Københavns Kommunes ranking på DIs erhvervsklimaundersøgelse
Gennemgang af hvilke muligheder Københavns Kommune har for at komme i top 10 på DI’s årlige vurdering af erhvervsklima i kommunerne.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,
1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forslag til, hvordan Københavns Kommune kan komme i top 10 på DI´s erhvervsklimaundersøgelse.Problemstilling
Ved behandling af indstillingen ”Reviderede servicemål for sagsbehandlingstider på erhvervsrettede myndighedsopgaver” 17. juni 2013 (2013-77710) fremsatte Teknik- og Miljøudvalget (TMU) ønske om en drøftelse af, hvordan forvaltningen kan påvirke faktorerne i DIs indeks over bedste lokale erhvervsklima med henblik på at komme i top 10 i løbet af et år. I DI’s vurdering af det lokale erhvervsklima har Københavns Kommune gennem de seneste tre år bevæget sig op ad ranglisten fra en 84. plads i 2010 via en 79. plads i 2011 til en 70. plads i 2012.
Løsning
København har i de seneste år fokuseret på erhvervslivets rammevilkår – herunder erhvervsservice, og Københavns Erhvervsservice har som led i etableringen i 2012 allerede igangsat en række initiativer, der skal videreudvikle servicekulturen inden for TMF’s myndighedsområder ved at etablere og implementere et samlet koncept for erhvervsservice i forvaltningen. Det forventes at de igangværende aktiviteter vil kunne bringe København 10 pladser frem om året, som er et af målene fra Budget 2012. Skal der yderligere fokuseres på erhvervslivets rammevilkår og erhvervsservice kræver det således en stærkere forankring af servicekonceptet i TMF’s fagcentre, jf. rapporten fra strukturudvalget vedrørende de tværgående enheder. Dermed er der behov for en øget indsats, hvis København skal rykke hurtigere op ad DI’s liste.
DI’s årlige undersøgelse består af følgende tre dele:
1. Ét spørgsmål om kommunens overordnede erhvervsvenlighed, der tæller 1/3 i den samlede placering på listen,
2. Spørgsmål om den kommunale indsats på 21 udvalgte indsatsområder (subjektive kriterier), der tilsammen tæller 1/3,
3. Statistiske parametre om en række rammevilkår (objektive kriterier), der tilsammen tæller 1/3.
Samlet set viser gennemgangen (se bilag 1 notatet ”København på DI’s undersøgelse af det lokale erhvervsklima”), at ambitionen om at få København i top ti er realiserbart indenfor en tidshorisont på tre år. Det forudsætter dog markante politiske, administrative og økonomiske prioriteringer ikke alene på teknik- og miljøområdet, men også et styrket samarbejde med andre forvaltninger. Det er forvaltningens vurdering, at København tidligst om tre år vil kunne opnå en placering i top ti. Det forudsætter endvidere, at indsatsen er systematisk og vedholdende, og samtidig må det konstateres, at netop erhvervsvenlighed er højt på den politiske dagsorden i mange kommuner. Derfor er der ingen garanti for, at en ekstraordinær indsats vil bringe København i top ti, men det vil uden tvivl bringe byen højere op på listen. Det vurderes således ikke, at København kan komme i top 10 i løbet af et år – uanset hvilke prioriteringer.
København har i de seneste år fokuseret på erhvervslivets rammevilkår – herunder erhvervsservice, og Københavns Erhvervsservice har som led i etableringen i 2012 allerede igangsat en række initiativer, der skal videreudvikle servicekulturen inden for TMF’s myndighedsområder ved at etablere og implementere et samlet koncept for erhvervsservice i forvaltningen. Det forventes at de igangværende aktiviteter vil kunne bringe København 10 pladser frem om året, som er et af målene fra Budget 2012. Skal der yderligere fokuseres på erhvervslivets rammevilkår og erhvervsservice kræver det således en stærkere forankring af servicekonceptet i TMF’s fagcentre, jf. rapporten fra strukturudvalget vedrørende de tværgående enheder. Dermed er der behov for en øget indsats, hvis København skal rykke hurtigere op ad DI’s liste.
Københavns Erhvervsservice vurderer, at Københavns Kommune især har mulighed for at påvirke den første del af undersøgelse, hvor ét overordnet spørgsmål om den generelle erhvervsvenlighed vægter 1/3 af placeringen på DI’s liste. Det kan gøres ved at vise med al tydelighed, at København vil erhvervslivet ved løbende at arbejde fokuseret med at indarbejde en servicekultur ind i mødet med virksomhederne, fortsætte med ambitiøse mål og i højere grad at satse på kommunikation og dialog med erhvervslivet.
Endvidere har TMU/TMF mulighed for at påvirke de subjektive kriterier – især ved at gennemføre markante serviceforbedringer på følgende konkrete områder:
- Erhvervsservice 2.0 – herunder etablering af et fælles kundesystem på tværs af de kommunale forvaltninger, der registrerer alle virksomhedshenvendelser og et system til ledelsesinformation, der giver et ensartet billede af sagsbehandlingstider, kundetilfredshed, servicemål m.m.
