Status for arbejdet med miljøkrav i byggeri og anlæg, herunder revision af krav til almene byggerier

Borgerrepræsentationen modtager den årlige status om arbejdet med miljøkrav i Københavns Kommune. Der redegøres for fremdriften og følges op på de politiske beslutninger under indsatsen. Der skal tages stilling til forslag om revision af miljøkrav til almene byggerier. Revisionsforslaget vurderes samlet set at tage højde for boligorganisationernes rammevilkår samtidigt med, at projekternes miljømæssige bæredygtighed forventes styrket med ændringerne.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Borgerrepræsentationen har vedtaget, at større kommunale og støttede byggerier skal miljøcertificeres (BR 24. juni 2020) samt at anlægsprojekter og mindre byggerier skal opfylde en række miljøkrav fastlagt af kommunen (BR 23. september 2021). Teknik- og Miljøforvaltningen skal give en årlig status på fremdriften i arbejdet med kravene samt følge op på politiske beslutninger om kravene truffet siden seneste status. Det blev med status for 2023 (BR 14. december 2023) besluttet at undersøge mulighederne for 1) at bygge kommunes byggerier PVC-frit og til lavemissionsklassen og 2) at revidere krav til almene byggerier. Desuden har Borgerrepræsentationen ved behandling af sagen ”Analyse af barrierer for billige boliger” pålagt Teknik- og Miljøforvaltningen at forberede en drøftelsessag til Teknik-og Miljøudvalget om, hvordan kommunen kan stille effektive grønne krav til alment byggeri, så der bliver bygget flere billige boliger (BR 7. november 2024).

Nedenfor fremgår status for arbejdet med miljøkrav i Københavns Kommune samt forslag til reviderede miljøkrav til kommunens egne byggerier og almene byggerier.

Status for arbejdet med miljøkrav i byggerier og anlægsprojekter
Københavns Kommune har siden 1998 arbejdet med miljøkrav til byggeri og anlæg, der bygges eller støttes af kommunen (Miljø i Byggeri og Anlæg – MBA).

Omfattede projekttyper er anlægsprojekter, kommunens egne byggerier og støttede byggerier. Pt. er omkring 440 projekter omfattet af kravene, og hertil kommer ca. 16.000 mindre vedligeholdelsesopgaver i kommunen, som skal opfylde udvalgte krav. Status for hver projekttype er uddybet i bilag 2-7 og sammenfattet i bilag 8. Status viser, at alle projekttyper henviser til miljøkravene i udbud og tildeling af støtte, mens der forsat er behov for at sikre, at kravene opfyldes i de konkrete projekter. Endelig fremgår det, at der på kommunens bygge- og anlægsområde arbejdes med en række indsatser, som supplerer MBA-arbejdet.

Mulighed for ændring af krav til kommunens eget byggeri
Herunder vurderes muligheden for, at kommunen bygger til lavemissionsklassen og PVC-frit.

Lavemissionsklassen: I maj 2024 besluttede et flertal af partier i folketinget at stramme de nationale klimakrav til byggeri, hvorved kravet i den nuværende frivillige lavemissionsklasse fremover bliver et obligatorisk krav. Borgerrepræsentationens beslutning om at undersøge muligheden for at indføre krav om at opfylde den eksisterende lavemissionsklasse, er dermed ikke længere relevant.  For et institutionsbyggeri er det nye nationale klimakrav således 8 kg CO_{2 ækvivalenter} /m2, hvilket er kravet i den nuværende lavemissionsklasse.

I den kommende Klimastrategi 2035 arbejdes der med en delmålsætning om en 50 % reduktion af CO₂-udledningerne fra Københavns Kommunes indkøb pr. borger i 2035 ift. 2019. I kommunens indkøb indgår bl.a. CO₂-udledninger fra nybyggeri. Med vedtagelse af den kommende Klimastrategi 2035 forventes det, at der skal tages stilling om kommunen skal følge den nye frivillige lavemissionsklasse i Bygningsreglementet. Det vil for et institutionsbyggeri ligge på 6,4 kg CO_{2ækvivalenter}/m2 i 2025.

PVC-frit byggeri: Københavns Kommune har tidligere stillet krav om at undgå brug af PVC i eget byggeri. Teknik- og Miljøforvaltningen har undersøgt, hvor PVC anvendes og de miljømæssige konsekvenser af brugen. Der vurderes forsat at være miljømæssige fordele ved at undgå PVC. Der er dog behov for også at undersøge de tekniske og økonomiske konsekvenser af et krav, hvilket forvaltningen vil arbejde videre med frem mod næste års status for MBA-arbejdet.

