Mødedato: 18.11.2024, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. oktober 2024

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forventet regnskab pr. oktober 2024. Indstillingen beskriver de væsentligste afvigelser for styringsområderne Service, anlæg og Overførsler m.v. efter de bevillingsmæssige korrektioner jf. tredje sag om bevillingsmæssige ændringer. Styringsområdet Service udviser et forventet merforbrug på 25,8 mio. kr. som følge af merforbrug på klimatilpasningsprojekter som følge af ændret lovgivning. Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen forelægges særskilt indstilling om håndtering via ”Puljen til uforudsete udgifter”. Styringsområdet Anlæg forventes at udvise balance, mens styringsområdet Overførsler forventes at udvise et merforbrug på 26,7 mio. kr.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at forventet regnskab pr. oktober 2024, som beskrevet i løsningsafsnittet og bilag 2, 3, 4 og 5 godkendes.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger tre gange årligt et forventet regnskab for Teknik- og Miljøudvalget. På baggrund heraf fremlægger Økonomiforvaltningen et samlet forventet regnskab for hele kommunen for Økonomiudvalget. Forventet regnskab pr. oktober 2024 er den tredje kvartalsprognose for året.

Løsning

Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. oktober 2024 er udarbejdet med udgangspunkt i det realiserede forbrug pr. ultimo september 2024 samt forventet forbrug resten af 2024.

I det følgende fremgår Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab fordelt på styrings- og bevillingsområder. Af bilag 2 fremgår afvigelsesforklaringer for forvaltningens hovedprodukter. I bilag 3 findes et særskilt statusnotat for parkeringsområdet. I bilag 4 findes et overblik over bevillingsmæssige ændringer fra vedtaget budget til korrigeret budget. 

Forventet regnskab for Service

Styringsområdet Service udviser samlet set et merforbrug på 25,6 mio. kr. mio. kr. jf. tabel 1.

Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2024Service (mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget*

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Ordinær drift

1.645,4

1.673,1

-27,7

Parkering

-644,2

-644,7

0,5

Byfornyelse, ydelsesstøtte

48,5

46,8

1,6

Krematoriedrift

-6,9

-6,9

0,0

Service i alt

1.042,8

1.068,4

-25,6

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug eller mindreindtægter. 
*Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.

Årsagerne til de forventede afvigelser på de enkelte bevillingsområder gennemgås i det følgende.

Ordinær drift

Bevillingen Ordinær drift udviser et samlet merforbrug -27,7 mio. kr. 

Som følge af nye regler for klimatilpasning er der et ufinansieret forbrug på igangsatte projekter og masterplaner, som er opgjort til ca. 25,8 mio. kr. Den ændrede lovgivning medfører, at en række gennemførte foranalyser (masterplaner) til klimaprojekter ikke kan finansieres af spildevandstaksterne som forudsat i skybrudsplanen fra 2012 (TMU 18. sept.2023). Da den økonomiske risiko nu er kendt, henføres udgiften til service og medfører en udfordring i Teknik- og Miljøudvalgets rammeoverholdelse. Teknik- og Miljøudvalget skal på samme møde behandle særskilt indstilling om håndtering af udfordringen, hvor det indstilles at Teknik- og Miljøudvalget søger finansiering via ”Puljen til uforudsete udgifter” under Økonomiudvalget. Borgerrepræsentationen forelægges indstillingen den 12. december.

Såfremt TMU opnår tillægsbevilling fra puljen til uforudsete udgifter forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. på bevillingen ordinær drift. Dette er sammensat af flere forhold som er beskrevet i bilag 2. De væsentligste merforbrug er;

  • 2,7 mio. kr. vedrørende vinterberedskab som følge af en høj udkaldsaktivitet i første halvdel af vinteren i 2024. Prognosen er forbundet med usikkerhed, da forbruget afhænger af vejrforhold de resterende måneder af året. 
  • 2,2 mio. kr. til advokatbistand i en kartelsag på materielområdet, hvor deltagerne i et ulovligt lastbilkartel er blevet sagsøgt med henblik på erstatning til København Kommune (TMU 29.08.2019). Status på sagen fremgår i bilag 5.
  • 1,8 mio. kr. til udbygning og renovering af driftsplads på Kraftværksvej, hvor den eksisterende driftsplads er blevet mindre som følge af nybygninger på arealet. Der er blevet opført ny administrationsbygning på Kraftværksvej, ligesom Amager Ressource Center (ARC) har bygget nyt, og den fælles driftsplads er blevet opdelt på ny. Det er nødvendigt at asfaltere og anlægge supplerende driftsplads på Kraftværksvej i år for at undgå pladsudfordringer, fordi forvaltningens område inde på pladsen er blevet mindre i forbindelse med ARC’s byggeri.  Udfordringen skyldes, at der ved en fejl i planlægningen af ombygning af pladsen til ARC, ikke blev taget højde for de afledte konsekvenser for forvaltningens driftsenheder. Det har derfor været nødvendigt at foretage ombygninger for at forvaltningens driftsenheder kan have sit materiel på pladsen. Dette kan dog ikke finansieres af takstområdet.
  • Der er øvrige mindre afvigelser, som samlet giver et merforbrug på 0,4 mio. kr. Merforbruget vedrører bl.a. mindreindtægter vedr. Selinevej, hvor forvaltningen udlejer arealer.

