Status og stramning af miljøkrav til byggeri og anlæg

Sagen indeholder den årlige status på de ”Miljøkrav i byggeri og anlæg”, der stilles til kommunes egne byggerier og anlæg (veje, parker mv.) og til støttede almene og private byggerier og anlægsprojekter. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en stramning af kravene til kommunens egne større byggerier over 20 mio. kr. for biodiversitet og natursten samt at Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen inden næste status ultimo 2024 undersøger muligheden for PVC-frit- og lavemissions byggeri. For almene byggerier skal der tages stilling til, et fremadrettet arbejde mod krav med større fokus på klimapåvirkning og biodiversitet. For almene byggerier, anlægsprojekter og mindre byggerier foreslås pt. ingen ændringer. 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Borgerrepræsentationen vedtog den 24. juni 2020, at større byggerier skal DGNB-certificeres, Svanemærkes eller tilsvarende (BR 24.06.2020). I sagen indgik, at Borgerrepræsentationen årligt efter 2022 skal have en status over antal projekter omfattet af DGNB-certificering og hovedresultater. Den 23. september 2021 vedtog Borgerrepræsentationen ”Revision af miljøkrav til anlæg og mindre byggerier”, hvoraf det fremgik, at Borgerrepræsentationen ultimo 2023 og årligt herefter skal have en status over arbejdet med miljøkravene. Dette er den årlige status for begge kravsæt.

Siden kravene til byggeri og anlæg blev vedtaget, har kommunen øget sit fokus på byggematerialernes klimabelastning og biodiversitet, hvilket også indgår som del af arbejdet med Klimaplan 2035. Der skal tages stilling til, om der skal laves en stramning af krav til biodiversitet og natursten og en forberedelse af beslutning om stramning af krav til PVC og CO₂-udledning (LCA) for kommunens egne større byggerier samt ændring af krav til almene byggerier. Når ambitionsniveauet for byggeri og anlæg er fastlagt i Klimaplan 2035, vil det få indflydelse på arbejdet med kravændringer. Stramning af kravene til kommunens egne bygninger har været i høring hos Økonomiforvaltningen.

Københavns Kommune har siden 1998 stillet miljøkrav til byggeri og anlæg, som ligger udover lovgivningen. Kravene stilles til kommunens egne og støttede byggerier og anlægsprojekter, som er de områder, hvor kommunen har hjemmel til at stille krav. Kravene skal sikre en høj miljøstandard i kommunens investeringer og bidrage til at føre kommunens miljø- og klimastrategier ud i livet.

Kravene er senest revideret i 2020, hvor større byggerier (over 20 mio. kr.) overgik til krav om miljøcertificering (DGNB-certificering, Svanemærket eller tilsvarende) og i 2021, hvor kravene til anlæg og mindre byggerier blev opdateret (Miljø i Byggeri og Anlæg 2021).

Teknik- og Miljøforvaltningen har indhentet status på arbejdet med miljøkravene fra Økonomiforvaltningen (Københavns Ejendomme og Byggeri København) for kommunens egne byggerier (bilag 2-3). For anlægsprojekter samt støttede almene og private byggerier er status på arbejdet med miljøkravene indhentet fra relevante områder i Teknik og Miljøforvaltningen (bilag 4-5).

Statusnotaterne viser, at forvaltningerne løbende arbejder med at tilpasse og indføre kravene i arbejdsgange, og med at opkvalificere medarbejdere samt aktørerne, så kravene indarbejdes og dokumenteres i byggeprocesserne. Herunder ses resume af status fra bilagene samt forslag til ændringer og det videre arbejde med kravene.

Certificeringskrav til større byggerier - Status

Pt. er 47 kommunale og 25 almene nybyggerier samt 11 kommunale og fire almene renoveringer omfattet af certificeringskravene. Indtil videre er kun et enkelt alment byggeri færdigmeldt og endelig certificeret, mens de øvrige byggerier er på forskellige stader i byggeprocessen (se uddybning i bilag 2, 3 og 5).

Større almene byggerier - status og forberedelse til kommende ændringer

Almene nybyggerier i Københavns Kommune skal i dag DGNB-certificeres til sølvniveau, Svanemærkes eller lignende. Det blev ved indførelse af kravet i 2020 besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med boligorganisationerne skulle vurdere, om omkostningerne ved DGNB-certificeringen muliggør en opgradering til DGNB-guld. Imidlertid er kun ét DGNB-certificeret alment byggeri ibrugtaget siden indførelse af kravet (bilag 5). På den baggrund vurderer forvaltningen, at der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere, om kravet kan hæves. Det indstilles at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejder med de almene boligorganisationer frem mod næste års status ser på mulighederne for at tilpasse kravene til det øgede fokus på klimapåvirkning og biodiversitet.

Krav til anlægsprojekter og mindre byggerier - status

43 af kommunens egne byggeprojekter, syv almene renoveringsprojekter, ti private bygningsfornyelser og 139 anlægsprojekter vurderes pt. at være omfattet af krav i ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2021 (MBA2021)”, (bilag 2-5). MBA 2021 blev vedtaget af Borgerrepræsentation 30.08.2021 og fastsætter blandt andet miljøkrav til kommunes egne fysiske anlægsprojekter.

Både Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder med at integrere kravene i projektværktøjer. For anlægsprojekter arbejdes særligt med nye områder, som fx livscyklusanalyser og materialeflow, som værktøj til at øge genbrug og genanvendelse.  Der er gennemført 47 LCA-opgørelser, og en materialeflowsanalyse viser, at der fra januar 2022 til 2023 er anvendt 35.000 tons genbrugsstabil fra Kalvebod Miljøcenter (KMC) til erstatning for grus. Se bilag 4 for nærmere beskrivelse.

