Justering af boligsocial samarbejdsstruktur

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en justering af Københavns Kommunes organisering af den boligsociale indsats.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Boligsocial Bestyrelse lægges ind under Samarbejdsforum, som beskrevet i afsnittet Løsning.
2. at fem bydelsbestyrelser sammenlægges til tre, som beskrevet i afsnittet Løsning.  

Problemstilling

Der er 13 boligsociale helhedsplaner i København. I regi af planerne gennemføres beboernært socialt arbejde i udsatte, almene boligområder, i tæt samarbejde med kommunens kernedrift i områderne. Helhedsplanerne er forankret i de almene boligorganisationer, og er medfinansieret af Københavns Kommune. Med henblik på at sikre en effektiv styring af Københavns boligsociale helhedsplaner er der etableret en boligsocial samarbejdsstruktur, som er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 22. juni 2016. Samarbejdsstrukturen blev vedtaget på baggrund af et regulativ fra Landsbygefonden.

Den nuværende boligsociale samarbejdsstrukturbestår af lokale følgegrupper (beboere, kommunale medarbejdere), fem bydelsbestyrelser (chefniveau) og en Boligsocial Bestyrelse (direktørniveau). Erfaringer fra de første fire år viser, at styringsopgaverne i den Boligsociale Bestyrelse bedst varetages i et større forum med beslægtede opgaver, og at Bydelsbestyrelserne ønsker at forbedre deres styring og tilsyn med helhedsplanerne.

Løsning

For at fokusere og styrke den boligsociale samarbejdsstruktur, foreslås en justering af den nuværende organisering. Der lægges således op til, at den Boligsociale Bestyrelse lægges ind under Samarbejdsforum, at der kommer færre bydelsbestyrelser, men at disse mødes tre gange årligt fremfor to. Beboere er fortsat en del af strukturen via inddragelse i lokale følgegrupper, og ligeledes fortsætter det Boligsociale Sekretariat.

Boligsocial Bestyrelse lægges ind under Samarbejdsforum: Der er i dag et samarbejde mellem den almene sektor og Københavns Kommune i form af Partnerskabsforum (politisk niveau) og Samarbejdsforum (administrativt ledelsesniveau). I Samarbejdsforum varetages den overordnede og strategiske dialog mellem kommune og almene boligorganisationer om eksempelvis byggeaktivitet, parallelsamfundslovgivning mv. Det er vurderingen, at det boligsociale område egner sig godt til at indgå i drøftelserne på Samarbejdsforum, da det er centralt med strategiske drøftelser på tværs af bydelene samt drøftelser, der knytter sig til samarbejdet mellem boligorganisationer og de forskellige forvaltninger. Derfor foreslås det, at Boligsocial Bestyrelse lægges ind under Samarbejdsforum (se også struktur i bilag 2 og forslag til samlet organisering i bilag 3).

Det er, på nær de almene boligorganisationer DAB, FA09 og Domea, de samme boligorganisationer og forvaltninger, som deltager i Boligsocial Bestyrelse og Samarbejdsforum. De tre boligorganisatoriske medlemmer fra Boligsocial Bestyrelse, der ikke rykker med over i Samarbejdsforum, har accepteret justeringen. DAB, FA09 og Domea vil fremover få tilsendt dagsorden til Samarbejdsforum, når der er boligsociale punkter på, og vil via sekretariatsbetjening få videreformidlet sine input til medlemmerne i Samarbejdsforum og modtage referat. Ligeledes er de tre boligorganisationer, som hidtil, en del af bydelsbestyrelserne, og vil derigennem ligeledes kunne bidrage til at rejse drøftelses- og indstillingspunkter til Samarbejdsforum. Det er derfor vurderingen, at konsekvenserne for de tre boligorganisationer vil være begrænsede.  

