Lokalplanforslag Valby Vænge
Lokalplanforslag Valby Vænge
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. november 2006
Sager til beslutning
13. Lokalplanforslag Valby Vænge
TMU 922/2006 J.nr. 611:198.0001/05
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan "Valby Vænge" vedtages med
henblik på offentliggørelse,
at indsigelsesfristen sættes til 2 måneder,
at offentliggørelsen annonceres i Valbybladet, og
at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi
bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling og et borgermøde
tilrettelagt som et orienteringsmøde.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget
drøftede den 12. oktober 2005 en redegørelse for at igangsætte et lokalplanforslag
for "Valby Vænge", som tæller i alt 65 huse.
Baggrunden er dels, at
Grundejerforeningen Valby Vænge ønskede en lokalplan pga. et stigende ønske om
at udvide etagearealet på de ca. 90 år gamle og relativt små dobbelthuse, dels
at Valby Vænge er én af de bevaringsværdige bebyggelser, der i henhold til Kommuneplan
2005 skal fastholdes gennem bevarende lokalplaner.
Valby Vænge er omfattet af en
skødeservitut fra 1918, der tillader udvidelse af boligen ved påbygning af en
ekstra etage sådan, at bygningerne fremstår i 2½ etage, og fastlægger, at
maksimalt 25 % af grunden må bebygges. Dette begrænser udbygningsmulighederne i
form af tilbygninger. Ikke desto mindre er der - lovligt eller ulovligt -
opført et antal tilbygninger i strid med skødeservitutten. Lokalplanens formål
er at sikre bebyggelsens helhedspræg og arkitektoniske særpræg, samtidig med at
boligerne kan udvides til en nutidig størrelse for en familiebolig. Der
fastlægges en bebyggelsesprocent på 35, hvilket på en gennemsnitsgrund på ca.
Der gives herudover mulighed
for at opføre småbygninger med tilsammen
Lokalplanen rummer
bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden og fastlægger bevaringsværdige
træer.
Der har i sagens løb været
dialog mellem forvaltningen og bestyrelsen for Grundejerforeningen Valby Vænge.
Her er opnået enighed om det væsentligste, herunder omfanget af tilbygninger,
men ikke om nogle af "de grønne" bestemmelser.
Det er vurderet, at planen
ikke har væsentlige miljømæssige påvirkninger.
I høringen af øvrige
kommunale forvaltninger og enheder foreligger bemærkninger fra Vej & Park og Miljøkontrollen, der har ydet bidrag til lokalplanforslagets udformning.
Bymuseet er enig i, at
bygningsudvidelser skal ske mod havesiden.
Valby Lokaludvalg støtter oplægget til lokalplanforslag.
For at opnå dialog om
planforslaget foreslås en strategi bestående af en hjemmeside, en informerende
planche og et borgermøde i lokalområdet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I mødet den 12.oktober 2005 (BTU
583/2005) drøftede Bygge- og Teknikudvalget forvaltningens redegørelse om at
igangsætte et forslag til lokalplan for "Valby Vænge".
Bebyggelsen Valby
Vænge tæller i alt 54 dobbelthuse, 10 huse, der er opført som halve
dobbelthuse, og et enkelt hus, der i dag står som et halvt dobbelthus, idet nabohuset
er revet ned.
Der er flere grunde
til at udarbejde lokalplanforslag for Valby Vænge:
Dels har
Grundejerforeningen Valby Vænge anmodet om at få udarbejdet lokalplan pga. et
stigende ønske om at udvide etagearealet på de ca. 90 år gamle og relativt små
dobbelthuse. En skødeservitut fra 1918 for området tillader udvidelse af
boligen ved påbygning af en ekstra etage sådan, at bygningerne fremstår i 2½
etage, og fastlægger, at maksimalt 25% af grunden må bebygges. Dette begrænser
udbygningsmulighederne i form af tilbygninger. Foreningen påpeger desuden, at
der er behov for retningslinjer, der sikrer, at bebyggelsens ensartede præg og
særlige arkitektoniske fremtræden fastholdes.