I modsat retning trækker blandt andet mindreforbrug på parkeringsområdet under Ordinær drift  8,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært bevillinger givet i budgetaftaler. Der forventes følgende mindreforbrug:

  • 2,5 mio. kr. bevillingerne vedr. etablering af parkeringspladser i projekterne el-delebilspladser og el-bilspladser (TM 125, budgetaftale 2023 BR 06.10.2022) og etablering af 5.000 grønne parkeringspladser (TM 015, TM 264, TM145 budgetaftale 2022 BR 07.10.2021). 2,0 mio. kr. af mindreforbruget skyldes, at det har vist sig, at pladserne er billigere at etablere end forudsat i budgettet. Forvaltningen har gennemført udbud, og etableringsudgifterne viser sig lavere end budgetteret. Yderligere 0,5 mio.kr skyldes manglende leverandørinteresse til delebiler med fast stamplads. 
  • 1,5 mio. kr. til etablering af el- og eldelebilspladser uden ladestandere. Mindreforbruget skyldes at pladserne er billigere at oprette en forudsat i budgettet.
  • 3,5 mio. kr. til støttefunktioner til parkeringsområdet, herunder bl.a. klagehåndtering.
  • Øvrige mindreudgifter på i alt 0,7 mio. kr., herunder 0,4 mio. kr. vedr. udgifter til tøj og udstyr til parkeringsvagterne.

Der forventes desuden mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til forbrugsafgifter på gas og el som følge af faldende priser siden slutningen af 2023.

Parkering

Bevillingen parkering udviser forventede  merindtægteri alt 0,5 mio. kr., fordelt med mindreindtægter på 0,5 mio. kr. på betalingsparkering og merindtægter på 1,0 mio. kr. på parkeringsafgifter. På betalingsparkering dækker afvigelsen over mindreindtægter på betalingsparkering på 5,0 mio. kr. og forventede merindtægter på beboerlicenser på 4,5 mio. kr.  

På parkeringsafgifter dækker afvigelsen over en stigning i afgifterne på 2 mio. kr. og en stigning i afregningen til Rigspolitiet på 1 mio. kr.

Bevillingen parkering er nærmere beskrevet i bilag 3.  

Byfornyelse, ydelsesstøtte

På bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte forventes et samlet mindreforbrug på 1,6 mio. kr.

Der forventes mindreudgifter3,0 mio. kr. på udbetaling af grundskyldstilskud til almennyttige ungdomsboliger. Mindre forbruget skyldes, at 7 af ungdomsboligerne har fået en nedsat grundskylden som følge af de nye ejendomsvurderinger. Tilskuddet er derfor reduceret.

I modsat retning trækker merudgifter på 0,8 på ydelsesstøtten til lejerne til afbetaling på lån til større renoveringsarbejder som følge af stigende renter. Renoveres boligerne via lån, betyder stigende renter, at låneafdragene stiger. Ydelsesstøtten er et tilskud til lejerne til at modvirke udgifterne til huslejen som ellers vil stige som følge af stigende låneafdrag.

Endelig forventes merudgifter på 0,6 mio. kr. på udgifter til ungdomsboligbidrag, da nye ungdomsboliger tages i brug lidt tidligere end budgetteret.

Krematoriedrift

På bevillingen Krematoriedrift forventes ingen afvigelser.

Forventet regnskab for 2024 – Anlæg

Forvaltningen har tilpasset anlægsporteføljen med henblik på, at styringsområdet Anlæg samlet set vil balancere ved årets udgang, hvilket fremgår af tabel 2. Anlægsoversigten behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 18. november 2024 i sagen ’Fjerde anlægsoversigt 2024’.

