Søg

Digital Post fra offentlige myndigheder

Du har med ny Digital Post flere muligheder for at modtage din post fra offentlige myndigheder.

Mødedato: 22.11.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Minimering af fritvoksende græs af hensyn til græspollenallergikere

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til to metoder til at minimere fritvoksende græs og øge mængden af vilde blomster.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at forvaltningen vil minimere det fritvoksende græs i byen ved hjælp af de metoder, der beskrives i løsningsafsnittet, hvis der bevilliges midler til det.
  2. at der hermed er gjort op med medlemsforslag om hensyn til græspollenallergikere stillet af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i Borgerrepræsentationen den 4. juni 2021 (jf. bilag 2).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen udvalgshenviste den 24. juni 2021 et medlemsforslag om hensyn til græspollenallergikere stillet af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Medlemsforslaget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af de andre forvaltninger at arbejde ud fra et princip om at minimere fritvoksende græs på mindre kommunale arealer ved i højere grad at så blomsterstriber.

Forslaget blev henvist til Teknik- og Miljøudvalget, da det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der i overvejende grad drifter arealer i byen med fritvoksende græs og har de faglige kompetencer på området.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har indhentet en sundhedsfaglig vurdering af forslaget fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at kvalificere mulige løsningsforslag (jf. bilag 3). Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i den anledning været i kontakt med Astma-Allergi Danmark vedrørende de potentielle sundhedsmæssige gevinster ved at minimere fritvoksende græs på mindre arealer i København.  

Sundhedsfaglig vurdering opsummeret

Astma-Allergi Danmark anslår, at cirka en million danskere og deriblandt omkring 100.000 københavnere lider af græspollenallergi. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer på baggrund af dialogen med Astma-Allergi Danmark, at det vil have en stor betydning for allergiramte københavnere, hvis det fritvoksende græs minimeres på mindre kommunale arealer til fordel for fx såning af mere allergivenlige vilde blomster. Afstand til kilden (græs) er afgørende for symptomer på allergi, og i græspollensæsonen kan selv små græsarealer tæt på opholdsrum i byen som fx legepladser eller træningsstationer betyde, at allergikere må undlade at færdes eller opholde sig her. Det fremgår også af vurderingen, at græspollen ikke bliver transporteret så langt som pollen fra fx birk, og at under 1% spredes mere end én kilometer fra græsplanten.

Endelig pointeres det af Astma-Allergi Danmark, at det ikke kun er græspollen, der kan give symptomer. Saften fra græs er også allergen, hvilket især har betydning, når der bliver slået græs, eller når nyslået græs betrædes. I begge tilfælde hvirvles fine dråber af græssaft op i luften, hvilket kan forårsage symptomer hos græspollenallergikere.

Forvaltningens konklusioner

Teknik og Miljøforvaltningen konkluderer ud fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens samlede vurdering (jf. bilag 3), at det forventes at have en positiv betydning for allergiramte københavnere, hvis det fritvoksende græs på kommunale arealer erstattes af vilde blomster og urter. Da ikke alene græspollen, men også græssaft udløser allergiske reaktioner, er det forvaltningens antagelse, at det vil have en mindre effekt, hvis man alene indfører hyppig slåning af det fritvoksende græs (som andre plæner). Det er selve udskiftningen af græs med andre vækster som vilde blomster, der bedst vil kunne minimere indholdet af allergene pollen og safter i luften. Samtidig er det forvaltningens vurdering, at sidstnævnte løsning er mere fremmende for biodiversiteten i byen.

Forvaltningen bemærker, at der ikke refereres til konkret dokumentation for, hvilken effekt det vil have for allergikerne at omlægge fritvoksende græs fra visse arealer, samtidig med, at der fortsat vil være mange områder med både slået og fritvoksende græs i og omkring byen. Forvaltningen bemærker desuden, at det hverken vil være muligt eller biologisk ønskværdigt helt at afskaffe allergene arter som græsser, men at det, hvis det er muligt at reducere generne for græspollenallergikere i flere afgrænsede opholdsrum i byen, vil være positivt for de mange borgere, der lider af græspollenallergi. Løsningsforslagene herunder må derfor ses i lyset af, at der vil være tale om forsøg med formodet effekt for den enkelte borger med græspollenallergi i netop dette område. Samtidig vil den foreslåede udskiftning af græs med vilde blomster og urter kunne øge artsdiversiteten, hvilket vil have en gavnlig effekt på biodiversiteten og ligge i forlængelse af det igangværende arbejde med at fremme biodiversitet i kommunens kommende Biodiversitetsstrategi.