Det kan
konstateres, at der - lovligt eller ulovligt - er opført et antal tilbygninger
i strid med skødeservitutten. Det gælder både med hensyn til omfang og
udformning.
Dels er bebyggelsen
i Kommuneplan 2005 udpeget som èn af
kommunens bevaringsværdige bebyggelser af særlig byarkitektonisk værdi på grund
af helhedspræg eller større sammenhængende træk. Målet er at fastholde
bebyggelserne gennem bevarende lokalplaner.
I Bydelsplan Valby,
der er en del af kommuneplanen, er Valby Vænge fremhævet som en bebyggelse, der
ifølge Valby Lokaludvalg skal bevares og udvikles, så den lever op til nutidige
krav og behov.
Lokalplanforslaget
Formålet med at
udarbejde en lokalplan for området er dels at fastholde bebyggelsens
helhedspræg og arkitektoniske særpræg, dels at muliggøre mere tidssvarende
boliger ved at udvide etagearealet med respekt for bebyggelsens arkitektoniske
ydre fremtræden mod vej.
Lokalplanen skal
fastlægge området til helårsboliger.
Bebyggelsesprocenten
på de enkelte ejendomme må ikke overstige 35, og der fastlægges bestemmelser
for omfang og udformning af tilbygninger.
På en gennemsnitsgrund på ca.
Til sammenligning fastlægger den
gældende skødeservitut, at maksimalt 25 % af grunden, eksklusive
vejudlægsarealet, kan bebygges.
Sammen med ophævelse af
vejudlægsarealet udvider de nye bestemmelser mulighederne for udbygning.
Med forslaget om at ophæve
vejudlægslinjerne "vinder" især de store hjørnegrunde relativt meget
byggeretsgivende areal. For ikke at sløre det grønne gadebillede med en
uforholdsmæssigt stor bebygget flade regulerer lokalplanforslaget tillige
byggemulighederne ved hjælp af byggefelter.
Ud over
tilbygninger kan der opføres
Lokalplanen
indeholder bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden, der sikrer, at
bebyggelsens arkitektoniske særpræg fastholdes og retableres ved tilbygninger.
I overensstemmelse
med Borgerrepræsentationens beslutning om at sikre bevaringsværdige træer i
lokalplaner (BR 675/05) udpeger lokalplanen et antal værdifulde træer, der ikke
må fjernes uden forvaltningens tilladelse.
Dialog med
grundejerforeningen
Forvaltningen har
siden sagens start i 2002 ført en løbende dialog med bestyrelsen for
Grundejerforeningen Valby Vænge om indholdet i en lokalplan. Det er lykkedes at
nå til enighed om de væsentligste emner – herunder omfanget af tilbygninger.
Forvaltningen har imidlertid ikke til fulde kunnet efterkomme bestyrelsens
ønske om at slække på "de grønne" krav. Grundejerforeningen ønsker således, at
ingen træer i private haver fastlægges som bevaringsværdige, og at det skal
være muligt at placere carporte tættere på vejskel.
Heroverfor har
forvaltningen måttet fastholde, at det for at udmønte intentionerne i
Kommuneplan 2005 og Borgerrepræsentationens beslutning om sikring af bevaringsværdige
træer er nødvendigt at fastlægge retningslinjer, der sikrer det grønne
vejbillede. En kommentar til § 7 i lokalplanforslaget beskriver forvaltningens
mulighed for at dispensere til beskæring eller fældning af meget store og/eller
skyggevoldende træer.
Det er efterhånden
kutyme, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelse af bevarende
lokalplaner træffer beslutning om, at der foretages høring af områdets grundejerforening
eller husejerforening inden meddelelse af dispensation fra visse af lokalplanens
bestemmelser.
