Københavnernes Klimaborgertings anbefalinger og kernespørgsmål

Københavnernes Klimaborgerting har afgivet anbefalinger fra sin første samling 2023-2024 om det gode københavnerliv med langt mindre udledning af CO₂ fra forbruget af mad, bolig og transport. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, hvordan anbefalingerne skal indgå i arbejdet med den kommende Klimaplan 2035 og desuden tage stilling til kernespørgsmålet for Klimaborgertingets næste samling 2024-2025.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Med Budget 2023 (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å) blev det vedtaget, at der etableres et klimaborgerting i forbindelse med den nye Klimaplan 2035. Københavnernes Klimaborgerting har i løbet af sin første samling, som foregik november 2023–marts 2024, udarbejdet anbefalinger til den kommende Klimaplan 2035. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, hvordan klimaborgertingets anbefalinger indgår i arbejdet med udvikling af indsatser til Klimaplan 2035.

Københavnernes Klimaborgerting skal hvert år i perioden 2024-2026 komme med anbefalinger til Borgerrepræsentationen i forbindelse med Klimaplan 2035. For at sikre relevansen af Klimaborgertingets anbefalinger skal Borgerrepræsentationen tage stilling til kernespørgsmål for den anden samling 2024-2025 i Københavnernes Klimaborgerting.

Anbefalingerne fra Københavnernes Klimaborgertings første samling blev lanceret den 20. marts 2024. Klimaborgertinget har udarbejdet anbefalinger til kernespørgsmålet ”Hvordan ser det gode københavnerliv ud med en langt mindre udledning af drivhusgasser fra forbruget af bl.a. mad, bolig og transport, og hvordan når vi bedst derhen sammen?” (BR 1. juni 2023).

Der er fire temaer med i alt 12 anbefalinger. For hver af de 12 anbefalinger er der anbefalet 3-10 tiltag (i alt 67 tiltag) og for hvert tema en vision. Se nærmere beskrivelse af anbefalinger og tiltag i bilag 2.

De fire temaer og 12 anbefalinger er:

Tema 1 Systemændringer og kulturelle værdier:

#1 Deling i fællesskab

#2 Rammer og politik for nyt vækstparadigme

#3 Håbefuld kommunikation

Tema 2 Bolig:

#4 Bo mindre og socialt balanceret

#5 Bæredygtigt byggeri

Tema 3 Transport:

#6 Bilfri bydele

#7 Flere cyklister og mindre trængsel

#8 Billigere og bedre offentlig transport

#9 Længere nationale og internationale togrejser

Tema 4 Fødevarer:

#10 Færre animalske fødevarer

#11 Flere lokale fødevarer og mindre import

#12 Klimapartnerskaber, regulering og madspild

Alle 12 anbefalinger vil helt eller delvist kunne indgå i det videre arbejde med Klimaplan 2035. Det betyder, at anbefalingerne er en del af arbejdet med indsatsbeskrivelser til Klimaplanens første roadmap. Dog er der nogle tiltag, som forvaltningen anfører forbehold for at kunne lade indgå i udviklingen af Klimaplan 2035 fx på grund af mindre klimaeffekt eller manglende hjemmel og enkelte tiltag, som ikke vil indgå af forskellige årsager. Det drejer sig blandt andet om gratis kollektiv trafik (8.3), bookingsystem for togrejser (9.3) og CO₂-afgift på fødevarer (10.7). Andre tiltag er ikke inden for emnet for Klimaplan 2035 fx blandet by (4.6). Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til de enkelte anbefalinger og tiltag er beskrevet i bilag 5. Teknik- og Miljøforvaltningen vil desuden redegøre for brugen af Klimaborgertingets anbefalinger i forbindelse med den politiske behandling af høringsforslag til Klimaplan 2035 forventet ultimo 2024.  

Følgegruppens kommentarer

Der er etableret en følgegruppe for Københavnernes Klimaborgerting (TMU den 6. november 2023) med deltagelse fra erhvervsliv, klima- og forbrugerorganisationer samt politikere fra Teknik- og Miljøudvalget. Følgegruppen har haft mulighed for at give kommentarer til Klimaborgertingets anbefalinger i perioden den 22. april–13. maj 2024. Der er indkommet skriftlige kommentarer fra to medlemmer af følgegruppen (jf. bilag 3), som også indeholder forvaltningens bemærkninger hertil. Kommentarerne fra følgegruppen giver udtryk for, at det er vigtigt at lægge vægt på de af Klimaborgertingets anbefalinger, der vil medføre de største klimagevinster og gøre byen til et bedre sted at bo og være, at der er behov for overordnet mobilitetsplanlægning samt en kritisk tilkendegivelse over for selvkørende trafik og gratis kollektiv trafik som virkemidler. Forvaltningen tager kommentarerne fra følgegruppen med i det videre arbejde med Klimaborgertingets anbefalinger.

