Biodiversitet og klima i lokalplanlægning

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til en ny indsats for biodiversitet og klima i lokalplanprocessen. Indsatsen omfatter et katalog over dilemmaer og synergier mellem biodiversitet, klima og bykvalitet samt to beregningsværktøjer. I Budget 2024 blev der afsat midler til videreudvikling af Bæredygtighedsværktøjet, hvilket har resulteret i den ny indsats, der sætter rammen for dialogen mellem bygherre og kommunen i afklaringsfasen, når projektet bearbejdes, og der skrives lokalplan. Formålet er at belyse og kvalificere de valg, der træffes, som har en effekt på klima og biodiversitet.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

I Budget 2020 (BR 31. oktober 2019 (A, B, F, V, Ø, Å)) blev der afsat midler til at udvikle et bæredygtighedsværktøj til lokalplanprocessen. Værktøjet blev anvendt på komplekse samt meget komplekse lokalplaner (kategori 3 og 4) fra 2021-2023. Forvaltningen evaluerede værktøjet i 2023, hvilket bl.a. viste, at det var vanskeligt at identificere de konkrete resultater, og anbefalingen var at videreudvikle værktøjet med fokus på klima og biodiversitet. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om evalueringen i august 2023, og i Budget 2024 (BR 5. oktober 2023 (A, B, C, F, I, V, O) (se bilag 3) blev der afsat midler til at videreudvikle bæredygtighedsværktøjet, som nærværende indsats er resultatet af.

I udarbejdelsen af en lokalplan tages der mange beslutninger om det kommende byggeri, som påvirker biodiversitet og klima. Valgene må hver især holdes op imod øvrige planmæssige hensyn og bykvalitet. Der opstår mange dilemmaer, og det handler ofte om at foretage en afvejning af skadevirkninger over for fordele. Afvejning af dilemmaerne kræver indsigt og viden om effekternes størrelser, og et øget hensyn til biodiversitet og klima kan i nogle tilfælde betyde, at hensynet til by- og boligkvalitet mindskes. Planloven giver ikke mulighed for at stille direkte krav til udledning af CO2, men i lokalplaner kan der sættes rammer for, at byggeri og anlæg kan udføres med størst muligt hensyn til biodiversitet og klima.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet en ny, samlet indsats for biodiversitet og klima, som omfatter et katalog og understøttes af to beregningsværktøjer. Indsatsen skal danne ramme for dialog med bygherrer/grundejere og sætte tal på CO2 og biodiversitet for at kunne kvalificere de vigtigste beslutninger i forhold til biodiversitet, klima og bykvalitet i udarbejdelsen af lokalplaner.

Indsatsen fremhæver dels, hvad der er muligt at regulere i lokalplanbestemmelser, og dels hvad der er af mulige handlinger, som bygherre kan gøre frivilligt. Et øget hensyn til klima og biodiversitet kan både fordre, at nogle almindelige lokalplanbestemmelser lempes, og at andre skærpes. Der er fokus på det, som har den største effekt på biodiversitet og klima. Handlingerne vil blive opsummeret i et bilag, der fremover vil blive vedlagt til den politiske behandling af startredegørelser og lokalplanforslag. Indsatsen implementeres i processen for komplekse samt meget komplekse lokalplaner (kategori 3 og 4). For ukomplekse lokalplaner (kategori 2) udarbejdes der ikke et bilag, men dele af indsatsen kan bruges i processen efter en konkret vurdering.

Når bygningsreglementets grænseværdier for CO2 i nybyggeri skærpes medio 2025, må byggebranchen gennem en større omstilling for at kunne overholde kravene. Forvaltningen forventer, at det vil medføre mere bevaring og genbrug af bygninger og bygningsdele og mindre nedrivning. Indsatsen for biodiversitet og klima i lokalplanlægning vil understøtte denne omstilling med et særligt fokus på at sikre grundlaget for mest mulig biodiversitet, bykvalitet og klimavenlig livsstil inden for de fastsatte CO2-krav.