I det nedenstående har Teknik- og Miljøforvaltningen skitseret to metoder, der hver især og i kombination kan understøtte udviklingen mod mindre indhold af græspollen og græssaft i luften, der hvor de implementeres:

Metoder til minimering af fritvoksende græs og græspollen

Forvaltningen kan arbejde med to overordnede metoder til at minimere det fritvoksende græs i parker og naturområder og øge mængden af blomster:

  • Den hurtigste metode er at omlægge græsarealer til blomsterenge ved at fjerne græsset, præparere jorden og udså vilde blomsterfrø.
  • Den anden metode med et noget længere sigte vil være at drifte eksisterende fritvoksende græsområder på en måde, der fremmer vilde blomster og urter på bekostning af græs. Ved at opsamle det afklippede græs en til to gange om året kan det langsomt ændre næringssammensætningen i jorden og udpine græsset. I dag slås græsset kun en enkelt gang årligt uden efterfølgende opsamling.

Begge metoder kræver ressourcer udover, hvad der er indeholdt i de eksisterende driftsbudgetter. Etablering af blomstereng er relativt dyrt i anlægsomkostninger, og herefter skal de vedligeholdes løbende og i nogle tilfælde fornyes med nogle års mellemrum. Ligeledes er en driftsændring, hvor det afslåede lange græs kontinuerligt klippes og samles op en til to gange om året, dyrere end den nuværende drift, da arbejdstimerne øges, og der vil være udgifter forbundet med bortskaffelse og deponi af græsaffaldet.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningens anbefaler at anvende begge metoder i en kombination. Konkret foreslås det, at græsslåning med opsamling udbredes til alle fritvoksende græsarealer, da det vil mindske græsvæksten og fremme andre arter med en forventet gavn for græspollenallergikere og biodiversitet. Derudover anbefales det, at man på de arealer, der er mest dominerede af aggressive græsser, brændenælder og bynke, foretager en nulstilling af arealerne ved at skrælle tørven af og udså en blomsterblanding, som beskrevet ovenfor.

I forhold til de øvrige forvaltningers arealer, henviser Teknik- og Miljøforvaltningen til indstillingen ”Såning af blomsterstriber på kommunale arealer”, der blev godkendt af Teknik-og Miljøudvalget den 7. juni 2021 (jf. bilag 4). I forbindelse med udarbejdelsen af denne var Teknik- og Miljøforvaltningen i dialog med de øvrige forvaltninger for at indhente bud på hvilke uudnyttede, kommunale arealer, der ville kunne omlægges fra græs til vilde blomsterstriber. Det er vurderingen, at projektet om blomsterstriber omfatter samme arealer og vil have samme effekt, som der ønskes med nærværende indstilling om minimering af fritvoksende græs. I forlængelse heraf har forvaltningen ligeledes vurderet, at den høring af forvaltningerne, der blev gennemført i foråret 2021, er fyldestgørende for at kunne arbejde på at minimere fritvoksende græs på mindre arealer på tværs af kommunen.

Forvaltningen kan kun implementere de nævnte metoder på forskellige arealer i byen i takt med, at der måtte blive bevilliget penge til det. Hvis der afsættes midler, vil forvaltningen prioritere at udvælge arealer, der ligger i nærheden af bl.a. byens legepladser og fitness-/sportsfaciliteter, så det kan få en betydning for den brede gruppe brugere af disse faciliteter, at det fritvoksende græs i området minimeres.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Hvis forvaltningen skal arbejde ud fra et princip om at minimere det fritvoksende græs på kommunens arealer, vil det kræve, at der afsættes midler til at omlægge græsarealer til blomstereng, til vedligeholdelse af blomstereng og til en ændret drift og naturpleje, som det er beskrevet i løsningsafsnittet.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen udarbejde et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2023, såfremt et medlem af Borgerrepræsentationen anmoder om det.

 

Søren Wille

                                                         /Nikolaj Hvingtoft Hansen

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. november 2021

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top