Klimaborgertingets anden samling

Det foreslås, at kernespørgsmålet for klimaborgertingets anden samling er:

”Hvordan kan vi gennem fællesskaber opnå et nyt hverdagsliv i København, der kan nedbringe klimaaftrykket fra forbrug?”. Det ledsages af underspørgsmålet: ”Hvad kan vi igangsætte for at øge motivation, muligheder og færdigheder til et nyt hverdagsliv, der særligt kan nedbringe udledninger fra bolig, transport og mad?”

Klimaborgertingets første anbefalinger til det gode københavnerliv med langt mindre CO₂-udledning fra forbrug kommer godt rundt om mange tiltag, som indgår i det videre arbejde med Klimaplan 2035. I anden samling er der behov for at komme nærmere ind på, hvordan kommunen kan understøtte fællesskaber og bidrage til at igangsætte forandringer i københavnernes hverdagsliv og hverdagsfællesskaber og mere specifikt se på, hvilke muligheder, færdigheder og motivation, der er brug for til at nedbringe de største udledninger (fra bolig, transport og mad).

Inden for rammerne af dette kernespørgsmål skal Klimaborgertingets arbejde tage afsæt i Klimaborgertingets anbefalinger fra første samling og høringsudkastet til Klimaplan 2035. Der lægges op til, at Klimaborgertingets arbejde vil have fokus på adfærd og på ændring af hverdagspraksis, som foregår i samspillet mellem individ og struktur, sociale normer og teknologi. Fællesskaber forstås bredt som kulturelle fællesskaber, virtuelle fællesskaber, arbejdsfællesskaber, foreninger og helt nære fællesskaber i familien, venskaber eller naboskaber. Arbejdet fokuseres omkring 3-5 konkrete tiltag, som evt. kan udvælges i samarbejde med følgegruppen. Klimaborgertinget vi få præsenteret forskellige teorier og greb inden for adfærdsteorien, herunder sociale tippepunkter, normalisering, nudging mv., som afsæt for arbejdet. Denne viden tilvejebringes fra de eksperter, der skal bistå Klimaborgertinget. Teknik- og Miljøforvaltningen vil understøtte Klimaborgertingets arbejde med vurdering af CO₂-effekter, økonomi og kommunalt handlerum på de udvalgte initiativer.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i samarbejde med rådgiver gennemføre den anden samling i Københavnernes Klimaborgerting i perioden efterår 2024–forår 2025. Forløbet af den anden samling vil blive tilpasset ud fra evaluering og læring fra første samling (jf. bilag 4), herunder hvordan følgegruppen involveres i forløbet.

Klimaborgertingets mandat for anden samling vil være det samme mandat som fra første samling (BR den 1. juni 2023) bortset fra det ændrede kernespørgsmål for anden samling.

Borgerrepræsentationen har forpligtet sig til at modtage og behandle anbefalingerne i forbindelse med Klimaplan 2035. Borgerrepræsentationen er ikke forpligtet til politisk at følge eller vedtage alle anbefalinger (BR den 1. juni 2023).

Det kan besluttes:

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen gennemføre den anden samling i Københavnernes Klimaborgerting 2024–2025. Anbefalinger fra Klimaborgertingets anden samling forventes offentliggjort i foråret 2025, og Teknik- og Miljøudvalget orienteres efterfølgende.

Kernespørgsmålet til de kommende anbefalinger fra klimaborgertingets tredje samling i 2026 vil blive udarbejdet og forelagt til politisk behandling, når resultatet af den anden samling er kendt, og når mål og indsatser i den kommende klimaplan 2035 er vedtaget.

                                  Søren Wille

                                                                / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. juni 2024

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti støtter indstillingen, da vi ønsker at anerkende det frivillige arbejde, der er blevet leveret. MEN det betyder ikke, at vi støtter anbefalingerne som de ligger, og vi kommer ikke til at støtte det videre arbejde med flere af de anbefalinger, der bliver præsenteret. For det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at København bliver en foregangsby, der viser en ønskværdig vej frem, som andre byer ønsker at følge. Dette opnår vi ved at skabe fortsat økonomisk vækst, samt anvendelse af de teknologiske muligheder der allerede eksisterer og som kommer til at eksistere i fremtiden. En nedlukning for økonomiske vækst, askese og selvpineri er derimod IKKE en vej, som andre byer vil ønske at følge, tværtimod vil vi derved opnå at andre byer ikke omstiller sig og at København ikke bliver førende – nej-tak til askese og nulvækst og ja-tak til vækst og teknologidreven grøn omstilling og udvikling.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre stemmer for indstillingen, da vi naturligvis gerne vil anerkende det frivillige arbejde, som Klimaborgertinget har lavet. I Venstre er vi dog meget skeptiske overfor de mange penge og ressourcer, der i København bruges på klimaborgerting og lokale klimatopmøder. Klimaborgertingets anbefalinger viser, at mange af forslagne ikke er noget, vi kan beslutte fra Københavns rådhus, men som skal besluttes på Christiansborg. Samtidig er der ikke kommet nogle nye anbefalinger på bordet, som vi ikke allerede har drøftet i Teknik- og miljøudvalget.”