Når en lokalplanproces startes op, vil forvaltning og grundejer/bygherre udarbejde en fælles målsætning for biodiversitet og klima i projektet. Målsætningen danner grundlag for udarbejdelse af lokalplanen, men også for frivillige handlinger, som bygherrer/grundejere selv ønsker at udføre. Det vil ikke få nogen konsekvens for processen eller lokalplanen, om og i hvilket omfang bygherre ønsker at foretage frivillige handlinger. De handlinger, der reguleres i bestemmelserne, fremhæves i klima- og biodiversitetsbilaget til lokalplanforslaget. Der kan følges op på de frivillige handlinger ved, at der indsendes dokumentation på det relevante tidspunkt, der i nogle tilfælde vil være i løbet af lokalplanprocessen, men i andre tilfælde være efter projektets realisering. Udvalget vil blive orienteret regelmæssigt om status på dette. Hvis dette skal fortsætte, forudsætter det, at driftsbevillingen forlænges. Driftsbevillingen udløber i 2027.

Biodiversitets- og klimaindsatsens indhold

Indsatsen indebærer forskellige elementer på flere niveauer i lokalplanlægningen:

Katalog over dilemmaer og synergier mellem biodiversitet, klima og bykvalitet

Kataloget understøtter dialogen og sætter rammerne for en tidlig forventningsafstemning med bygherrer/grundejere. Kataloget bidrager med fakta og understøtter en bevidst stillingtagen til de vigtigste dilemmaer og synergier inden for biodiversitet og klima i forhold til bykvalitet og andre planhensyn.

Kataloget er inddelt i fem overordnede temaer, som tilsammen belyser 17 udvalgte emner, der giver udfordringer i forhold til biodiversitet, klima og bykvalitet i lokalplanlægningen.
De fem overordnede temaer er:

Tema 1: Bevaring, transformation og cirkularitet

Tema 2: Disponering af udearealer

Tema 3: Bebyggelsens udformning

Tema 4: Materialer og detaljering

Tema 5: Plads til fællesskaber

Under hvert emne udfoldes relevante dilemmaer eller synergier, der understøttes med udvalgte effektberegninger. Beregningerne sætter størrelsesforhold på, hvilken effekt forskellige beslutninger har på biodiversitet eller klima og kan sætte problemstillingerne i perspektiv. Der beskrives, hvilke handlemuligheder der er i lokalplanen både i og uden for lokalplanens bestemmelser, og forvaltningen kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan de forskellige hensyn kan afvejes, når der skal træffes et valg.

Bygherre og forvaltning drøfter handlemulighederne for hensyntagen til biodiversitet og klima i og uden for bestemmelserne, og hvordan der skal følges op på disse – enten via bestemmelser eller ved konkret dokumentation på en handlings gennemførelse. Handlingerne, der tager hensyn til biodiversitet og klima, vil indgå i bilaget om biodiversitet og klima, der vil blive vedlagt, når forvaltningen forelægger startredegørelser og lokalplanforslag til politisk behandling. Se uddybende beskrivelse i bilag 2.

Værktøj til beregning af biofaktor og kronedække

Til beregning af biofaktor anvendes et biofaktorværktøj udviklet af BUILD, som bl.a. anvendes i DGNB-certificeringer og af flere andre kommuner. Ved at angive mængden af natur, opnås en indikation af potentialet for biodiversitet i et givent område. Beregningerne kan vise forskellen på den eksisterende og kommende situation og kan vise forskellen mellem forskellige scenarier.

Værktøj til overslagsberegning af CO2 på bydelsniveau (PlanCO2)

For at tydeliggøre hvilke klimamæssige konsekvenser en lokalplan sandsynligvis vil få, anvendes CO2-beregneren PlanCO2, der er et værktøj, som giver et overordnet estimat af CO2-omkostningerne på bydelsniveau. Værktøjet kan udføre hurtige konsekvensanalyser af forskellige lokalplanscenarier og således estimere forskellene i klimapåvirkninger for hermed at styre lokalplanen i den mest klimadygtige retning. Værktøjet kan ikke erstatte en bygnings-LCA (som er et udtryk for et byggeris CO2-udledning målt over en 50-årig periode), der er langt mere omfattende og detaljeret, men kan med komparative data understøtte beslutninger i relation til klima. PlanCO2 er udviklet af Københavns Kommune i samarbejde med Middelfart Kommune, Henning Larsen Architects og kvalitetssikret af BUILD. PlanCO2 er et open-sourceværktøj, der vedligeholdes og videreudvikles i en kommunalt fælles organisation.

Opdatering af indsatsen

Indsatsen er baseret på den seneste viden på nuværende tidspunkt. Da udviklingen i materialer og byggeteknikker går hurtigt, vil forvaltningen opdatere kataloget, hvis forvaltningen bliver bekendt med nyere viden eller undersøgelser.

Til udvikling af indsatsen har et udkast til kataloget været i faglig høring hos udvalgte eksterne parter blandt større rådgivere og bygherrer, som bl.a. Tegnestuen Vandkunsten, SLA Landskabsarkitekter, NREP, By & Havn og Refshaleøens Ejendomsselskab. Blandt bemærkningerne har der primært været en efterspørgsel på et større fokus på biodiversitet og en større nuancering i katalogets anbefalinger. Forvaltningen har imødekommet bemærkningerne i det omfang, det var muligt at indarbejde dem i kataloget.

Det kan besluttes at,

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at implementering af biodiversitets- og klimaindsatsen ikke har økonomiske konsekvenser for kommunen. Indsatsen kan have en begrænset økonomisk konsekvens i de tilfælde, hvor kommunen selv er bygherre. Konsekvensen kan både være positiv og negativ. Det afhænger af, hvilke handlinger kommunen vil bidrage med for at fremme biodiversitet, klima og bykvalitet i de konkrete sager. Der er afsat driftsmidler til og med 2027, hvor indsatsen evalueres. Fortsat brug og opdatering af indsatsen efter 2027 kræver yderligere finansiering.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen implementere indsatsen i lokalplanprocessen. De første lokalplaner, hvor biodiversitet og klima indgår, forventes at blive behandlet i udvalget medio 2025.

Indsatsen vil blive evalueret efter tre år, eller når mindst fem byggerier er opført gennem lokalplaner, som har benyttet indsatsen. Evalueringen vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

 

                                   Søren Wille

                                                                    /Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. december 2024

 

Socialdemokratiet og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at det delegeres til Teknik- og Miljøforvaltningen i den enkelte lokalplansag at foretage en konkret vurdering af bebyggelsesprocent, der tager højde for hensyn til biodiversitet, klima og bykvalitet.”

 

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med 5 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A og Ø

Imod stemte: B, C, F og V

 

Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 1. at-punkt:¨

”dog således at Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på, at det kommer med i næste kommuneplan eller forinden i et tillæg til kommuneplan, at Teknik og Miljøforvaltningen i den enkelte lokalplansag foretager en konkret vurdering af parkeringsnorm, der tager højde for hensyn til biodiversitet, klima og bykvalitet.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget med 6 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, F og Ø

Imod stemte: C, B og V

 

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at gå i dialog med bygherrer om at fremlægge en LCA-beregning af projektet ved den politiske behandling af lokalplansager.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget med 8 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, V og Ø

Imod stemte: C

 

Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Fra Konservativ side støtter vi planen, men det er også væsentlig at understrege, at for os vil det altid være væsentligt, at en bygning på tidssvarende vis kan levere på det formål den skal tjene, hvis den skal bevares. Endvidere er det vigtigt for os, at vi sikrer de funktioner, der er behov for, for at sikre en velfungerende og sikker by - som f.eks. parkering, brand og redning samt skybruds- og stormflodssikring - disse formål, og funktioner, vil for os altid komme i første række, så vi kan sikre København og københavners liv og værdier.”

 

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne noterer sig, at det ikke er alle punkter i værktøjet, der skal behandles i alle lokalplaner, men at forvaltningen i samarbejde med bygherre vælger de områder, der er mest relevante for den konkrete lokalplan, og bruger værktøjet på dem.”

 

Venstre, Radikale Venstre og Konservative afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne stemmer imod ændringsforslagene om at ændre bebyggelsesprocenterne og parkeringsnormerne uden hensyn til bygningens brug. Når vi udvikler København, er det vigtigt, at vi tager hensyn til klima, biodiversitet og bykvalitet, men det er også vigtigt, at vi tager hensyn til byens brug herunder de mange boliger, vi mangler for reelt at få flere billigere boliger i København.”