Forslag til byfornyelsesbeslutning: Gennemførelsesprojekt for Lundtoftegård-karréens gårdanlæg
Forslag til byfornyelsesbeslutning: Gennemførelsesprojekt for Lundtoftegård-karréens gårdanlæg
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 19. september 2007
Sager til beslutning
9. Forslag til byfornyelsesbeslutning: Gennemførelsesprojekt for Lundtoftegård-karréens gårdanlæg
TMU 494/2007 J.nr. 2007-61783
Borgerrepræsentationen vedtog den 12. oktober 2006
at Lundtoftegård-karréen beliggende mellem Nørrebrogade, Esrumgade,
Fredensborggade, Lundtoftegade og Hyltebro udpeges til en karrévis
byfornyelsesindsats (friarealforbedring). Teknik- og Miljøudvalget har fået diverse
bemyndigelser til at vedtage gennemførelsesprojektet for gårdanlægget.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1.
at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at
godkende gennemførelsesprojektet for Lundtoftegård-karréens gårdanlæg 2.
at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at
forlange erhvervsbagbygning, ca. 15 garagebygninger og lagerbygninger
Nørrebrogade 225 samt skurbygninger m.v. Nørrebrogade 221-229 afstået mod
erstatning 3.
at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at
forlange eventuelle rettigheder, som det er nødvendigt at råde over til
gennemførelse af byfornyelsesbeslutningen, afstået mod erstatning og 4.
at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at
afholde de med gennemførelsen forbundne udgifter på 19.683.000 mio. kr. |
Problemstilling
I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse
af Lundtoftegård-karréens udpegning til
karrévis indsats i form af en friarealbeslutning (BR 576/06), fik Teknik- og
Miljøudvalget bemyndigelse til
·
at træffe beslutning om friarealforbedring af
karreen,
·
at afholde de med friarealforbedringerne forbundne
udgifter.
Kuben Byfornyelse Danmark har som forretningsfører for
kommunen udarbejdet et forslag til gennemførelsesprojekt, som har været i høring.
Det er dette projekt, der nu skal vedtages, så det kan gennemføres.
Løsning
På baggrund af den i oktober 2006 trufne beslutning om
friarealforbedring, har Kuben Byfornyelse Danmark (KBD) udarbejdet et forslag
til indretning af gårdanlægget jf. vedlagte bilag 1.
Beboerne har været inddraget i processen, og forslaget har
været sendt i offentlig høring i perioden 26. marts - 7. maj 2007. Der er
kommet 3 indsigelser, der omfatter 8 indsigelsespunkter. Disse vedlægges med
Kuben Byfornyelse Danmarks bemærkninger som bilag 2.
Et indsigelsespunkt er fra Danmarks Almennyttige
Boligselskab (DAB), og vedrører mageskiftet mellem Nora Bio aps (EL-Giganten)
og DAB om et areal svarende til 6 p-pladser i den nordlige del og et
tilsvarende areal mellem Nora og børneinstitutionen til etablering af
fællessti. KDB oplyser, at der er dialog mellem parterne med henblik på
gennemførelse af mageskiftet. 3 indsigelsespunkter vedrører indretningsmæssige
forhold som boldbur/multibane, placering af cykelstativer og affaldscontainere.
Byfornyelsesselskabet vil tage disse spørgsmål op i forbindelse med
detailprojekteringen. 2 indsigelsespunkter er fra AB Esro, der udtrykker
bekymring for mangel på p-pladser og ønsket om istandsættelse af eksisterende
arealer, der ikke berøres af dette byfornyelsesprojekt.
KBD bemærker, at de 12 p-pladser i passagen til daginstitutionen nedlægges, da
de er ulovlige, og idet det ikke er kommunens oplæg til byfornyelse af
gårdanlægget.
KBD bemærker endvidere, at det hverken er hensigtsmæssigt eller ønskeligt at
inddrage areal fra eksisterende gårdanlæg som AB Esro i dag er en del af.
En del af de erhvervsdrivende lejere i baghuset Nørrebrogade 225 protesterer
mod nedrivning af baghuset med den begrundelse, at de eksisterende lejemål med
småerhverv tilfører bydelen kvalitet. Dertil bemærkes, at ejeren af ejendommen
er indforstået med nedrivningen af baghuset. En bevaring af baghuset vil
betyde, at der fortsat vil være meget begrænsede friarealer og ringe lysforhold
for ejendommene Nørrebrogade 219-225, og forbedringen for beboerne i disse
ejendomme vil alene være adgang til det store fælles friareal.
En ejendom, ejendommen Esromgade 4B og
Forvaltningen anbefaler, at gennemførelsesprojektet
godkendes af Teknik- og Miljøudvalget. Godkendelsen indebærer, at der træffes
beslutning om nedrivning af erhvervsbagbygning, ca. 15 garagebygninger og
lagerbygninger på Nørrebrogade 225. KBD vil meddele ejeren beslutningen og
orientere om muligheden for at klage til Byfornyelsesnævnet over afgørelsen.
KBD optager forhandlinger med ejeren om kommunens overtagelse af bygningerne.
Hvis der ikke kan opnås enighed, vil kommunen ekspropriere erhvervs-, garage-
og lagerbygningerne.
Økonomi
Beslutning om friarealforbedringen og finansiering af
udgifterne hertil sker i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1083 af 3. november
2006 om byfornyelse og udvikling af byer.
Kuben Byfornyelse Danmark har opgjort udgifterne til
gennemførelsesprojektet for gårdanlægget, dvs. inklusive udgifter til
nedrivning og erstatninger, til 19.683.000 kr. inkl. moms. Da anlægget først
bliver gennemført i 2008 er udgifterne er opgjort ved indeks skønnet til 117.
Kommunen afholder udgifterne, men får refusion af 50 % af
udgifterne fra Staten. Staten refunderer således 9.841.500 kr. svarende til den
rammebelastende udgift. Kommunens reelle udgifter til projektet er således
9.841.500 kr. efter refusion fra Staten.
Det skønnes muligt at indpasse beslutningen i den
beløbsramme, der er afsat til byfornyelsesformål i investeringsoversigten for
2007-2010, konto 0.25.15.3.
Videre
proces
Når beslutningen om gennemførelsesprojektet for
gårdanlægget er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget, vil forhandlinger om
overtagelse af erhvervsbagbygning, ca. 15 garagebygninger og lagerbygninger
Nørrebrogade 225 kunne påbegyndes. Sideløbende vil Byfornyelse København
begynde projektering af gårdanlægget. Forvaltningen skal godkende et prissat
projektforslag, licitationsresultat og byggeregnskab.
Der vil i forbindelse med gennemførelsen af anlægget blive tinglyst
servitut på karréens ejendomme om fælles gårdanlæg og om ejernes pligt til at
indgå i et fælles gårdlaug.
Gårdanlægget forventes færdigt i februar 2009.
Bilag
Bilag 1. Forslag til gennemførelsesprojekt
Bilag 2. Notat fra Kuben Byfornyelse Danmark med indsigelser
Bilag 3. Tilgængelighedsvurdering
Bilag 4. Miljøvurdering
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge