Mødedato: 17.03.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Beslutning om valg af overordnet metode for skybrudsplan, København Vest og Frederiksberg Vest
Se alle bilag
Til top
Borgerrepræsentationen skal godkende det overordnede metodevalg for skybrudssikringen af vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest efter endt høringsperiode.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest, med løsningsforslag 1 og variationsforslag 5 godkendes som grundlag for udarbejdelse af projektforslag til anlægsprojekter (bilag 1)
Problemstilling
Den 3. december 2013 sendte Teknik- og Miljøudvalget skybrudskonkretiseringen for vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest i otte ugers høring. Konkretiseringen, som bygger på Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012, er lavet i samarbejde med Frederiksberg Kommune.
Borgerrepræsentationen skal nu godkende det overordnede metodevalg for skybrudssikringen af vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest. Forvaltningen foreslår, at planen vedtages med løsningsforslag 1 og variationsforslag 5.
Borgerrepræsentationen skal nu godkende det overordnede metodevalg for skybrudssikringen af vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest. Forvaltningen foreslår, at planen vedtages med løsningsforslag 1 og variationsforslag 5.
Løsning
Princippet for konkretiseringen af skybrudsplanen for København Vest og Frederiksberg Vest er, at mest muligt vand tilbageholdes oppe i vandsystemet samt etablering af skybrudsveje, hvor meget vand hurtigt kan transporteres bort i en kombination af overfladeløsninger og rør til Kalveboderne eller havnen. Herved kan størrelsen og omkostningerne af skybrudsveje gøres mindre, og den mindre vandmængde gør det også nemmere at løse problemer længere nede i systemet. Løsningsprincippet anvender to store vandsystemer: ’Den urbane strøm’ leder regnvand bort fra de østlige dele af oplandet, som er tæt befæstede byområder med mange store barrierer i form af jernbaner og veje. Og ’den landskabelige strøm’, der leder regnvand bort fra de nordlige og vestlige dele af oplandet, som primært udgøres af villaområder, via Harrestrup Å og Grøndals Å, som løber gennem flere af vandoplandets større parker.
I planen foreslås, at en del af Damhussøen i større eller mindre udstrækning inddrages som regnvandspark. En regnvandspark kan være en del af en nuværende park, der midlertidigt anvendes til håndtering af regnvand, eller et område, der inddrages og omdannes til en park, som kan håndtere regnvandet.
Med regnvandsparken får byen et helt nyt stykke natur. På grund af parkens størrelse kan der skabes områder med forskellige livsvilkår for dyr og planter. Solrige skrænter og områder, der ligger i skyggen fra træer og buske, tiltrækker forskellige insekter, planter og dyr. Vandet i parken, søen og åerne vil igen tiltrække andre arter, så den naturlige variation i området bliver enestående. Når regnvandsparken samtidig bindes sammen med Damhusengen, Grøndalsparken og Vigerslevparken vil der opstå et helt unikt grønt område, hvor dyr og planter med tiden spredes mellem de grønne områder. Samtidig udvikles den grønne forbindelse, så bløde trafikanter også kan passere under Roskildevej.
Høringsfasen
Der er kommet ni høringssvar og afholdt tre borgermøder i samarbejde med Valby-, Kgs. Enghave-, Vanløse- og Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Høringssvarene er generelt positive over for planforslaget og de anvendte principper. Fem af høringssvarene, bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening og Vanløse Lokaludvalg, er dog meget kritiske over den løsning, der inddrager en del af Damhussøen som en regnvandspark. Høringssvarene fremgår bilag 2a og er udførligt behandlet i bilag 2. Høringssvarene vil indgå i den videre proces med realisering af planen.
Der er i høringsperioden afholdt tre borgermøder med gennemsnitligt 70 fremmødte. Tilbagemeldingerne fra borgermøderne er behandlet i bilag 3.
Alle lokaludvalg ønsker at blive inddraget i det videre arbejde med implementering af planen. Forvaltningen vil inddrage lokaludvalg og øvrige borgere i de konkrete projekter under implementeringen.
På baggrund af de kritiske høringssvar har forvaltningen sammen med rådgivere undersøgt mulige alternativer (bilag 3a). Det vil være muligt enten at lave et bassin under Damhussøen eller en underjordisk regnvandstunnel til Kalveboderne. Begge alternativer vil dog være meget kostbare. En løsning under Damhussøen medfører desuden en tømning af dele af søen i anlægsperioden. En anden mulighed vil være at anvende hele Damhussøen som bassinkapacitet. Dette er dog ikke uden problemer både af hensyn til vandkvalitet, men også fordi der er flere meters højdeforskel mellem Harrestrup Å og søen, hvorfor vandet i givet fald skal pumpes op i søen.
Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændringer i konkretiseringsplanen. Det kan dog på et senere tidspunkt komme på tale at ændre denne, hvis det viser sig at være problematisk at gennemføre den af fredningsmæssige årsager. Det vil i givet fald medføre en fornyet politisk behandling.
Miljøvurdering
Konkretiseringerne af skybrudsplanerne kræver miljøvurdering efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Miljøvurderingen har været i høring sideløbende med konkretiseringen af skybrudsplanen for vandoplandet. I høringsfasen er kommet to høringssvar til miljøvurderingen. Høringssvarene er behandlet i bilag 2.
Det er miljøvurderingens hovedkonklusion, at de beskrevne løsningsforslag kan gennemføres uden væsentlige miljøpåvirkninger, hverken i anlægs- eller driftsfasen (bilag 4).
Høringssvarene på Miljøvurderingen har ikke givet anledning til ændringer (bilag 4). Hvis det viser sig nødvendigt at ændre løsningen for Damhussøen, vil denne ligeledes skulle miljøvurderes.
Beskrivelse af metodevalg for løsningsforslag
Hovedprincippet i løsningsforslaget består i at tilbageholde regnvand og lede regnvand via den landskabelige strøm og den urbane strøm i en kombination af overflade- og underjordiske løs-ninger til Kalveboderne eller havnen. Derudover afledes regnvand i mindre lokale skybrudsveje fra nærområderne omkring Sjælør- og Sydhavnen stationer til henholdsvis Kalveboderne og Teglværkshavnen.
Hovedprincippet for den landskabelige strøm er afledning af vand i åbne løsninger til magasiner i grønne områder, hvorfra det ledes til de naturlige vandveje, Harrestrup Å og Grøndals Å. Det er nødvendigt at anvende de grønne områder til opmagasinering grundet områdets høje bebyggelsesgrad.
Planen foreslår som nævnt, at en del af Damhussøen i større eller mindre udstrækning inddrages som regnvandspark. Der er udarbejdet to forslag. I forslag 1 inddrages en større del af søen, mens der inddrages en mindre del af søen i forslag 2. Forslag 1 giver en rekreativ grøn forbindelse mellem Damhusengen og Grøndalsparken og medvirker til at bløde trafikanter kan passere under Roskildevej. Det er også muligt at etablere en lignende løsning ved Grøndals Parkvej.
Derudover er der i planen udarbejdet to variationer. I variant 1 ledes vandet fra området omkring Genforeningspladsen til Grøndals Å. Derved reduceres belastningen af Ladegårds Å, som ligger i nabooplandet. I variant 2 ledes en del af vandet fra området omkring Bellahøj ad Bellahøjvej og Jyllingevej til Harrestrup Å. Herved reduceres belastningen af Grøndals Å.
I planen ledes vandet i den urbane strøm fra det centrale Valby på overfladen fra Gåsebækvej til Ramsingsvej, hvorfra det ledes underjordisk til Valbyparken og videre ud i Kalveboderne.
For Valby og Kongens Enghave er der tre varianter til planen; overfladeløsninger er dominerende i variant 3 og 4, mens hovedvægten ligger på underjordiske tunnelløsninger i variant 5.
Anlægsmæssigt er 3 og 4 en udfordring og løsningerne har større trafikale konsekvenser. I variant 5 forlænges den underjordiske skybrudstunnel i nordlig retning til Langgade station og i sydlig retning til et punkt forbi Danmarkshallen. De trafikale barrierer overvindes herved. Fra tilstødende veje ledes vandet på overfladen til rørledningen. På vejene kan der etableres overfladeløsninger, der bidrager til rekreative byrumsforbedringer under hensyn til eksisterende infrastruktur i området, herunder trafikafvikling og p-pladser.
Forvaltningens anbefalinger
Den foreløbige undersøgelse, udarbejdet på baggrund af de indkomne høringssvar, viser, at omkostningerne ved at etablere betonstøbte alternativer under eller omkring Damhussøen beløber sig til 1 – 2,4 mia. afhængig af løsningsforslagets endelig udformning (bilag 3a). Etablering af regnvandsparken i Damhussøen beløber sig til 300 mio. kr.