Revision af miljøkrav til almene byggerier
Almene byggerier skal pt. certificeres efter Svanemærket, DGNB (sølv-niveau) eller tilsvarende og herunder opfylde en række krav indenfor områderne energibesparelser, klimapåvirkninger (livscyklusvurdering), cirkulært byggeri. Pr. 11. november 2024 er 36 almene nybyggerier og fire renoveringsprojekter omfattet af disse krav (bilag 7) – hovedparten er under udvikling eller igangværende byggerier.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet forslag til reviderede krav (bilag 10). I lighed med de nuværende krav forventer forvaltningen, at de reviderede krav kan opnås indenfor den økonomiske ramme for almene byggerier. Forvaltningen er dog opmærksom på, at det almene boligbyggeri i København generelt er presset af høje bygge- og materialepriser.

Med Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til revision fastholdes kravet om certificering. DGNB-kravet foreslås ikke hævet over sølvniveau af hensyn til økonomien i almene byggerier og for at fastholde boligorganisationernes valgmuligheder mellem forskellige indsatser. Ønsket fra Borgerrepræsentationen ifm. sidste års indstilling om et styrket fokus på klimapåvirkning og biodiversitet under hensyntagen til økonomi er indarbejdet i revision af kravene. Dels gennem revision af kravene indenfor områderne energibesparelser, klimapåvirkninger (livscyklusvurdering), cirkulært byggeri og biodiversitet. Dels ved at seks krav overgår til at være valgmuligheder i projekterne - for at imødekomme sektorens ønsker om større fleksibilitet og mulighed for at arbejde med en mere fokuseret bæredygtighedsprofil i projekterne.

Som noget nyt indgår, at der fremover skal udarbejdes en bæredygtighedsvision, der indeholder projektets overordnede fokusområder indenfor bæredygtighed og beskriver de temaer, som boligorganisationen ønsker at arbejde med i projektet. 

Høring af boligorganisationerne og byggeskadefonden
Den almene sektor har været inddraget via et dialogmøde i 2023, to evalueringsworkshops i foråret 2024, og et møde afholdt i høringsperioden (17. september til 17. oktober 2024). Revisionen har været i høring hos Danmarks Almene boliger (BL), Byggeskadefonden, Landsbyggefonden og boligorganisationerne: KAB, AAB, fsb, VIBO, DOMEA, BoVest og Lejerbo. Der er indkommet høringssvar fra Byggeskadefonden, fsb, KAB og Lejerbo.

Resumé af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag 9. Alle tre boligorganisationer finder det positivt, at der fremover arbejdes med en bæredygtighedsvision, som fastlægger retning for byggesagernes miljø- og klimamæssige aspekter. To boligorganisationer ser positivt på systematikken i miljøcertificering, mens én boligorganisation ønsker at kunne fokusere på konkrete miljøindsatser frem for at foretage en certificering. Alle tre boligorganisationer gør opmærksomme på, at det kan være økonomisk udfordrende at leve op til miljøkrav indenfor det statsfastsatte maksimumbeløb for almene byggerier. Til de konkrete miljøkrav har boligorganisationerne foreslået en række mindre tilretninger og anført, at et enkelt krav håndteres i anden sammenhæng, og derfor bør udgå. Byggeskadefonden foreslår at fastholde fokus på drift og vedligehold og ønsker øget opmærksomhed på at minimere risiko særligt ved brug af ikke-gennemprøvede bygningsdele i almene byggerier.

Samlet set har bemærkningerne givet anledning til mindre tilretning af kravene (bilag 9), og forvaltningen vurderer, at revisionen tager højde for boligorganisationernes rammevilkår samtidigt med, at projekternes miljømæssige bæredygtighed styrkes.

Forvaltningen vurderer, at revisionen imødekommer ønsket i ændringsforslaget (BR 07.11.2024) om, at udvalget kan drøfte, hvordan der stilles de mest effektive grønne krav til alment boligbyggeri, så der tages hensyn til klima og miljø, samtidigt med at der kan opføres billige almene boliger.

Det kan besluttes,

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de reviderede krav til almene byggerier gælde for byggerier, der efterfølgende prækvalificeres til støtte med kommunal grundkapital og for almene renoveringsprojekter, der endnu ikke har opnået skema A. Projekter igangsat før ovenstående tidspunkter kan anvende de nye krav eller fortsætte med de eksisterende.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri forventes at offentliggøre opdaterede DGNB-krav januar 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen konsekvensretter herefter kravene til de almene byggerier.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder i det kommende år på at fastlægge den fremtidige forankring af miljøkravene til byggeri og anlæg, som følge af den nye vision for teknik- og miljøområdet ’Vores København’. Det er med visionen besluttet, at arbejdet med miljøkrav (MBA) forankres i Klimastrategien (TMU 16. september 2024). Status for 2025 forventes således at blive den sidste status for arbejdet med MBA.

                                              Søren Wille

                                                                / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 16. december 2024

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er vigtigt for SF, at forvaltningen fastholder tæt dialog med de almene boligselskaber. Hvis de almene boligselskaber på et tidspunkt melder tilbage, at bæredygtighedskravene betyder, at nye boliger ikke kan gennemføres indenfor maksimalbeløbet, bør sagen tages op til genovervejelse.”