Mødedato: 24.10.2007, kl. 15:00

Lokalplan "Hambrosgade" med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse

Se alle bilag

Lokalplan "Hambrosgade" med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. oktober 2007

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Lokalplan "Hambrosgade" med  kommuneplantillæg - endelig vedtagelse

TMU 582/2007  J.nr. 2007-52283

 

 

 

Udvalg og Borgerrepræsentation skal på baggrund af den offentlige høring godkende de endelige planer, herunder en række mindre ændringer i lokalplanen.

BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Borgerrepræsentationen vedtager lokalplan "Hambrosgade" med kommuneplantillæg med mindre ændringer i lokalplanen vedr.:

a)      Sikring af ledninger i afsnittet: Kommentarer af generel karakter.

b)      Afrunding af hjørneafskæring og tilføjelse af byggelinie i § 4.

c)      Indretning af den nye plads og maksimering af parkeringsdækningen i § 7. 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Borgerrepræsentationen vedtager kommuneplantillægget til lokalplanen.

 

 

PROBLEMSTILLING

Forslag til lokalplan "Hambrosgade" med kommuneplantillæg blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 10. maj 2007 BR 201/07.

Lokalplanen vil muliggøre, at der kan opføres to kontorbygninger på de tomme grunde og etableres en ny plads i forlængelse af Otto Mønsteds Plads ned til Kalvebod Brygge.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår mindre ændringer af lokalplanforslaget på baggrund af de modtagne henvendelser i høringsperioden, der forløb fra den 30. maj til den 3. september 2007.

LØSNING

I juni 2007 afholdtes borgermøde og en plancheudstilling om planforslagene har været opstillet i lokalområdet i høringsperioden. Til debatforum på hjemmesiden for planforslagene har der været 2 indlæg.

Vi har modtaget i alt 8 henvendelser i høringsperioden, heraf 3 fra myndigheder, 1 fra Nykredit, som grundejer i lokalplanområdet, 3 fra beboere i og uden for kvarteret, heraf én med 3 underskrifter og 1 fra foreningen Noah-Trafik. Liste over henvendelser kan ses i bilag 1.

Udover ønskerne fra Dong Energi vedr. ledninger og Nykredit vedr. afrunding af hjørneafskæring omhandler øvrige kommentarer og ændringsforslag:

-          Forbindelse og udsyn fra Glyptotekskvarteret til havnen skal forbedres

-          Indretningen af ny plads og muligheder for ophold og udfoldelser skal forbedres.

-          Kravet til parkeringsdækningen skal reduceres.

-          Der skal arbejdes på at mindske trafikstøjen fra Kalvebod Brygge.

Der er generel positiv holdning til bebyggelsens arkitektoniske udformning, og en enkelt beboer udtrykker begejstring for projekternes fremadrettede og flotte formsprog. 

På baggrund af de modtagne kommentarer og  ændringsforslag vil forvaltningerne anbefale følgende ændringer i lokalplanen:

I afsnittet kommentarer af generel karakter tilføjes et pkt. "g) Inden gravearbejder påbegyndes, skal der indhentes tilladelse hos ledningsejerne." En serviceoplysning til bygherrerne.

§ 4, stk. 2 ændres til: "Mod Puggaardsgade fastlægges en ny vejlinie med en afrundet hjørneafskæring ved Kalvebod Brygge. Arealet …", jf. bilag 2 med revideret tegning nr. 1. Ændringen er af rent æstetisk karakter.

Der tilføjes et nyt stk. 4: "Mod Puggaardsgade fastlægges en byggelinie som vist på tegning nr. 1", jf. bilag 2. Tilføjelsen skal sikre, at den på tegning nr. 1 viste fritliggende bygning ikke kan placeres tættere på vejlinien, så havnekigget fra Puggaardsgades beboere ikke yderligere forringes. 

§ 7, stk. 2 ændres til:"Arealet i forlængelse af Otto Mønsteds Plads skal anlægges som en bymæssig plads, hvor belægning, beplantning, lys, vandelementer og inventar sætter pladsen i scene og skaber en arkitektonisk helhed af høj kvalitet. Belægningen på arealet mellem bebyggelse og vejlinier skal skabe visuel overgang til Otto Mønsteds Plads. " Ændringen tilgodeser, at lokalplanen ikke fastlåser indretningen af pladsen, som stadig diskuteres.

Ovennævnte ændringer af lokalplanen skønnes ikke at være af sådan en karakter, at høring af grundejerne i henhold til planloven er påkrævet.

§ 7, stk. 3 ændres til:" Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 plads pr. 100 m2 og antallet af parkeringspladser i området må ikke overstige 407." Maksimeringen af parkeringsdækningen er begrundet i områdets centrale og stationsnære beliggenhed og svarer til parkeringskravet i lokalplan  nr. 403 "Rigsarkivet". Ændringen har en sådan karakter, at supplerende høring af grundejerne i henhold til planloven skønnes påkrævet. Høringen vil være afsluttet, når sagen behandles i Borgerrepræsaentationen.

Det nærmere indhold i de modtagne henvendelser og forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag 1.

 

ØKONOMI

 

VIDERE PROCES

Når Teknik- og Miljøudvalget har truffet beslutning, forelægges sagen Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Efter Borgerrepræsentationens beslutning bekendtgør forvaltningerne lokalplan og kommuneplantillæg i henhold til planloven.

 

 

BILAG

Vurderinger:

Høring:

Politisk behandling:

  1. Referat og behandling af modtagne kommentarer og liste over henvendelser
  2. Lokalplantegning med ændringer

Øvrige bilag:

  1. Forslag til lokalplan "Hambrosgade"
  2. Notat fra borgermødet den 21. juni 2007

 

 

Claus Juhl                                                 Hjalte Aaberg



 

Til top