På baggrund heraf anbefaler forvaltningen for den landskabelige strøm at følge det overordnede valg af metoder i planen med etablering af en regnvandspark som løsning 1. På baggrund af høringssvarene vil forvaltningen dog arbejde videre med at undersøge alternative løsninger for Damhussøen og Grøndalsparken. Når Grøndalsparken inddrages i dette skyldes det, at afledningen af skybrudsvand fra arealer omkring Grøndalsparken, indgår i forslaget ved Damhussøen. Hvis undersøgelsen fører til forslag ændringer i konkretiseringsplanen, forelægges alternativerne til ny politisk behandling.
For den urbane strøm anbefaler forvaltningen planen med tilvalg af variant 5 med den lange underjordiske skybrudstunnel af trafikale hensyn. Mulighederne for at skabe en grønnere by og øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter bliver dog mindre.
Projekterne vil løbende blive indarbejdet i kommunens spildevandsplan. Projekterne vil i videst muligt omfang blive koordineret med andre anlægsprojekter, fx vejrenoveringer.
I planen foreslås, at en del af Damhussøen i større eller mindre udstrækning inddrages som regnvandspark. En regnvandspark kan være en del af en nuværende park, der midlertidigt anvendes til håndtering af regnvand, eller et område, der inddrages og omdannes til en park, som kan håndtere regnvandet.
Med regnvandsparken får byen et helt nyt stykke natur. På grund af parkens størrelse kan der skabes områder med forskellige livsvilkår for dyr og planter. Solrige skrænter og områder, der ligger i skyggen fra træer og buske, tiltrækker forskellige insekter, planter og dyr. Vandet i parken, søen og åerne vil igen tiltrække andre arter, så den naturlige variation i området bliver enestående. Når regnvandsparken samtidig bindes sammen med Damhusengen, Grøndalsparken og Vigerslevparken vil der opstå et helt unikt grønt område, hvor dyr og planter med tiden spredes mellem de grønne områder. Samtidig udvikles den grønne forbindelse, så bløde trafikanter også kan passere under Roskildevej.
Høringsfasen
Der er kommet ni høringssvar og afholdt tre borgermøder i samarbejde med Valby-, Kgs. Enghave-, Vanløse- og Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Høringssvarene er generelt positive over for planforslaget og de anvendte principper. Fem af høringssvarene, bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening og Vanløse Lokaludvalg, er dog meget kritiske over den løsning, der inddrager en del af Damhussøen som en regnvandspark. Høringssvarene fremgår bilag 2a og er udførligt behandlet i bilag 2. Høringssvarene vil indgå i den videre proces med realisering af planen.
Der er i høringsperioden afholdt tre borgermøder med gennemsnitligt 70 fremmødte. Tilbagemeldingerne fra borgermøderne er behandlet i bilag 3.
Alle lokaludvalg ønsker at blive inddraget i det videre arbejde med implementering af planen. Forvaltningen vil inddrage lokaludvalg og øvrige borgere i de konkrete projekter under implementeringen.
På baggrund af de kritiske høringssvar har forvaltningen sammen med rådgivere undersøgt mulige alternativer (bilag 3a). Det vil være muligt enten at lave et bassin under Damhussøen eller en underjordisk regnvandstunnel til Kalveboderne. Begge alternativer vil dog være meget kostbare. En løsning under Damhussøen medfører desuden en tømning af dele af søen i anlægsperioden. En anden mulighed vil være at anvende hele Damhussøen som bassinkapacitet. Dette er dog ikke uden problemer både af hensyn til vandkvalitet, men også fordi der er flere meters højdeforskel mellem Harrestrup Å og søen, hvorfor vandet i givet fald skal pumpes op i søen.
Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændringer i konkretiseringsplanen. Det kan dog på et senere tidspunkt komme på tale at ændre denne, hvis det viser sig at være problematisk at gennemføre den af fredningsmæssige årsager. Det vil i givet fald medføre en fornyet politisk behandling.
Miljøvurdering
Konkretiseringerne af skybrudsplanerne kræver miljøvurdering efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Miljøvurderingen har været i høring sideløbende med konkretiseringen af skybrudsplanen for vandoplandet. I høringsfasen er kommet to høringssvar til miljøvurderingen. Høringssvarene er behandlet i bilag 2.