Kravene i MBA 2021 er gældende for projekter igangsat i Budget 2022 og fremefter, og mange projekter er dermed forsat tidligt i bygge- og anlægsprocessen. De større projekter, som skal certificeres, får tjekket, at de opfylder kravene via en ekstern certificering. Det samme er ikke tilfældet for MBA-kravene. Gennem kommunens miljøledelsessystem er der derfor et øget fokus på at auditere bygge- og anlægsprojekter, så det gennem stikprøver efterses, at kravene opfyldes.

Der foreslås pt. ingen stramninger af kravene i Miljø i Byggeri og Anlæg 2021

Kommunens egne større byggerier - forslag til ændring af krav og forberedelse til kommende ændringer

Siden kravene om DGNB-certificering, Svanemærket eller tilsvarende blev vedtaget i 2020, er fokus på byggematerialernes klimabelastning øget. I januar 2023 kom der krav i Bygningsreglementet om, at klimapåvirkningen (LCA) i nybyggerier over 1000 m² skal opfylde en grænseværdi på maksimalt 12,0 kg CO₂-ækvivalenter/m2/år. Dette krav skal dog strammes væsentligt, hvis byggeriets bidrag skal holdes indenfor det globale råderum, og derfor er der også fokus på byggeriets klimabelastning i arbejdet med den kommende klimaplan. Samtidig har Borgerrepræsentationen vedtaget strategien ”Biodiversitet i København - Strategi 2022-2050”, som anfører, at biodiversitet skal tænkes ind i bolignære friarealer, lokale grønne byrum samt i byggeriets hårde flader, fx facader og tagarealer.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det øgede fokus på bæredygtighed og biodiversitet skal afspejles i certificeringskravene til kommunens egne byggeri og har derfor arbejdet med forslag til fire stramninger.

For biodiversitet indstilles, at kravet skærpes ved, at der gennem DGNB-systemet stilles krav om udarbejdelse af en strategi for biodiversitet i projektet og beregning af projektets biofaktorindex, som vil sikre et løbende fokus på at indarbejde biodiversitet i kommunens byggerier. Kravet vil bidrage til opfyldelsen af Københavns Kommunes nye strategi for biodiversitet. Det er forvaltningens vurdering, at kravet får en mindre økonomisk konsekvens, som skal afholdes under de enkelte, fremtidige anlægsbudgetter.

For natursten indstilles, at der indføres krav om dokumenteret ansvarlig oprindelse. Kravet indføres via DGNB-systemets kriterie for natursten, og vil sikre, at Byggeri Københavns nuværende praksis med at opfylde DGNB-kriteriet bibeholdes i fremtidige byggerier.

For byggeriernes klimabelastning (LCA) indstilles, at de økonomiske konsekvenser af, at stille krav om at Bygningsreglementets lavemissionsklasse afklares før en eventuel vedtagelse af kravet besluttes. Kravet vil medføre, at bygningernes klimapåvirkning reduceres fra lovkravet på 12 til 8 kg CO₂ ækv./m²/år.

For PVC-frit byggeri indstilles, at det afklares hvordan kravet kan genindføres og hvilke konsekvenser det vil have. Krav om ikke at anvende PVC faldt ud ved revision af miljøkravene PVC anvendes forsat i dele af kommunens byggerier. PVC er både miljø- og sundhedsskadeligt ved afbrænding og PVC-affald skal derfor sorteres separat, hvilket ofte ikke sker. 

Høring

Forslag om stramning af krav om lavemissionsklasse, biodiversitet, PVC-frit byggeri og natursten med ansvarlig oprindelse har været i høring hos Byggeri København, Økonomiforvaltningen fra den 25. august 2023 til den 22. september 2023. Høringssvar fremgår af bilag 6 og forvaltningens bemærkninger fremgår af bilag 7.

Byggeri København, Økonomiforvaltningen har anført følgende synspunkter:

Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger:

Politisk handlerum

Kommunen har hjemmel til at stille krav, som ligger udover lovkrav til kommenens egne og støttede byggeri. På den baggrund kan det besluttes, at:

Kravene kan medføre øgede udgifter i de enkelte projekter.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at indstilling om krav til biodiversitet vil medføre en mindre forøgelse (<0,25 %) af udgifterne til byggerier i Byggeri København. Efter aftale med Økonomiforvaltningen er det vurderet, at biodiversitetskravet kan indpasses i Økonomiforvaltningens fremadrettede projekter.

Besluttes kravene til kommunens egne større byggerier under det politiske handlerum forøges udgifterne til de enkelte byggeprojekter. På baggrund af to cases har Byggeri København skønnet, at lavenergikravet vil øge udgifterne med 5-10 %, mens udgifter til PVC-kravet ikke er vurderet pt. De forøgede udgifter vil skulle indarbejdes i de konkrete byggeprojekter og vedtages i forbindelse med budgetsagerne.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, indarbejdes de vedtagne krav i det aktuelle kravdokument, og i 2024 vil Teknik- og Miljøforvaltning og Økonomiforvaltningen arbejde videre med muligheden for at indføre de øvrige krav. For almene byggerier arbejder Teknik- og Miljøforvaltninger med forslag til fremadrettede krav som led i opfølgning på Almenboligaftale 2024-2027. Næste års status for ”Miljøkrav til byggeri og anlæg” vil medtage resultater fra ovenstående arbejder.

 

                                           Søren Wille

                                                                          /    Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. november 2023

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.