Tabel 2.Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2024 –anlægsudgifter (brutto, mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret

budget

Forventet

regnskab

Forventet

Afvigelse

Byfornyelse, anlæg

207,5

207,5

0

Ordinær anlæg 

690,0

690,0

0

Anlæg omfattet af måltal

897,5

897,5

0

Klima anlæg

82,2

82,2

0

Takstfinansieret anlæg

101,2

101,2

0

Anlæg IKKE omfattet af måltal

183,4

183,4

0

Anlæg Total

1.080,9

1.080,9

0

Forventet regnskab for 2024Overførsler m.v.

Det forventede resultat på Overførsler m.v. er sammenfattet i tabel 3 nedenfor.

Bevillingerne under styringsområdet Overførsler m.v. er ikke rammestyret, men skal i stedet budgettilpasses, så rammen stemmer overens med de forventede udgifter og indtægter, jf. takstberegningerne og det overordnede ’hvile i sig selv-princip’, hvor bevillingerne skal hvile i sig selv over en årrække. Forvaltningen kan foretage budgettilpasninger ved de fire årlige sager om bevillingsmæssige ændringer samt ved Overførselssagen i forbindelse med regnskabsafslutningen. Budgetter og afvigelser fremgår af tabel 3 og er beskrevet for hver bevilling nedenfor. Forvaltningen vil foretage budgetkorrektioner på affaldsområdet og Jorddeponi i 2024 i forbindelse med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer. 

Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2024Overførsler m.v. (mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget*

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Affaldsområdet

-13,7

-6,8

-6,9

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

2,6

1,9

0,7

Erhvervsaffald

0,0

-0,0

0,0

Jorddeponi

-68,8

-48,3

-20,5

Klima Drift

-6,0

-6,0

0,0

Total

-85,9

-59,2

-26,7

Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug.

*Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.

Affaldsområdet

Der forventes et merforbrug på 6,9 mio. kr. på affaldsområdet. Budgettet vil blive korrigeret i forbindelse med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer (TMU 02.12.2024). Afvigelsen er sammensat af nedenstående

  • merforbrug på 4,0 mio. kr. til stigende renter på betaling fra borgerne og udgifter til afhentning på tværs af affaldsordningerne.
  • merforbrug på 2,5 mio. kr. vedrører merudgifter til drift af affaldsområdet, herunder implementering af nøglesystem til skraldemænd som følge af, at flere låsecylindere har været i dårligere forfatning end forventet. Hele anordningen og ikke blot cylinderen skulle derfor udskiftes, ligesom flere adgangsveje end først antaget skulle have skriftet låse.
  • Merforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende bemanding af nærgenbrugsstationerne, som forvaltningen afregner til Amager Ressource Center (ARC). ARC har øget driftsomkostningerne ved nærgenbrugsstationerne grundet flere åbningsdage og øget bemanding samt en højere timepris som følge af OK24-lønaftalen.

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

Kommunen yder tilskud i form af indfasningsstøtte til huslejestigning i lejeboliger, som følge af forbedringer på baggrund af bygningsfornyelse. Støtten udgør det første år 2/3 dele af huslejestigningen og nedsættes over 10 år med lige store andele. På baggrund af indmeldte huslejestigninger forventes der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2024.

Jorddeponi

Der forventes et samlet merforbrug på 20,5 mio. kr. Budgettet vil blive korrigeret i forbindelse med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer (TMU 02.12.2024).  Afvigelsen er sammensat af følgende

  • mindreindtægt på 22,9 mio. kr. som følge af, at jordmængden der forsvarligt kan modtages, falder fra 550.000 tons til 400.000 tons jord. Som følge af det meget regnfulde vejr er det nødvendigt at nedsætte jordmængden med henblik på at undgå jordskred i depotet.
  • mindreindtægter på 3,0 mio. kr. i betaling fra By og Havn for klargøring af jordstykket så den kommende lejer kan anvende det. By og Havn får først jordstykket overdraget så det er klar til den nye lejer i 2025.
  • mindreforbrug på 5,4 mio. kr. til udgifter til depotleje, dræn, afvanding, maskinindløb og reparationer grundt reduceret forventning til jordmodtagelsen.

Klima Drift

Der forventes ingen afvigelser på bevillingen.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at forvaltningen skal foretage andre dispositioner i den resterende del af året end de i sagen angivne.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. oktober 2024 oversendes til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen indarbejder herefter Teknik- og Miljøudvalgets og de øvrige fagudvalgs forventede regnskaber i en samlet sag for hele Københavns Kommune, som forelægges Økonomiudvalget den 19. november 2024.

Søren Wille

                                   /Marie-Louise Kudsk Hædersdal


Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. november 2024

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 
Til top