Retningslinje for reklame på stillads på vejareal

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at ny retningslinje for reklame på stillads på vejareal, jf. bilag 2, erstatter nuværende bestemmelser om reklame på stillads i administrationsgrundlaget ”Skilte og reklamer i København”, jf. bilag 3.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 27. april 2020 at indføre en skærpet praksis for tilladelser til ophængning af reklamer på stilladser opstillet på vejareal. Beslutningen tog afsæt i et ønske om at beskytte byrummet mod store reklameflader, ved at der ud fra en æstetisk, arkitektonisk og byrumsmæssig vurdering i højere grad skal gives afslag på ansøgninger om stilladsreklamer.

Løsning

Forvaltningen har på baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning 27. april 2020 udarbejdet en ny retningslinje for reklamer på stilladser på vejareal, jf. bilag 2.

Ny retningslinje om reklame på stillads

Med den nye retningslinje vil der som udgangspunkt ikke længere tillades ophængning af reklamebannere og stilladsreklamer på stilladser opsat på vejareal.

En tilladelse vil kun kunne opnås efter en konkret vurdering af, om stilladsreklamen kan indgå i det eksisterende bybillede uden at områdets byrumsmæssige, arkitektoniske og kulturelle værdier påvirkes i væsentlig grad og under forudsætning af, at reklamen ikke er til fare eller ulempe for trafikken. Der kan kun opnås en tilladelse til opsætning af stilladsreklamer på stilladser, der er nødvendige i forbindelse med nybyggeri, renovering og ombygning.

Der tillades som hidtil informationsplads, svarende til den eksisterende facadeskiltning, til næringsdrivende mv. der har til huse i den pågældende ejendom. Der tillades ligeledes fortsat op til 3 m² informationsplads til brug for oplysning om bygherre, stilladsfirma, håndværkerfirmaer og lignende, så politi og redningsvæsen i tilfælde af storm og brand hurtigt og nemt kan komme i kontakt med relevante firmaer.

Administrationsgrundlaget ”Skilte og reklamer i København” samt den nye retningslinje vil sætte rammerne for forvaltningens sagsbehandling af ansøgninger om reklamer på stilladser. Hver enkelt ansøgning vil blive konkret vurderet i henhold til vejloven.

Høring

Retningslinjen har været i høring i Indre By Lokaludvalg og stilladsreklamebranchen. Forvaltningen har modtaget seks høringssvar, hvoraf fem er fra branchen og et fra Indre By Lokaludvalg, jf. bilag 5.

Indre By lokaludvalg anbefaler, at retningslinjen vedtages.

Branchen har følgende kommentarer og ønsker ikke, at retningslinjerne vedtages, hvilket bl.a. begrundes i:

• Bygningsejere modtager indtægter fra stilladsreklamer som bruges til at finansiere bygningsrenoveringer, der forbedrer bygningsmassen i København og dermed også bidrager til målsætningen om klimaneutralitet i boliger og kontorbygninger
• Annonceværdien tilfalder virksomheder, som bidrager til samfundsøkonomien, herunder også københavnske virksomheder og kulturliv
• Et stillads med en reklamedug er visuelt pænere og mere attraktivt for byen og bygningen end et stillads uden en reklamedug eller med den almindelige hvide stilladsdug
• Stilladsreklamer er med til at vise, at København er en metropol med internationalt format
• Stilladsreklamer er midlertidige og opsættes kun på få stilladser i byen og fylder derfor ikke meget i bybilledet i sammenligning med andre reklametyper som fx digitale reklameskilte, lysreklamer på bygninger, reklamer på søjler, reklamer på busser og ved buslæskure
• Retningslinjen mangler lovhjemmel og sætter skøn under regel

Forvaltningens bemærkninger til ovenstående høringssvar
Forvaltningen har ikke tilgængelige fakta eller data til at vurdere høringssvarene i forhold til stilladsreklamers betydning for bygningsmassen eller samfundsøkonomi.

En række af høringssvarene finder, at retningslinjerne mangler lovhjemmel, tilsidesætter forvaltningsretlige grundsætninger som skøn under regel og påpeger, at det er konkurrenceforvridende at forbyde én type reklamer i byrummet.

Forvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjen forespurgt Vejdirektoratet om, hvorvidt ophængning af en reklamedug på et stillads, der med kommunens tilladelse er opstillet på vejareal, også kræver en tilladelse efter vejlovens § 80, stk. 1. Forvaltningen har endvidere spurgt, om der i givet fald kan lægges vægt på æstetiske, arkitektoniske og byrumsmæssige hensyn i forbindelse med sagsbehandlingen.

Vejdirektoratet har i udtalelse af 30. oktober 2020, jf. bilag 4, oplyst, at det er Vejdirektoratets vurdering, at fordi det kræver tilladelse at opstille et stillads på offentlig vej, så omfatter denne tilladelse alle de enheder, det omhandlede stillads består af. En eventuel dug på stilladset er således omfattet af kravet om tilladelse, og vejmyndigheden kan derfor stille saglige vilkår i forhold til dugen, herunder krav til fastgørelse og udseende.

Vejdirektoratet udtaler desuden, at kommunens afgørelse i sager om stilladsreklamer skal bero på et skøn, hvor kommunens vejmyndighed, udover de vejtekniske, trafikale og færdselsmæssige hensyn, kan inddrage andre relevante almene hensyn. Vejmyndighedens skønsmæssige afgørelse skal være baseret på saglige og relevante hensyn.

Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke taler afgørende imod en tilladelse, skal vejmyndigheden foretage en konkret afvejning af hensynet til ansøgerens interesse i at modtage tilladelsen over for de eventuelle andre beskyttelsesværdige interesser i sagen.

Vejdirektoratet henviser desuden til de særlige bemærkninger til vejlovens § 1, hvoraf fremgår, at vejmyndighederne udover at varetage trafikale og vejtekniske hensyn også skal være opmærksom på konsekvenserne for bl.a. landskabs- og bymæssige værdier. Vejdirektoratet udtaler, at det er direktoratets vurdering, at æstetiske, arkitektoniske og byrumsmæssige hensyn er sådanne hensyn, som lovgiver i lovbemærkningerne har betegnet ”landskabs- og bymæssige hensyn”.

Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at retningslinjen er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Retningslinjen forudsætter en konkret afvejning af hver enkelt ansøgning og der sættes dermed ikke skøn under regel, ligesom der heller ikke er indført et decideret forbud, men derimod en restriktiv praksis.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Dog vil den mere restriktive praksis medføre øgede administrative omkostninger til partshøring, behandling af indsigelser og evt. klagesagsbehandling. Det vurderes at kunne afholdes inden for forvaltningens nuværende økonomiske ramme.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen varsle reklamebranchen om de ændrede retningslinjer. Retningslinjerne vil træde i kraft seks måneder efter vedtagelsen, og vil give branchen tid til at tilpasse sig de nye forhold.

Forvaltningen vil desuden igangsætte et arbejde med at sammenskrive tillægget med administrationsgrundlaget ”Skilte og reklamer i København”, så der foreligger et samlet og opdateret administrationsgrundlag for skilte og reklamer i København.

Søren Wille

                                            /Lone Byskov