Aggersborggade, byfornyelsesforslag
Aggersborggade, byfornyelsesforslag
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. juni 2007
Sager til beslutning
4. Aggersborggade, byfornyelsesforslag
TMU 364/2007 J.nr. 2007-33411
Udvalget skal beslutte at offentliggøre et forslag om forbedring af
friarealerne i karreen Aggersborggade, Willemoesgade, Fiskedamsgade og
Classensgade ved at etablere et fælles gårdanlæg.
BESLUTNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU)
godkender, 1. at et byfornyelsesforslag om at etablere et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene Aggersborgade 2-6, Willemoesgade 64-66, Fiskedamsgade 3, Classensgade 55-57, bliver offentliggjort. |
PROBLEMSTILLING
De eksisterende gårdarealer fremstår meget nedslidte og er indrettet således, at de ikke tilbyder de opholds- og legemuligheder, som betragtes som nødvendige til moderne boliger.
LØSNING
Forvaltningen har udarbejdet et projektforslag (jf. bilag 2) efter ønske fra ejere og beboerrepræsentanter i ejendommene. Det omfatter 5 beboelsesejendomme fordelt på 82 boliger og 4 erhvervslejemål. Der er 177 beboere.
Servitutter, der i henhold til gældende lovgivning skal godkendes som konsekvens af projektet, samt tegning af eksisterende forhold er vist på henholdsvis bilag 3 og 4.
Udvalget skal godkende, at forslaget bliver offentliggjort, og at det bliver sendt i høring i 8 uger.
Projektet
er
miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Projektet
er tilgængelighedsvurderet; jf. bilag 1.
ØKONOMI
Det samlede tilskud til at etablere anlægget skønnes at blive 1,6 mio. kr. Det bliver betalt af stat og kommune med hver 50 %.
Tilskuddet bliver anvist af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen (BR) har afsat til gårdanlæg på budgettet for 2007 (konto 0.25.15.3*) og af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål.
Ejerne afholder selv driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.
VIDERE PROCES
Når udvalget har godkendt indstillingen, bliver forslaget offentliggjort med en indsigelsesfrist på 8 uger, hvori juli og august ikke medregnes.
Efter indsigelsesfristens udløb får udvalget en indstilling om endeligt at vedtage byfornyelsesbeslutningen under hensyn til de indkomne høringssvar.
Udvalget bliver orienteret om projektets fremdrift ved halvårlige oversigter med status for uafsluttede gårdanlægsprojekter, som udvalget har godkendt.
BILAG
1. Tilgængelighed - Aggersborggade.
2. Forslag til fælles gårdanlæg
3. Servitutter der tinglyses
4. Tegning af eksisterende forhold
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg