Nordhavnsvej - indretning af Strandvænget
Indstilling og beslutning
- at det oprindelige projektforslag til etablering og indretning af Strandvænget fastholdes (bilag 1).
Problemstilling
Beboerne på Strandvænget sendte i 2013 forslag til forvaltningen om, hvordan Strandvænget kunne etableres som en shared space gade. Forslaget blev efterfølgende undersøgt og gransket af forvaltningens rådgivere og teknikere. Konklusionen på undersøgelserne har været, at forslaget kun var realiserbart, hvis man ville inddrage dele af de tilstødende forhaver på Strandvænget.
I oktober 2013 holdt den daværende borgmester møde med beboerne, hvor mulighederne for en shared space gade blev gennemgået. Konklusionen på mødet var, at forvaltningen skulle arbejde videre med forslaget for at finde en alternativ løsning, hvor det ikke er nødvendigt at inddrage dele af forhaverne på Strandvænget.
På baggrund af dette har forvaltningens rådgivere udarbejdet et alternativt projektforslag, hvor man bl.a. ved at lægge en smal vej ind ved siden af Strandvænget langs villaerne, som skal dele trafikken (shared space) uden at inddrage dele af forhaverne, har søgt at imødekomme beboernes ønske.
Løsning
Københavns Kommune har anmodet trafikrådgivningsfirmaet Via Trafik om at udarbejde en trafiksikkerhedsrevision (bilag 2) af det alternative forslag til udformning af Strandvænget, der tager udgangspunkt i borgernes forslag til indretning med en shared space gade. De påpegede problemer i revisionen for den alternative løsning er vurderet i forhold til det oprindelige projekt.
Et af problemerne ved det alternative forslag er, at for at få plads til beboernes forslag til en shared space gade uden at skulle inddrage dele af forhaverne, er man nødt til at sløjfe cykelstierne på Strandvænget (se bilag 3). Derved er der risiko for, at cyklisterne der kommer fra Østerbrogade, drejer ned ad Strandvænget (hvor der nu ikke længere er nogen cykelsti) i stedet for ned ad den lille lokalgade, som er den vej, de ifølge det nye forslag skal benytte. Dette giver en øget uheldsrisiko mellem bakkende biler og hurtigkørende cyklister.
I det oprindelige projektforslag (bilag 1) opererer man med, at Strandvænget er en større vej, der løber langs med Nordhavnsvej. Strandvænget har cykelsti i hver side og vejen fungerer også som adgangsvej til villaerne på Strandvænget.
Da der i dette forslag er enkeltrettede cykelstier langs Strandvænget mindsker det cyklisternes behov for at krydse Strandvænget. Dette tilgodeser både den gennemkørende cykeltrafik og lokaltrafikken til/fra Svanemøllestranden og medfører en bedre trafiksikkerhed for cyklisterne.
Forvaltningen kan på baggrund af trafikrevisionen og den øgede uheldsrisiko for cyklister ikke anbefale den alternative løsning, men anbefaler i stedet at fastholde det oprindelige udbudte projektforslag for Strandvænget.
Økonomi
Videre proces
Pernille Andersen
/ Anders Møller
Beslutning
Sagen blev sendt tilbage til forvaltningen.