Der er desuden udarbejdet et samlet forslag til udmøntning af de 75 mio. kr. (Bilag 2).
Cykelparkering
Der er modtaget en lang række forslag til forbedret
cykelparkering i byen, flere end der kan realiseres. Det foreslås derfor at
rammen til etablering af cykelparkering på fortovshjørner udvides til 7,7 mio.
kr. Udvidelsen finansieres ved, at der
ikke gennemføres forsøg med tyverisikre cykelstativer samt mindre justeringer i
andre indsatser. Forvaltningen vil senere forelægge Teknik- og Miljøudvalget et
forslag til, hvor der kan etableres cykelparkering på fortovsudbygninger.
Grønne cykelruter
En indsigelse fra B93 vedrørende Svanemøllerutens
forløb ved B93's nye kunstgræsbaner betyder, at etableringen af en etape fra
Middelfartgade til Svanemøllen Station må udskydes, hvilket giver en besparelse
på 0,2 mio. kr.
Der er modtaget forslag til forbedring af flere andre
cykelruter. Det foreslås, at der gennemføres enkelte krydsforbedringer
(finansieret via krydsprojekter) på Grøndalsruten og Hareskovruten.
Cykelstier
De tidligere foreslåede cykelstier mv. fastholdes. Der
har været et stort ønske om forbedring af cyklisternes forhold på Jernbane
Allé. Denne vil indgå som højt prioriteret i forvaltningens fremtidige arbejde
med realisering af Cykelstiprioriteringsplanen.
Kryds
Som ønsket i forbindelse med høringen er
borgerne/cyklisterne kommet med en lang række forslag til kryds, der bør
forbedres af hensyn til cyklisterne - også her er der flere, end der kan
realiseres. Forslagene vil blive prioriteret i en projektpulje for kryds.
Farlige og problematiske kryds, kryds hvor der er særlig mange cyklister og
kryds, der indgår i cykelru
ter, prioriteres. Forvaltningen vil senere forelægge
et samlet forslag for Teknik- og Miljøudvalget.
Kampagner/cyklistadfærd
Kampagneforslag spænder fra integrationsfremmende
cykelkurser for indvandrerkvinder til kampagner gennemført i et samarbejde
mellem kommunen og Cyklistforbundet. Cyklisters hensyntagen til hinanden og til
fodgængere blive inddraget i kampagneaktiviteten.
Øvrige indsatser
Diversegruppen omfatter meget forskellige forslag,
hvoraf kun en enkelt foreslås fremmet. Det drejer sig om en kortlægning af
mulighederne for at cykle mod ensretningen, hvor forvaltningen anbefaler, at denne kortlæging gennemføres for
0,2 mio. kr.
ØKONOMI
Eventuelle indtægtstab ved nedlæggelse af
parkeringspladser (i størrelsesordenen 10-20 pladser) dækkes af puljen til
nedlæggelse af p-pladser, det blev vedtaget med budget 2007.
VIDERE PROCES
De enkelte projekter eller
projektpuljer forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse.
BILAG
Bilag 1: Høringsresultat
Bilag 2: Forslag til projekter samt prisoverslag
Bilag 3: Kortbilag
Bilag 4: Høring af Politi og Movia
Bilag 5: Politisk behandling
Bilag 6: Miljøvurdering
Fremlagt på Rådhuset, 1.
sal, vær. 36
Bilag A: Borgernes høringssvar
Hjalte Aaberg Niels
Tørsløv