Miljøvurdering
Miljøvurdering af planer og
programmer
Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer
skal der foretages en vurdering af, om en fysisk plan får væsentlig indvirkning
på miljøet. Hvis den gør, skal der udarbejdes en miljøvurdering.
Sagen er miljøvurderet og har ikke
væsentlige miljømæssige påvirkninger. Der henvises til vedlagte bilag, afsnit
om "Forhold til øvrig planlægning og lovgivning".
Høring
I
forbindelse med udarbejdelse af planforslaget har Plan & Arkitektur den 28.
marts 2006 foretaget høring af
Økonomiforvaltningen 8. kontor, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne-
og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen,
Miljøkontrollen, Byggeri & Bolig, Vej & Park, Københavns Energi,
Københavns Bymuseum og Valby Lokaludvalg.
Kultur- og Fritidsforvaltningen,
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen,
Byggeri & Bolig og Københavns Energi har ingen bemærkninger.
Vej & Park, der har deltaget i udarbejdelsen af
lokalplanforslaget, henholder sig til udtalelse af 15. februar 2005, afgivet i
forbindelse med startredegørelsen: Ubebyggede arealer skal anlægges som have,
arealer mod vej kan fremstå åbne, hegn mod vej skal ske med træstakit eller
klippede levende hegn i maximalt
Miljøkontrollen foreslår indarbejdet afsnit i
lokalplanredegørelsen om miljørigtigt byggeri, trafikstøj, virksomheder,
jordforurening, regnvand- og miljøvurdering og i lokalplanteksten afsnit om
Foranstaltninger mod forureningsgener.
Lokalplanen
muliggør ikke aktiviteter af et omfang eller medfører en så væsentlig
påvirkning af miljøet, at en miljøvurdering er påkrævet.
Hvis der
skal bygges ny bolig eller institution på den ubebyggede ejendom matr.nr. 1349
Valby, anbefaler Miljøkontrollen, at et konsulentfirma forinden undersøger
jorden for indhold af miljøfremmede stoffer.
Københavns Bymuseum er enig i startredegørelsens
betragtninger, herunder særligt, at bygningsudvidelser skal ske mod havesiden.
Valby Lokaludvalg støtter oplægget til
lokalplanforslag.
Økonomiforvaltningen og
Socialforvaltningen har
ikke afgivet udtalelse.
Forslag til dialogstrategi
På
baggrund af hidtidig praksis i forbindelse med lokalplanlægning foreslås følgende
initiativer til at opnå dialog med borgerne i og omkring Valby Vænge:
- Etablering af en særlig hjemmeside med
en informationsdel og en dialogdel.
- Opstilling af en informerende planche i
lokalområdet (Valby Bibliotek).
- Gennemførelse af et borgermøde i
lokalområdet. Mødet afholdes som et orienteringsmøde med deltagelse af
repræsentanter fra forvaltningen. Borgerrepræsentationens partier indbydes
til at lade sig repræsentere i mødet med henblik på at kunne besvare
spørgsmål og indgå i en debat om planens indhold.
BILAG VEDLAGT
Forslag til lokalplan "Valby
Vænge"
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN
I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A: Mail af 31. marts 2006 fra Børne- og
Ungdomsforvaltningen
Bilag B: Mail af 4. april 2006 fra Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen
Bilag C: Mail af 7. april 2006 fra Byggeri &
Bolig
Bilag D : Mail af 20. april 2006 fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen
Bilag E: Brev af 27. april 2006 fra Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen
Bilag F: Mail af 2. maj 2006 fra Københavns Bymuseum
Bilag G: Mail af 10. maj 2006 fra Valby Lokaludvalg
Bilag H: Mail af 22. maj 2006 fra Miljøkontrollen
Bilag I: Mail af 23. juni 2006 fra Vej & Park
Bilag J: Telefonnotat af 25. oktober 2006 fra
Københavns Energi
Ulrik Winge