Forslag til lokalplan "Otto Busses Vej" - startredegørelse
Forslag til lokalplan "Otto Busses Vej" - startredegørelse
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. maj 2008
Sager til beslutning
7. Forslag til lokalplan "Otto Busses Vej" - startredegørelse
TMU 281/2008 J.nr. 2008-16572
Udvalget skal
godkende, at forvaltningen udarbejder forslag til lokalplan for hele
baneterrænet mellem Vasbygade, Enghavevej, Ingerslevsgade og Dybbølsbro.
Formålet er at fastlægge områdets bevaringsværdier og infrastruktur samt
muliggøre anlæg af klargøringscentret for metroens Cityring.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, Teknik- og Miljøudvalget godkender, 1. at der udarbejdes forslag til lokalplan "Otto Busses Vej" på baggrund af de intentioner, der fremgår af vedlagte startredegørelse |
Problemstilling
Folketinget vedtog den 6. juni 2007 med Cityring-loven, at den københavnske metro skal udvides med en ny ringlinje, der betjener Indre By, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Den ny linje, der skal åbne i 2018, anlægges som et selvstændigt metrosystem uden sporforbindelse til den nuværende metro og har derfor brug for et selvstændigt kontrol- og vedligeholdelsescenter, et "CMC", der er en forkortelse for "Control and Maintainance Center".
Selv om CMC placeres i et område, der allerede anvendes til baneformål, vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at anlægget udløser lokalplanpligt, fordi
· anlæg af klargøringscentret vil medføre væsentlige bindinger ved en senere udvikling af det samlede område (efter 2018),
· den omfattende byudvikling umiddelbart syd for Vasbygade giver omgivelserne øget interesse for at kunne udøve indflydelse på planlægningen,
· der bliver tale om byggeri af et omfang, der normalt udløser lokalplan i Københavns Kommune, og
·
der gælder ifølge Naturklagenævnet en vidtgående
lokalplanpligt ved bygninger til offentligt formål
Det store anlægsprojekt gør det vigtigt at tage stilling til den videre udvikling af området. Byudviklingen på naboområderne gør, at området nu ligger centralt i byen og gør en bymæssig udvikling ønskelig og naturlig, såfremt det bliver muligt. Der ligger i dag en række bevaringsværdige bygninger på arealet (bl.a. DSBs værkstedsbygninger). Endelig udgør baneterrænet i dag en barriere i byen. Omdannelsen af Sydhavnen med rekreative tilbud og på sigt en forbindelse til Amager Fælled gør forbindelsen på tværs af baneterrænet endnu mere aktuel end tidligere, og det er derfor vigtig at minimere barrieren.
Løsning
CMC placeres på baneterrænet mellem Vasbygade og
Ingerslevsgade, fordi aktiviteterne på godsbanegården er under nedtrapning. I
henhold til Kommuneplan 2005 er området et perspektivområde, der kan udvikles
fra 2018.
Lokalplanen
tænkes udarbejdet som en rammelokalplan for hele det knap
For det godt
Med placeringen mellem aktuelle byomdannelsesområder -
Rigsarkiv-området ved Kalvebod Brygge, Enghave Brygge, Teglværkshavnen og
Carlsberg - samt det byfornyede Vesterbro har baneterrænet en strategisk
betydning som potentiel "sammenbinder". Lokalplanen skal derfor fastlægge
linjeføringer for kommende stibroer både over CMC-anlægget og banesporene
nærmest Ingerslevsgade.
Der foreslås to stiforbindelser på tværs af CMC, hvorved anlægget af
forbindelserne kan forberedes i forbindelse med anlæg af CMC. De tværgående
stier vil supplere den grønne cykelrute, "Carlsbergruten" i Otto Busses
Vej-linjen, og en foreslået sti langs Vasbygade syd for CMC. For hele
lokalplanområdet fastlægges infrastruktur med principiel angivelse af veje,
cykelstier og fodgængerpassager.
DSBs værkstedsbygninger vil kunne udnyttes til forskellige erhverv, herunder ikke mindst kreative erhverv, eller ombygges til boliger af "New Yorker-tilsnit".
Området
er i Kommuneplan 2005 fastlagt til område for tekniske anlæg; oplagspladser og
kollektive trafikanlæg, såsom sporanlæg, tog- og busstationer, godsterminaler,
værksteds- og klargøringsanlæg med dertil hørende administration og lignende
(T1-område), hvilket ikke ændres.
Freja
Ejendomme, der ejer et ca.
Forvaltningen vurderer, at den kommende lokalplans omfang og indhold er af en sådan karakter, at planen ikke skal miljøvurderes. En VVM-redegørelse for hele metroanlægget, herunder CMC, er under udarbejdelse i kommunen. Der er ikke krav om samtidighed mellem lokalplan og VVM.
Økonomi
Intet.
Videre
proces
Anlægget
af CMC vil blive udbudt som en integreret del af det samlede metroanlæg.
Udbudsprojekteringen afsluttes i første halvdel af 2009 med henblik på at indgå
udførelseskontrakter medio 2010.
Når startredegørelsen er drøftet i udvalget, gennemføres en intern høring af forvaltningerne samt Trafikministeriet, Trafikstyrelsen, Metroselskabet, DSB, Banedanmark, Freja Ejendomme, Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg og andre relevante myndigheder. Lokaludvalgene og forvaltningen vil indlede en dialog blandt andet med henblik på at drøfte borgerinddragelse.
Forslag til lokalplan forventes at kunne forelægges Teknik- og Miljøudvalget,
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen på møder i september-oktober 2008.
Efter offentlig høring i det sene efterår 2008 forventes indstillingen om
endelig vedtagelse forelagt Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen på møder i januar-februar 2009.
En endelig vedtagelse af lokalplanen inden 1. marts 2009 opfylder Metroselskabets krav til tidsplan i forhold til efterfølgende gennemførelse af ekspropriation, udarbejdelse og godkendelse af udbudsprojekt og indgåelse af kontrakt med entreprenører i 2010. Dette er en forudsætning for, at anlægget af Cityringen kan gennemføres til berammet åbning i sommeren 2018.
Bilag
2. Tilgængelighedsvurdering
Hjalte Aaberg Ulrik Winge