Færre bydelsbestyrelser: Det foreslås, at de eksisterende fem bydelsbestyrelser lægges sammen til tre. Til gengæld opjusteres antallet af årlige møder fra to til tre møder. Det tilstræbes samtidig, at der så vidt muligt er gennemgående medlemmer af bydelsbestyrelserne. Den forøgede mødekadence og de gennemgående medlemmer vil kunne bidrage til en mere effektiv styring og styrkede lokalstrategiske drøftelser. Dette skyldes, at det ekstra møde årligt gør, at bydelsbestyrelsesmedlemmerne dels kan følge helhedsplanernes implementering tættere, dels får mere tid til strategiske drøftelser om lokale tiltag, herunder drøfte overvejelser og input fra beboerdemokratiske og professionelle følgegrupper. De gennemgående medlemmer vil understøtte den mere effektive styring og drøftelser, i og med at medlemmerne får et grundigere kendskab til hele bydelen. Når man går fra fem til tre bestyrelser, skal medlemmerne i udgangspunktet varetage styringen med et større byområde, hvilket kunne gøre det lokale kendskab ringere. Der er dog mange bydelsbestyrelsesmedlemmer med lokalt kendskab, der sidder i flere bestyrelser og vil fortsætte i de nye bydelsbestyrelser. Der er også medlemmer, der kun har bydækkende kendskab, og som ved forberedelse til møderne bliver klædt på af lokale parter. Derfor vurderes det ikke, at der vil ske et kompetencetab for medlemmerne af bydelsbestyrelserne.    

Fortsat lokale følgegrupper: Der vil fortsat være fokus på at beboerne bliver aktivt inddraget i arbejdet med de boligsociale helhedsplaner via de lokale følgegrupper. Landsbyggefondens vejledning anfører som krav en projektorganisation, med ansvar for at kommune, boligorganisation og boligafdelinger arbejder mod samme mål, og at bestyrelsen skal have særlig opmærksomhed på følge-/styregrupper. Derfor er følgegrupperne i København også en del af den samlede samarbejdsstruktur (bilag 3).

Fortsat sekretariatsfunktion: Samarbejdsstrukturen understøttes i dag administrativt af Boligsocialt Sekretariat København, som er anbefalet og finansieret af Landsbyggefonden med 75% af udgiften. Sekretariatet medfinansieres fra kommunen (12,5%) og de almene boligorganisationer (12,5%). Kommunens bidrag gives alene i form af den tid, der er forbundet med deltagelse i bestyrelser, koordinering mv. Denne sekretariatsfunktion fortsættes i den justerede organisering.

Konsekvenser af justeringen
Kommunens politiske indflydelse og formelle ansvar, herunder den politiske behandling af de boligsociale helhedsplaner, ændres ikke med den foreslåede justering. Den foreslåede justering er i overensstemmelse med nyeste regulativ fra Landsbyggefonden (bilag 3). Landsbyggefonden har godkendt den foreslåede justering. Den foreslåede justering er udarbejdet på baggrund af drøftelser i en bredt sammensat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen samt boligorganisationerne fsb, KAB og AAB. Boligsocial Bestyrelse og bydelsbestyrelserne er orienteret om justeringen.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, som resortansvarlig for den boligsociale indsats, at den foreslåede justering sikrer en mere effektiv brug af chef- og direktør-kompetencer, og at den forøgede effektivitet vil bidrage til mere værdiskabende boligsociale indsatser i Københavns Kommune.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv afledte udgifter for Københavns Kommune. Ressourcetrækket for de deltagende forvaltninger vil være det samme for bydelsbestyrelser. For medlemmer af Boligsocial Bestyrelse/Samarbejdsforum forventes en mindre besparelse i ressourcetræk i og med, at de to årlige møder i Boligsocial Bestyrelse bortfalder.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt den foreslåede justering, vil denne struktur fra den 1. september 2020 erstatte den eksisterende struktur. Overførslen af kompetencer og opgaver fra den Boligsociale Bestyrelse til Samarbejdsforum forventes godkendt af Samarbejdsforum forinden. De tre nye bydelsbestyrelser vil blive konstitueret efteråret 2020.

                                               Søren Wille

                                                                 / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. juni 2020

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.