- Serviceforbedringer – herunder bl.a. fuld digitalisering på byggesagsområdet.
Kommunen kan som helhed endvidere påvirke de objektive kriterier (rammevilkår), såfremt der især ændres på skatte og afgifter som grundskyld og dækningsbidrag.
Yderligere vurderes det, at København kan påvirke i positiv retning ved løbende at fokusere på kommunikation om erhvervsforhold i København. Dels på den konkrete kunde via flere digitale blanketter, konstruktive afslag og en professionel og serviceminded administration, dels den politiske kommunikation, hvor der er øget fokus på dialog mellem erhvervslivet og politikerne i København.
Det skal understreges at realisering af anbefalingerne fra Københavns ekspertgruppe ”Flere job i København” i høj grad kan påvirke DI’s undersøgelse i positiv retning. Ekspertgruppen har bl.a. drøftet temaer som vækstorienteret erhvervsservice, vækstorienteret iværksætterindsats og vækstorienteret rammevilkår. Adskillige af forslagene i indeværende indstilling er på baggrund af de 84 anbefalinger fra ekspertgruppen (fx forslag om fælles kundesystem og ledelsesinformation).
Derudover indeholder anbefalinger fra ekspertgruppen en lang række forslag, som vil forbedre vilkårene for at drive virksomhed i København, og såfremt de realiseres, vil på sigt naturligvis forbedre placeringen på DI’s liste. Det forventes, at TMU forelægges indstilling om anbefalinger fra ekspertgruppen på mødet den 26. august 2013.
I nedenstående skema findes et samlet overblik over temaer, forbedringsområder og forslag til initiativer.
Tema |
Indhold |
Tidshorisont |
Skønnede omkostninger |
1. Erhvervs-service 2.0. |
Fælles kundesystem på tværs af forvaltningerne |
Effekt i løbet af 2-3 år |
3,5 mio. kr. i anlæg og 0,3 mio. kr. i driftsudgifter |
2. Servicefor-bedringer |
Fuld digitalisering af sagsgange på byggeområdet |
Effekt i løbet af 1-4 år |
15 mio. kr. i anlæg i 2014 |
Byggeriets fremdrift |
Effekt 1-2 år |
0,3 mio. kr. i 2014 |
|
Fælles platforme for tegninger |
Effekt 1-2 år |
0,5 mio. kr. i 2014 |
|
Digitalisering af øvrige erhvervsområder |
Effekt 1-2 år |
0,5 mio. kr. i 2014 |
|
Ansøgningsportalen |
Effekt 1 år |
Er allerede finansieret |
|
Planlægning med afsæt i virksomhedernes behov |
Effekt 1-2 år |
0,5 mio. kr. i 2014 |
|
Helhedsgenopretning af veje og broer |
Effekt 3-5 år |
79 mio. kr. i anlæg i 2014 plus 900 t.kr. i afledte serviceudgifter |
|
Genopretning af signalanlæg |
Effekt 1-3 år |
30,5 mio. kr. i anlæg i 2014 plus 700 t.kr. i afledt drift |
|
Helhedsgenopretning af nedslidte broer |
Effekt 3-5 år |
8 mio. kr. i anlæg 2014 plus 600 t.kr. i afledte serviceudgifter |
|
3. Rammevil-kår |
Nedsættelse af dækningsafgiften for erhvervslivet med 1 ‰ (fra 9,8 til 8,8) |
Effekt 1 år |
100 mio. kr. i 2014 |
Nedsættelse af grundskylden med 1 ‰ (fra 34 til 33) |
Effekt 1 år |
98 mio. kr. i 2014. |
|
Sænkning af byggesagsgebyrer |
Effekt 1 år |
Op til 80 mio. kr. årligt |
|
4. Kommuni-kation |
Øget kommunikation overfor den enkelte virksomhed (fokus på den professionelle og serviceminded administration) |
Effekt 1-2 år |
1,5 mio. kr. i årlig drift |
Øget politisk kommunikation med styrket erhvervsdialog |
Effekt 1-3 år |
Indenfor rammerne |
Økonomi
Indstillingen har en række økonomiske konsekvenser, såfremt TMU prioriterer, at Københavns Kommune skal rykke op i top 10 i løbet af få år. (Kendte udgifter pt. udgør anslået i alt 139 mio. kr. i anlæg i 2014 samt 284 mio. kr. i service 2014).
Videre proces
Forvaltningen vil arbejde videre på baggrund af TMU’s drøftelser.
Pernille Andersen /Janus Krarup
Beslutning
Udvalget drøftede indstillingen.
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Vores ambitionsniveau er langt højere, og vi ønsker, at København skal hæves fra den nederste tredjedel af erhvervsbarometeret til topti. Da vi ved, at de andre kommuner er meget ambitiøse og tager mange initiativer for at konkurrere om arbejdspladser, investeringer og vækst, mener vi, at København skal investere massivt i en markant bedre infrastruktur med mindre trængsel og nedslidte veje, og en markant nedsættelse af skatterne som anbefalet af Beck Fallesens business task forces.”