Det er miljøvurderingens hovedkonklusion, at de beskrevne løsningsforslag kan gennemføres uden væsentlige miljøpåvirkninger, hverken i anlægs- eller driftsfasen (bilag 4).
Høringssvarene på Miljøvurderingen har ikke givet anledning til ændringer (bilag 4). Hvis det viser sig nødvendigt at ændre løsningen for Damhussøen, vil denne ligeledes skulle miljøvurderes.
Beskrivelse af metodevalg for løsningsforslag
Hovedprincippet i løsningsforslaget består i at tilbageholde regnvand og lede regnvand via den landskabelige strøm og den urbane strøm i en kombination af overflade- og underjordiske løs-ninger til Kalveboderne eller havnen. Derudover afledes regnvand i mindre lokale skybrudsveje fra nærområderne omkring Sjælør- og Sydhavnen stationer til henholdsvis Kalveboderne og Teglværkshavnen.
Hovedprincippet for den landskabelige strøm er afledning af vand i åbne løsninger til magasiner i grønne områder, hvorfra det ledes til de naturlige vandveje, Harrestrup Å og Grøndals Å. Det er nødvendigt at anvende de grønne områder til opmagasinering grundet områdets høje bebyggelsesgrad.
Planen foreslår som nævnt, at en del af Damhussøen i større eller mindre udstrækning inddrages som regnvandspark. Der er udarbejdet to forslag. I forslag 1 inddrages en større del af søen, mens der inddrages en mindre del af søen i forslag 2. Forslag 1 giver en rekreativ grøn forbindelse mellem Damhusengen og Grøndalsparken og medvirker til at bløde trafikanter kan passere under Roskildevej. Det er også muligt at etablere en lignende løsning ved Grøndals Parkvej.
Derudover er der i planen udarbejdet to variationer. I variant 1 ledes vandet fra området omkring Genforeningspladsen til Grøndals Å. Derved reduceres belastningen af Ladegårds Å, som ligger i nabooplandet. I variant 2 ledes en del af vandet fra området omkring Bellahøj ad Bellahøjvej og Jyllingevej til Harrestrup Å. Herved reduceres belastningen af Grøndals Å.
I planen ledes vandet i den urbane strøm fra det centrale Valby på overfladen fra Gåsebækvej til Ramsingsvej, hvorfra det ledes underjordisk til Valbyparken og videre ud i Kalveboderne.
For Valby og Kongens Enghave er der tre varianter til planen; overfladeløsninger er dominerende i variant 3 og 4, mens hovedvægten ligger på underjordiske tunnelløsninger i variant 5.
Anlægsmæssigt er 3 og 4 en udfordring og løsningerne har større trafikale konsekvenser. I variant 5 forlænges den underjordiske skybrudstunnel i nordlig retning til Langgade station og i sydlig retning til et punkt forbi Danmarkshallen. De trafikale barrierer overvindes herved. Fra tilstødende veje ledes vandet på overfladen til rørledningen. På vejene kan der etableres overfladeløsninger, der bidrager til rekreative byrumsforbedringer under hensyn til eksisterende infrastruktur i området, herunder trafikafvikling og p-pladser.
Forvaltningens anbefalinger
Den foreløbige undersøgelse, udarbejdet på baggrund af de indkomne høringssvar, viser, at omkostningerne ved at etablere betonstøbte alternativer under eller omkring Damhussøen beløber sig til 1 – 2,4 mia. afhængig af løsningsforslagets endelig udformning (bilag 3a). Etablering af regnvandsparken i Damhussøen beløber sig til 300 mio. kr.
På baggrund heraf anbefaler forvaltningen for den landskabelige strøm at følge det overordnede valg af metoder i planen med etablering af en regnvandspark som løsning 1. På baggrund af høringssvarene vil forvaltningen dog arbejde videre med at undersøge alternative løsninger for Damhussøen og Grøndalsparken. Når Grøndalsparken inddrages i dette skyldes det, at afledningen af skybrudsvand fra arealer omkring Grøndalsparken, indgår i forslaget ved Damhussøen. Hvis undersøgelsen fører til forslag ændringer i konkretiseringsplanen, forelægges alternativerne til ny politisk behandling.
For den urbane strøm anbefaler forvaltningen planen med tilvalg af variant 5 med den lange underjordiske skybrudstunnel af trafikale hensyn. Mulighederne for at skabe en grønnere by og øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter bliver dog mindre.
Projekterne vil løbende blive indarbejdet i kommunens spildevandsplan. Projekterne vil i videst muligt omfang blive koordineret med andre anlægsprojekter, fx vejrenoveringer.
Økonomi
Der er ikke økonomiske konsekvenser for kommunen i denne indstilling. Når alle 7 vandoplande er politisk behandlet udarbejder forvaltningen et udkast til en implementeringsplan, hvori der også redegøres de økonomiske konsekvenser. Til orientering behandles økonomien i forhold til skybrudsplanens overordnede rammer i bilag 5.
Da der er tale om et tværkommunalt samarbejde mellem København og Frederiksberg kommune, skal der opnås enighed om en fordelingsnøgle, der kan danne grundlag for en udgiftsfordeling af de anlægs- og driftsudgifter, der vedrører de tværkommunale dele. Disse er primært knyttet til løsningerne i Grøndalsparken, regnvandsparken ved Damhussøen og skybrudsledningen fra Langgade station til Valbyparken. Der skal på et senere tidspunkt derfor træffes politisk beslutning om valg af udgiftsfordelingsnøgle i de to kommuner.
Da der er tale om et tværkommunalt samarbejde mellem København og Frederiksberg kommune, skal der opnås enighed om en fordelingsnøgle, der kan danne grundlag for en udgiftsfordeling af de anlægs- og driftsudgifter, der vedrører de tværkommunale dele. Disse er primært knyttet til løsningerne i Grøndalsparken, regnvandsparken ved Damhussøen og skybrudsledningen fra Langgade station til Valbyparken. Der skal på et senere tidspunkt derfor træffes politisk beslutning om valg af udgiftsfordelingsnøgle i de to kommuner.
Videre proces
Når alle vandoplandene har været igennem den politiske behandling, vil forvaltningen bede om en politisk stillingtagen til en implementeringsplan, som indeholder en prioritering af de enkelte projekter i hvert vandopland og i byen som helhed (en ’rækkefølgeplan’) og en tidsramme for realiseringen af projekterne. Implementeringsplanen forventes forelagt til politisk behandling december 2014. Her vil også indgå en vurdering af konsekvenserne for taksterne i forhold til forskellige tidsrammer for implementering.
På denne baggrund vil der kunne udarbejdes en samlet implementeringsplan og iværksættes projektering i samarbejde med HOFOR. Alle anlægsprojekterne vil blive fremlagt til politisk godkendelse, når der er afholdt borgerhøring mv.
For at kunne indmelde flest mulige fælles klimatilpasningsprojekter til Forsyningssekretariatet under 100%-ordningen med frist 31. december 2014, indmeldes projekterne umiddelbart efter politisk behandling af skybrudskonkretiseringen.
Den mere præcise disponering af byrummene, og herunder konsekvenser for bl.a. fremtidige forhold for parkering og trafikafvikling, vil blive afklaret i den senere projektering, og de enkelte projekter fremlægges til politisk godkendelse. I projekterne vil gener under anlægsarbejdet bl.a. i forhold til trafikafviklingen også blive belyst.
Det skal bemærkes, at projekterne omkring Harrestrup Å skal koordineres med genopretningsprojektet for Harrestrup Å.
Pernille Andersen
/ Simon Kjær Hansen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 17. marts 2014
Der blev stemt om indstillingen:
For indstillingen stemte 8 udvalgsmedlemmer: A, Ø, F og B
Imod indstillingen stemte 0 udvalgsmedlemmer
3 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: I, V og C
Indstillingen blev anbefalet.
Udvalget afgav fælles protokolbemærkning:
”Teknik- og Miljøudvalget bemærker, at udvalget ikke herved har taget stilling til de enkelte projekter, som afventer den endelige implementering efteråret 2014. Det er vigtigt, at forvaltningen medtænker en borgerinddragelse i denne fase.”
Der blev stemt om indstillingen:
For indstillingen stemte 8 udvalgsmedlemmer: A, Ø, F og B
Imod indstillingen stemte 0 udvalgsmedlemmer
3 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: I, V og C
Indstillingen blev anbefalet.
Udvalget afgav fælles protokolbemærkning:
”Teknik- og Miljøudvalget bemærker, at udvalget ikke herved har taget stilling til de enkelte projekter, som afventer den endelige implementering efteråret 2014. Det er vigtigt, at forvaltningen medtænker en borgerinddragelse i denne fase.”